Viser opslag med etiketten sjaler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sjaler. Vis alle opslag

søndag den 20. august 2017

Lost in time og Maze




Det smukke garn jeg fik i fødselsdagsgave er forvandlet til dette skønne sjal, som jeg fandt opskriften til, ved at søge på garnet, et kæmpenøgle garn bliver forvandlet på smukkeste vis. Det er dejlig blødt garn, taget i betragtning af at der er bomuld i, og det har været skønt at hækle, også fordi det er sjældent jeg hækler sjaler, men synes det var anderledes og flottere end man ellers ser hæklede sjaler.



Faktaboks:

Garn: 1 ngl. Swirl, ca. 225 gr.
Design: Lost in time af Johanna Lindahl.
Pinde: Hæklenål nr. 4.



Og igen igen, har min søster fået sig et par hyggesokker, af hvad lageret bragte, og igen en sjov og spændende sok at strikke. Arwetta har jeg kun valgt fordi det er hyggesokker, slidstyrken er ikke den bedste i det garn.

Faktaboks:

Garn: 82 gr. med 50 gr. Arwetta og 32 gr. Opal.
Design: Maze af Charlene Schurch, fra bogen Sensationel knitted socks.
Pinde: Almindelig strømpepinde nr. 3.

Der arbejdes på højtryk på at færdiggøre flere lagerprojekter, kom til at købe et strikkekit, da jeg var til festival, samt noget lækkert håndfarvet garn fra lokal producent, så før det kan komme igang, skal det andet gøres færdig. Så god søndag til jer derude, jeg vil fatte strikkepindene.

fredag den 17. marts 2017

Heartstrings shawl og hæklefrynser



Igen har jeg gravet dybt i lageret og fundet rigtig gammelt garn, tog alle de grønne nuancer jeg kunne finde, sat sammen med et garn der laver lidt farveskift og fik dette kæmpe sjal ud af det.
Mønsteret fandt jeg på Ravelry, første gang jeg prøver et sjal hvor man kun tager ud i start/slutningen af pinden, synes det giver en alt for stram kant, og det skal blokkes ret kraftigt for at rette det ud.


Har strikket en rapport mere på, da jeg brugte tyndere garn og pinde end opskriften siger, så der var mange masker til sidst. Det måler 220 x 57 cm.


Faktaboks:


Garn:185 gr. af forskellige uld og alpakkagarner.
Design:Hearstrings Shawl af Dominique Trad
Pinde:Addi Turbo nr. 3.5.





Lidt fjollet tørklæde er det næste her, men har kigget på det mange gange i bogen fra Politiken og tænkte lige jeg kunne bruge alle resterne fra Alternativ til frynserne, bundfarven er en dejlig blød uldgarn fra Phildar, som har ligget meget længe, i sin tid købt i Holland uden at have et bestemt formål.

Faktaboks:

Garn: 275 gr. i alt, med 237 gr. af Phildar Pure Laine og frynserne er i Samarkand.
Design: Tørklæde med hæklefrynser af Rachel Søgaard.
Pinde: Addi Turbo nr. 3.5 og hæklenål nr. 3.

Og det er ikke for de hæfteforskrækkede, der er en million ender at hæfte, mange af dem har jeg hæklet hen over. Det måler 180 x 38 cm.






Messen i Midfynscenter var meget lille, men også første gang de holder den, og samtidig med den i Rødekro, så der var ikke mange mennesker der, da vi var der søndag eftermiddag, men fik da købt lidt luksus til mig selv, har længe kigget det kashmir ud, men ikke lige fundet et egnet projekt, men der lå en sådan fin model strikket op i de garner, og det kunne jeg ikke lade være med at købe ind til.



