Når jeg selv skal sige det, så har jeg været rimelig god til at få lavet sokker her på det sidste, og Jeck skulle jeg bare lave da jeg så
Lin's smukke eksemplar, og garnet er virkelig blødt og lækkert at strikke af, og det holder sig enormt flot i vask. Godt jeg købte 10 ngl. af det, skal have et par mere af det skønne garn.
De er strikke på gammeldavs med 5 pinde fra oven.
Faktaboks:
Garn: 73 gr.
Move i fv. 09, fra garn.dk
Design: Jeck af Regina Satta.
Pinde: Træpinde nr. 2.5.
ADVARSEL!!! LANG SMØRE OM DÅRLIGDOM
Har fået et kæmpe chok og et totalt forandret livssyn efter en hændelse for 14 dage siden, prøver om jeg kan sætte ord på hele forløbet:
Havde døjet med noget blærebetændelse som efter en penicillinkur kom igen en weekend, hvor jeg så måtte ringe til lægevagten og få noget stærkere, kunne allerede efter den første pille mærke at jeg ligesom ikke kunne tåle de piller, men tænkte, giver ikke op, prøver til mandag hvor lægen igen har åbent. Ringede så mandag morgen og sagde så hvordan jeg havde det med dem, knugende fornemmelse i brystet og utroligt træt, fik en tid senere på dagen, kan ikke sige andet end jeg fik det helt store eftersyn og hun så bekymret ud da hun så mit EKG, lignede at jeg havde haft en blodprop.
Og så skal jeg ellers love at jeg fik set en ambulance fra indersiden for første gang, kan kun rose systemet for hurtig og professionel indsats, nitroglycerin og diverse piller skulle jeg sluge, alle mulige apparater tilsluttes, og afsted til OUH, hvor jeg også kom i kyndige hænder og blev undersøgt igen og igen, en masse vampyrer kom og tappede mig, flere piller og så til kranspulsåreundersøgelse, hvor de med kamera går ind i lysken, og der kan de så se alt. Ingen tegn på forkalkning, det var en lettelse!!!!
Så blev jeg overladt til mig selv i en seng med en masse tanker og hvad var det lige der skete her, det fik jeg så svaret på dagen efter, at jeg lider af noget der kaldes hjertesvigt, dvs. at mit hjerte ikke pumper som det skal, og derfor kan der dannes vand i lungerne, har godt nok været forpustet i meget lang tid, de ved endnu ikke hvorfor det er opstået og det er heller ikke sikkert de finder årsagen til det, skal til MR scanning senere.
Jeg kunne have gået endnu længere med det hvis ikke jeg havde fået den blærebetændelse, for en infektion er tit årsagen til at det opdages, for så siger kroppen til, at nu kan hjertet ikke overarbejde mere for at pumpe alt blodet rundt, når den også skal tage sig af en infektion.
Så langt så godt, så kunne jeg bare gå hjem igen med alle mine piller og en tid på hjertesvigtklinikken en uge efter. Men lige der var der noget der haltede, kunne godt have brugt noget vejledning i hvordan jeg forholdt mig til det hul de havde lavet i lysken, vidste ikke at jeg skulle betragte det som en operation og blev mere og mere bange efterhånden som mit ben fik et større og større område af blå mærker, det resulterede så i at jeg hyperventilerede og besvimede, så min datter ringede 112 og var så igen igen i en ambulance, og der fortalte den søde falckmand mig hvad det handlede om, og fik så kigget på det igen på OUH, og ingen grund til bekymring, hjem igen........
Aldrig har jeg været så abnormt træt og ufocuseret, så svimmel og tørstig og sulten på en gang, og kunne slet ikke forstå at jeg nogensinde havde synes at strikning var interessant, (hvorfor lå det strikketøj der og gloede dumt på mig), som jeg var i den første uge efter, kunne ikke sove, var bange for at lægge mig ned, så den smule søvn jeg fik var siddende, forsøgte at læse om det på nettet og det hjalp en del, for jeg skulle have det sådant, og det ville blive bedre. Så lørdag besluttede jeg mig for at nu skulle jeg ud af døren, det blev med ledsagere og ud og handle, der kunne jeg støtte mig til en indkøbsvogn og skulle ikke løfte en finger, skulle tage mig alvorligt af min vejrtrækning for ikke at miste kontrollen igen, men det gik og jeg var pavestolt bagefter. Søndag gik jeg på egne ben en lille tur, og det er kun gået fremad med gåturene, de bliver længere og længere og får det faktisk meget bedre efter sådan en tur.
Det har helt klart hjulpet at jeg er sluppet af med halvdelen af det vanddrivende medicin jeg fik, og må godt skippe den sidste halve tablet når jeg selv synes, for de drev alt vand ud af mig, var fuldstændig indskrumpet, og drak vand konstant.
I dag blev jeg så lige pludselig træt igen, og måtte gå hjem, men sådan vil det så være fremover, men psykisk har jeg det helt klart bedre nu, har ikke reageret vildt og voldsomt, det er så også noget jeg tænker over, hvorfor har jeg ikke det, og kommer det senere???
Det er meningen at de hjertepiller jeg får, skal stige i dosis over tid, så der går nok lang tid endnu, inden jeg kan sige at nu er det som det kan være. Tænker meget på når jeg skal begynde at arbejde igen, at det bliver hårdt og om jeg kan klare det, men det siger de jeg kan.
Vil utroligt gerne høre hvis nogen af jer har erfaring med denne sygdom og hvordan i har oplevet det.
