Her er juleferien's små projekter, faldt over en hue hos Tanterne, men den var strikket i Firkløver, som er lidt til den kradse side, og det er ikke noget datteren vil have på, så fik det byttet ud med Bøllefrø, som er det skønneste blødeste babyuld.
Huen jeg købte opskriften til med bobler, ville ikke som jeg ville, så det blev nogle nemmere bobler, som måske ikke lige er så flotte som de andre, men hun er tilfreds og den kan lune på den lange gåtur til og fra skole.
Og garnberegningen var de så ikke så gode til, jeg skulle bruge 4 ngl, sagde de, men brugte kun 2, gad ikke lige gå op og bytte resten, så fandt på at lave nogle pulsvarmere til hende også, der har jeg så brugt et andet garn som tråd nr. 2, da strikkefastheden passede med de 2 garner sammen. Og har strikket samme model til mig selv, de er bare så gode i pasform.
Det hele er godkendt og har været brugt flittigt, har stadig 1 ngl. Bøllefrø liggende, så der kan blive til flere pulsvarmere, hvis lysten skulle komme igen.
Faktaboks:
Hue:
Garn: 100 gr. Bøllefrø i fv. 01, strikket med 2 tråde.
Design: Boblehue fra Tante Grøn, med ændring af bobler.
Pinde: Addi Lace nr. 5.
Pulsvarmere:
Garn: 39 gr.Bøllefrø i fv. 01 og 18 gr. Nikolaj Tussah silke i fv. 009.
Design: Sake & Soba af Marianne Isager fra bogen Japan.
Pinde:Addi Turbo nr, 4.
Arbejder stadig på at få ryddet op i strikkekurven, men kom til at slå op til nogle søde sokker jeg fandt i en bog på biblioteket, og sokker kan man jo ikke få for mange af med det her vejr.



