Og i min arrigskab over min Dip Dye bluse var alt for snær i halsen og ærmerne for stramme, så blev den dagen efter pillet helt op, og er nu startet forfra, med ændringer, for ellers ville den bare ryge ind bag i skabet og ryge til genbrug på et tidspunkt, må snart have lært det, trævler utrolig meget op, fordi jeg har så travlt med at komme igang.
På søndag er det atter messetid, denne gang i Middelfart, kan se den er krympet lidt denne gang, den ene hal er ikke i brug, men håber på en skøn dag i godt selskab, som altid en rigtig hyggedag.


søndag den 19. februar 2017

Alternativ



Alternativ har jeg døbt dette sjal, da det er min måde at bruge garnet fra det mystiske sjal fra Geilsk, som jeg ikke kunne lide.
Bundfarven havde jeg på lager, men de fleste af pangfarverne havde jeg købt ind til formålet, så synes de skulle bruges til noget.
Kan i øvrigt varmt anbefale butikken Garnguf i Bogense, da hun ikke havde garnet i nuancepakker, spurgte jeg efter det, og fluks kom store kasser frem fra lageret med en masse små rester, hvor jeg bare kunne vælge de ca. 10 gr. af hver farve, og betalte så kun for samlet antal gram, så var jeg fri for at købe 25 gr. af hver farve. Meget hyggelig butik og yderst venlig betjening, så hvis i kommer på de kanter, så aflæg den et besøg.


Har brugt en del af de mønstre fra det mystiske sjal og tilsat små lacemønstre fra bogen Traditional Knitted Lace Shawls af Martha Waterman, udgangspunktet er det samme som det Geilske, bare spejlvendt i den anden side og midterstykket er strikket for sig selv og syet på de 2 stykker.
Måske ikke verdens smukkeste sjal, men det er i det mindste symmetrisk, og har været vildt sjovt at lave.


Faktaboks:



Garn:
212 gr. I alt, 140,7 gr til bundfarve og 71,3 til resten, alt garnet er Samarkand
Design:
En blanding af Geilske og andre Lacemønstre.
Pinde:
Addi Turbo nr.3



Lige nu ligger der garn overalt, har fundet en masse resteprojekter, som er skudt igang og har snart mangel på pinde, apropos pinde, så har jeg lovprist de karbonz pinde fra KnitPro, men lige nu er jeg meget træt af dem, de er gode nok at holde på, men samlingerne er ikke gode, har måtte lime spidser fast, de falder af, og overgangen fra metal til karbonz er ikke særligt glidende, så dem køber jeg ikke flere af. Addi turbo er stadig min favorit, ville ønske at de lavede samme spids som på lacepinden, for den er ikke så god til alle slags garner. Modtager gerne links til pinde med gode spidser og uden dumme overgange.

søndag den 17. april 2016

Die Pfeilraupe





Greb lige muligheden for at få brugt noget lagergarn, da jeg så dette sjove sjal/tørklæde, ikke fordi jeg har behov for flere af slagsen, men det var sjovt at strikke, og ikke en måde jeg har gjort før.
Har ikke prøvet at gå med det, nu er det ligsom blevet for varmt til at have et tykt tørklæde på, men kan forestille mig at de bare bliver siddende som det skal.



Faktaboks:

Garn: 120 gr. Hjelholts farveskiftegarn 1- trådet.
Design: Pfeilraupe af Alpi Alpenrose.
Pinde: Karbonz nr. 3.5.


Og så lærte jeg at hækleopslagning, hvor giver det bare en rigtig flot kant, den vil jeg bruge til andre ting fremover, den tager lidt længere tid, men er resultatet værd.



Havde lige et karklude strikkeflip efter jeg så den udsendelse på TV med microplast der ender i vores krop via bl.a. de karklude vi går og køber, har ellers købt de vævede efterfølgende, men synes de bliver så hurtigt stive, så nu glæder jeg mig til at afprøve mine egne, som er strikket på pind 4.5 for ikke de skulle blive for kompakte.
Og det er bare rester fra lageret jeg ikke får brugt til andet ved jeg, så farvene er jo derefter.

Faktaboks:

Garn: 190 gr. i alt i alm. bomuldsgarn.
Design: 60 m slået op og diverse ret og vrang mønstre, dog 1 i patent, men den er for slasket.
Pinde: Træpinde nr. 4.5.


søndag den 9. august 2015

Feriesysler


Ting bliver gjort færdig når man har masser af tid til det, og det lille sjal var en udsøgt fornøjelse at strikke i det skønne garn jeg købte for år tilbage i Århus hos Tine, det glæder jeg mig til at bruge når det igen bliver tid for det. Garnet er smukt, ikke helt ensfarvet, svært at se på billedet, men der er både brune og lilla farver i det.

Faktaboks:

Garn: 38 gr. Malabrigo Lace i fv. 69.
Design: Citron af Hilary Smith Callis.
Pinde: Addi Turbo nr. 4.



Fandt denne gamle mormorblomst hos den lokale blomsterbiks, kan huske at den i andre farver stod i mange hjem og havde da også selv en, som min mormor havde givet mig en stikling af, nu faldt jeg for den, i denne med limefarvede kanter, den passer perfekt til mit køkken, Paletblad hedder den, og samtidig så jeg at Klarbæk havde lavet skønne karklude i vaffelstrik, og havde lige limegrønt bomuldsgarn på lager. Det blev så bare til et lille håndklæde i stedet for karklude, da jeg synes det mønster blev for tykt til karklude, og et lille sommerprojekt blev til.

Faktaboks:

Garn: 145 gr. Cotton i fv. 46.
Design: Vaffelmønster fra Klarbæk.
Pinde: Hæklenål nr. 3.


Valgte så for godt 3 uger siden at få installeret en pacemaker, hvilket som sædvanlig når det handler om mig, ikke gik helt efter planen. Lå på briksen i 4 stive timer, han kunne ikke få den sidste ledning sat som det skulle, sagde at plan B så var at prøve igen, når der kom en udenlandsk ekspert her i august, så kører på "halv" kraft nu og går og venter på næste indkaldelse.
Det værste var så at min lunge blev punkteret, (er en kendt risiko), folder sig selv ud igen, men ikke altid, så måtte have dræn sat i, og skal hilse og sige det gør nas at have det i, så gik rundt i morfindøs, måtte helst ikke ligge for meget, var bare så træt og havde bare lyst til at sove, næ næ, trille op og ned af gangen med min vogn med slange og dunk...... Nå, men efter 4 dage fik jeg lov at komme hjem, weekenden gik så fint, mandag morgen havde jeg fået blærebetændelse, ringe og få penicillin, kunne jo ikke komme med en prøve, så hører jeg i tv at de har lukket den afdeling jeg lå på pga. infektion, og det var så den bacille jeg havde fået med hjem selvfølgelig, der skulle så noget andet penicillin til, så det kører jeg på endnu. Der skal ski et godt helbred til at komme på sygehuset.

Så nu går jeg bare og venter og forsøger at komme til kræfter igen inden næste kamp, men det gør jo noget godt for garnlageret med al den tid jeg har til de sysler....... Og har 14 dages ferie tilgode som skal nydes forhåbentligt.

mandag den 25. maj 2015

Blomsterskrud



Jeg har jo helt glemt at vise mit sjal frem, det er godt nok lang tid siden at der har været sjaler på pindene, savner ind imellem at prøve et lace-mønster, måske jeg skulle kigge igennem alle de opskrifter jeg har på lager.

Dette er så ikke i lace- mønster, men bare ret og vrang tilsat en masse omslag for at lave de smukke blomster, de første 3 pinde er et mareridt at strikke, var lige ved at opgive, det tog et par aftener at få dem lavet, men det går nemmere med de næste, og der bliver jo mindre og mindre af dem, da man starter med rigtig mange masker og så tager ind op mod nakken.
Det slutter med en lidt sjov spids foroven, kan man ikke lige se på de billeder her.


Faktaboks:

Garn: 170 gr. Supersoft i fv. Cranberry.
Design: Blomsterskrud af Bente Geil.
Pinde: Addi Lace nr. 3.5.

Og tænk sig, har slet ikke købt noget garn i år endnu, det er vist første gang i mange mange år, har været god til at kigge i kasserne og finde projekter ud fra hvad jeg har liggende, nu skal jeg jo ikke pudse glorien alt for meget, men lidt stolt har man jo lov at være......
Har kun 2 projekter i kurven, en med lidt mønster og en til tv-strik, trænger til at få slået op til noget nyt, men har ikke lige fundet det rette endnu, synes at jeg piller meget op igen, fordi jeg ikke kan bestemme mig, er det bare mig der har det sådant???

søndag den 23. marts 2014

Skulderblad no. 2



Det er jo så et af de "gamle" projekter der er blevet færdig, købte kittet i 2011 på en messe, men lige efter kom en kollega og forærede mig noget garn, og så tænkte jeg at det får hun da lige omsat til et lille sjal. Og så gad jeg ikke lige strikke det igen dengang.
Men nu kom jeg igennem alle de ensformige spidser, og må sige at det er meget flottere her i det originale lækre tweedgarn.
Igen igen ingen fotograf, så man kunne se det på, damen havde ikke tid, heller ikke til at være model, men det har en fin størrelse og det bliver hængende på skulderen.


Her er det udspændt, har ikke strukket ret meget i det. Flere billeder på Ravelry.

Faktaboks:

Garn: 173 gr. Geilsk tweed fv. T15.
Design: Skulderblad af Bente Geil.
Pinde: Addi Turbo nr. 4.

Ellers skal jeg da lige love for at ugen bare er sprintet afsted, og har fået slået op til 3 nye projekter foruden det der ellers er igang, så nu er det bare at gribe i kurven, når tiden er til det. Og har gjort den stakkels post helt udmattet med de leveringer jeg har fået, det sidste nye garn er ikke startet op endnu, men det trækker gevaldigt for at komme igang, men det er af mangel på rundpind nr. 3, for jeg ødelagde en den anden dag, og måtte ty til en gammel grå og stiv rundpind for at samle maskerne op fra den ødelagte.

søndag den 20. oktober 2013

Color Craving



Hvis jeg havde set dette sjal færdig strikket, havde det overhovedet ikke fanget min interesse, det er godt nok mere sjældent end kønt, så det kan godt være at jeg ikke hopper på en mystisk KAL fra ham igen, før jeg har set hvad det ender ud med.
Jeg valgte den meget tidskrævende aflukning med en I-cord kant, den var noget pænere end den Picot aflukning han havde valgt.
Men det har været utroligt spændende at strikke, også fordi jeg kan lide udfordringen, og fik da brugt lidt lagergarn til det.


Faktaboks:

Garn: 188 gr. i alt af Shetlandsgarn i farverne: ny 48 - 81 gr., ny 13 - 58 gr., ny 34 - 49 gr.
Design: Color Craving af Stephen West.
Pinde: Addi Lace og Turbo nr. 4.

Der imod er jeg vildt tilfreds med mine nye sokker, det er bomuld/uldblanding, som jeg har prøvet før, og de er meget behagelige at have på, har en forstærkningstråd med i hælen, da de knapt er så slidstærke i det garn, og det er bare en helt klassisk toe-up model, kun med lidt snoning i ribkanten foroven.


Faktaboks:

Garn: 86 gr. Regia cotton i fv. 5433.
Design: Klassisk model.
Pinde: Addi Turbo rundpind nr. 2.5.

I kurven er Raven ved at være godt på vej, samt flere sokker, hold helt op, alle de sokker jeg har lavet i år.....
Men næste weekend står den på messe i Fredericia, så hvem ved hvad der kunne friste der, eller om jeg bare bliver helt rundt på gulvet og ikke kan bestemme mig, når der er så mange muligheder. Glæder mig meget til en hyggedag sammen med Joan.

torsdag den 26. september 2013

Sandt mysterium



Clue 2 var hurtigt strikket færdig på Color Craving, og  var vildt spændt på om jeg kunne se hvad var op og ned på dette sjal, men det er stadig et sandt mysterium hvordan det kommer til at se ud.
Det er virkeligt sjovt at lave sådan noget, hvor man hele tiden sidder og kigger på det for at finde ud af hvad det ender med.
Glæder mig til det 3. clue kommer imorgen, Stephen West har virkelig fået mange til at vride hjernecellerne med dette mønster.
Opskriften er nem at forstå og der er lavet videoer til, så selv en ny-strikker kan forstå det, dejligt at der bliver gjort så meget ud af det.

Ellers bliver der ikke strikket meget her på kanalen, det er mest i weekenden tiden er til det, og heldigvis har jeg jo en 3 dages weekend, selvom det er hårdt at arbejde så mange timer til hverdag.
God strikke weekend til alle.... :o)

fredag den 14. september 2012

Liljesjal


Næstsidste ting i projekt tøm strikkekurven er færdigt...:o)
Har jo i mange år drømt om at eje sådan et sjal, men aldrig fået købt et kit, synes prisen var lidt pebret.

Blev startet i maj måned sidste år med den ide om at få brugt resterne fra Nomadevesten og det er så gjort, i hvertilfælde angående de rød/lilla farver, har kun suppleret med knap 50 gr. af 3 andre farver, også fra rester. Kantfarven er rester fra Avistrøjen, så har kun indkøbt bundfarver, 6 forskellige.
Har selv tegnet diagram til liljerne efter billeder af sjalet, måske er mine lidt længere end originalen, men resultatet er jo ok.
Selve kanten har jeg lavet efter Sommersjalet, kan se at Seyfarth laver dem anderledes, så det først da jeg havde strikket kanten, og blev enig med mig selv om at jeg pillede det ikke op igen, selvom jeg synes den er pænere.


Det er et rigtigt langtidshyggeprojekt, og kan godt finde på at gøre det igen, men der skal lige gå lidt tid.
Min søde niece stillede op til fotosession, hendes lille hvalp skulle selvfølgelig være med os, den er bare så kær.


Faktaboks:

Garn: 525 gr. Supersoft i alt.

  • 125 gr. til bundfarver som består af farverne Calypso, Oatmeal, Verbena, Lather, Millet og Almond.
  • 245 gr. i røde/lilla farver, det meste rester fra Nomadevesten, har suppleret med andre fra lageret.
  • 155 gr. til kantfarven som er farven Graphite.
Design: Næsten identisk med Liljesjalet fra Christel Seyfarth.
Pinde: Addi Lace nr. 3.5.

Sjalet måler 240 x 110 cm.
Ravelry har jeg angivet helt præcis antal gram jeg har brugt af hver farve.
Og så er der en del sparet i forhold til at købe det originale kit.

Det er ikke så meget jeg får strikket i ugens løb, har stadig vikariat om aftenen, men heldigvis er det er  4-dages uge, så kan slappe af i hele 3 dage, når jeg har overstået den ugentlige rengøring osv...
Sidste projekt er færdig, men må lige vente til næste indlæg.
God weekend til alle.

søndag den 19. august 2012

Rockefeller



Meget smukt lille sjal fra Stephen West's design, og sjovt at være med i en knit-along igen, det er en del år siden jeg har prøvet det, og dette her var kun i 4 clue's, så det var til at overse.
Jeg har ikke ændret noget som helst i opskriften, som mange der var med ellers har, synes det er godt nok som det er og er især helt vild med den smukke kant, der ellers ville blive lang og sjasket, hvis man bare strikkede retriller helt ud til kanten, den ide kan genbruges til mange andre ting.


Faktaboks:

Garn: 200 gr. i alt, bundfarve med 100 gr. Kauni i fv. CC og 100 gr. Noro Kureyon Sock i fv. S 188.
Design: Rockefeller af Stephen West.
Pinde: Addi Turbo nr. 3.

Har lagt flere billeder ind på Ravelry, desværre ingen fotomodel så man kan se det på.
Nu nærmer strikkekurven sig bunden og jeg må starte på noget nyt, har tyvstartet med Robin, og garn lagt klar til et vinterprojekt. Lige nu er det næsten for varmt til at tænke på store uldtrøjer, men ved jo at tiden lige pludselig er her igen.
God søndag derude i varmen!

søndag den 29. juli 2012

Rockefeller clue 2



Fik lige lavet clue 2 færdig i går, så jeg kunne komme igang med det 3. clue som kom fredag. Er ikke så vild med udtagningerne der giver huller, overvejede om jeg skulle lave dem om, men ville så alligevel ikke ændre på hans design. Men kan godt lide farverne som Noro sokkegarnet giver, her er billedet med blitz, som ikke lige gengiver farverne korrekt.

Jeg fik nemlig andre opgaver at strikke i denne uge, nemlig denne "fisk".........
Havde desværre ikke noget garn i lyserød liggende der kunne maskinvaskes, så det endte ud med en rest sokkegarn i grå farver.


Min niece har fået denne lille pige, som er meget kuldskær, og hun er kun en lille baby, så det gjorde ikke så meget med farven, for hun vokser jo hurtigt ud af den, og moster har lovet at lave en lyserød når hun bliver voksen, så må ud og finde egnet garn.
Fik den afleveret i går, og babyen var så træt at hun gad ikke være fotomodel, men den passer hende fint, hun er jo ikke større end tobak for en skilling, bare så nuttet.


Faktaboks:

Garn: 38 gr. Hot Socks Spectra i fv. 50, strikket med 2 tråde.
Design: Drops nr. 0-835 i str. xs.
Pinde: Addi Turbo nr. 4, for at den ikke skulle blive for stor.

Ellers er strikketid meget begrænset lige nu, jeg arbejder fast om aftenen, så det bliver ikke til mange pinde om formiddagen, synes tiden flyver og lige pludselig skal man afsted, men jeg er glad for vikariatet og håber det varer et stykke tid.

lørdag den 14. juli 2012

Josephine



Josephine færdig, nu mangler jeg så bare at vejret bliver til at bruge den.
Opskriften har jeg haft liggende i mange år, ved ikke hvorfor den aldrig er kommet igang, men da jeg igen så modellen udstillet hos Garniture tænkte jeg at nu skulle det være, samtidig med at de havde Isager bomuld af den gamle slags på tilbud, så fik jeg endelig taget mig sammen til at strikke den.
Oprindelig er min opskrift uden det lille ærme, men ved hjælp fra Yt, fik jeg den lavet som den jeg så hos Garniture, er lidt i tvivl om at ærmerne flaprer for meget.


Faktaboks:

Garn: 226 gr. Isager bomuld i fv. 10.
Design: Josephine af Lone Ipsen for Isager strik.
Pinde: Addi Turbo nr. 2.5.

Den har været dejlig at strikke, men man skal tælle hele tiden, så helst ikke forstyrres alt for meget, for så går det galt.....
Nu er starten endelig gået på det mystiske sjal, alt tegner godt i det første clue, som jeg har nået ca. halvdelen af i går, da opskriften blev frigivet, regner med at tage resten i aften, spændt på hvordan Noro garnet bliver med farveskiftene, og hvad det ender ud med, lige nu forestiller jeg mig at det første clue her, er rundt i nakken og så måske skal der samles masker op rundt og strikkes nedad, men det er bare en tanke, måske er det noget helt andet han har tænkt sig, glæder mig allerede til næste clue på fredag.




Fik kun lov at holde "fri" 3 dage, så var der et vikariat til mig, og det var lige det jeg havde ønsket mig, det kunne ikke være bedre, skal være der 4 uger, og måske længere, jeg tager hvad jeg kan få, desværre er det også et firma der er ved at flytte udenlands, der er snart svært at finde jobs her på Fyn.

mandag den 23. april 2012

Nessie no. 2



Det er vist på tide der kommer noget strik på den her kanal, tørklædet har været færdig længe og har været i brug, det er skønt både i farver og garn.
Har bare først fået taget billeder nu, og det er tiltrængt at få skrevet lidt af på garnlageret, og smukke strømpegarner, som jeg aldrig kan gå forbi i en forretning uden at købe dem, men jeg får aldrig strikket sokker mere, så de må blive til tørklæder, og Nessie er bare så dejligt stykke strik at sidde med, når man ikke skal tænke for meget.


Faktaboks:

Garn: 100 gr. Regia Design Line Kaffe Fasset i fv. 8854.
Design: Nessie af Julia Zahle, gratis på Ravelry.
Pinde: Addi Lace nr. 3.75.

Kan desværre ikke strikke i øjeblikket, mit håndled er helt umuligt, godt nok har det været slemt når jeg har overbelastet det, men nu er smerten næsten konstant, så heldigvis har jeg Ballet jeg kan sy sammen, og må finde nogle små syprojekter, uha, det er svært at lade være med at gribe ud efter strikketøjet, har bestilt en tid hos doktordamen, for det er jo ikke til at holde ud. Og var lige startet på Paneldebat, nu må jeg nøjes med at mærke på det lækre garn ind imellem...:o(
Og datteren er på studietur til Krakow, så jeg er helt alene hjemme og har tid til en masse jeg ikke kan... Ren elendighed, men håber det går hurtigt over.

søndag den 18. december 2011

Camomille


Sikkert som en af de sidste her i blogland har jeg endelig fået lavet årets blogbasker, tror jeg vist man kan kalde dette sjal. Det skyldes nok at jeg har været lang tid om at finde garn der passede sammen, har en del liggende som var købt ind til sjalet, men så synes jeg alligevel ikke farverne passede sammen. Og det var med vilje at jeg ikke valgte Isager's alpaca 1, for det jeg har strikket med, det fælder meget, og det irriterer mig at gå og pille de fnuller af alle steder.
Det måler 70 cm fra top til spids, og er vild med faconen, det er lige langt nok til at binde, hvilket er fantastisk anvendeligt, når man render rundt og laver noget.
Øverste billede er taget udendørs i det dejlige solskin der er i dag. En hel fornøjelse at se den sol.


Har lige i dette øjeblik bestemt mig for at det bliver en julegave til mandens moster, for jeg ved nemlig at hun bruger sjaler når hun render rundt derhjemme. Og kan se at farven er for sart til mig, det ville nusset i løbet af ingen tid her på mig, når jeg render ind og ud efter brænde og sådan noget.
Det er ikke et sjal jeg siger at DET må jeg lave flere af, jeg er ikke så vild med at strikke med to tykkelser garn, synes jeg bruger mange kræfter på at skubbe det tynde frem på pinden, og så er det dejligt let når det strikkes med 2 tråde, men faconen, den kan godt genbruges.


Kvasterne er lavet efter Britt's rigtigt fine tutorial, og de blev lige lidt for tykke, men det går nu nok.
Kanten kan jeg rigtig godt lide, havde ingen problemer med den, lavede et diagram til at gå efter, det er jeg bedre til, end at læse et mønster.


Faktaboks:

Garn: 215 gr. i alt med 100 gr. NZ lammeuld i fv. 101 og 115 gr. Drops Lace i fv. 100.
Design: Camomille af Helga Isager fra hæftet Amimono Knit Collection 2010.
Pinde: Addi Lace nr. 3.5.

Kan lige se at Drops Lace er på tilbud indtil nytår, det er første gang jeg prøver det lace garn, det er utroligt blødt og lækkert, men meget glat, da der er silke i, det er ikke sidste gang jeg skal lave noget i det, kunne godt forestille mig en bluse, bare strikket med 2 eller 3 tråde af det, den ville blive lækker at have på.

Tiden iler, og hvis jeg ikke når forbi bloggen i næste uge, vil jeg ønske alle en rigtig glædelige jul!!!


onsdag den 12. oktober 2011

Three Cornered Shawl

 Hej, hvis her er nogen endnu, bloggen her er vist blevet lidt støvet og forsømt i den sidste tid, men regner med at være tilbage i blogland efter et meget hårdt kursus, ikke i sværhed, men det har krævet meget energi at skulle tænke så meget hver dag, så har været helt udkørt når jeg kom hjem.
Så undskyld for manglende kommentarer rundt omkring, har slet ikke set ret meget af, hvad i har lavet i den sidste måneds tid.


Men strikket det har jeg da nået lidt af, bare for at stresse ned om aftenen, det er et godt stykke tid siden jeg blev færdig med dette sjal, men nu er det blokket og ligger klar til brug.
Det har været skønt at strikke, første gang jeg strikker et sjal fra bunden og op med alle masker på pinden, havde mit hyr med at styre de over 600 masker i det rette mønster, der blev også pillet op og lavet fra start igen.
Men når der først er orden på det, er det et utroligt nemt mønster at lave, det gentager sig hele tiden, så det er hurtigt at memorere, og så er det dejligt at der bliver mindre og mindre masker.
Var lidt i tvivl om kanten skulle strikkes på, kunne se at flere på Ravelry havde valgt den fra, men er ganske godt tilfreds med resultatet, det giver lige det sidste. Ellers havde jeg ikke behøvet at starte på det sidste nøgle garn, så passede det lige med 100 gr. Garnet som jeg købte for lang tid siden, til en mystisk knitalong, men det nåede ikke at komme, inden den var langt henne, så opgav jeg at være med.


Resultatet er et meget smukt, blødt og let sjal, trods garnet havde mange knuder og klumper, var det skønt at strikke med, og det har et smukt blankt skær.
Det fyldte 4 havestolshynder af de lange + en hynde til spidsen, da det skulle spændes ud.

Faktaboks:

Garn: 115 gr. Jaggerspun Zephyr wool-silk 2/18 i fv. suede.
Design: Three Cornered Shawl af Jane Sowerby fra bogen Victorian Lace Today.
Pinde: Addi Lace nr. 3.5.


Nu vil jeg få ryddet op i min strikkekurv, der ligger en del ufo'er, der lige skal kigges lidt på, for der må jo være plads, hvis jeg nu skulle falde over noget på Kreative Dage i Fredericia, hvor jeg regner med at tilbringe hele lørdagen.

søndag den 19. juni 2011

Fremskridt


Hvad skal man lave sådan en lørdag i regnvejr.... Fandt lace-sjalet frem og fik elimineret en del af de 624 masker jeg slog op til dette sjal, og er nu nået til den nemmere del af mønsteret, hvor der er mange glatstrikkede pinde imellem hullerne.


Men det er vildt stort, og tænker om jeg allerede skal booke et forsamlingshus gulv, når det skal blokkes, har her på billedet sat det over på en 150 cm lang pind + den 80 cm jeg strikker det på, og hvis det skal trækkes helt ud, så er det ikke langt nok.
Men garnet er bare så vildt lækkert at strikke med, det er Zephyr Wool-Silk, så jeg har slet ikke lyst til at strikke på min sommercardigan i bomuld lige nu, selvom det ville være dejligt at kunne bruge den nu.
Og vejrudsigten lover vist heller ikke havearbejde i dag, men finder jo nok på noget...:o)

søndag den 22. maj 2011

L'écharpe dentelle


Jeg kan overhovedet ikke et ord på fransk, så ordene er direkte kopieret fra Ravelry, men smukt er det blevet mit franske tørklæde i den lækreste alpaca jeg længe har strikket med, var simpelthen nødt til at spare på strikketiden, for at få det til at vare så længe som muligt.
Fik det smukke garn og opskrift i julegave af Joan, og takket været Lin, fik jeg det oversat så jeg kunne komme igang med at strikke.
De små vedhæng var også med, og selvfølgelig er garnet i en skøn lys lilla farve.
Det er så 3. ting i rap til at hænge om halsen, men har fået ryddet lidt op i kurven, og et mere er på vej. Men det bliver jo vinter igen...:o)

Faktaboks:

Garn: 100 gr. Alpaga, som franskmændene staver det.
Pinde: Addi Lace nr. 4.



Og nye ting er der slået op til, har selv leget copycat og tegnet noget der ligner et Liljesjalsmønster, fordi jeg har meget garn tilbage fra Nomadevesten, så jeg købte nogle forskellige lyse farver til bunden hos Holst garn, kanten har jeg ikke fået tegnet endnu, men der går jo lige noget tid inden jeg når så langt.

The Three Cornered sjal hernunder, har længe været på to-do-listen, og fik startet det op med alle 624 masker og strikket 8 pinde mønster, da jeg fandt ud af at der var noget forkert, så rimle op og starte helt forfra igen, det var hårdt for håndledene, synes det er svært at trække maskerne frem på pinden, så det hviler lidt nu.



Sidste uge bød på jobsøgningskursus, og det var bare gennemført, sindssygt gode konsulenter, og skulle i den grad være klædt på til at skrive ansøgninger nu, har allerede sendt en, og lavet en del uopfordrede til senere brug. Vi er tilbudt at komme på kurset en uge mere når vi er stoppet, og det skal jeg helt sikkert, for der går man dybere i det, og mangler lidt mere viden om jobsamtalerne, hvilket er det jeg frygter mest, ville være så nervøs, så jeg sikkert ikke kunne svare på hvad de nu spurgte om.
Nu skal jeg kun sove 5 gange mere, så er det store shoppetur til Århus, ih hvor jeg glæder mig, håber det ikke lige skal regne den dag.

lørdag den 7. maj 2011

Skulderblad og hue


Et styk Skulderblad i reduceret udgave og i andet garn end det der er i kittet, fordi jeg for længe siden fik noget garn af en kollega, der havde købt det, da hun ville strikke, men kom aldrig igang, og hun ville ikke have det liggende, og jeg kunne jo nok bruge det på et eller andet tidspunkt. Kom så lige i tanke om det, og det kunne da vist godt passe til Skulderblad, og hun blev glædeligt overrasket, da jeg kom med sjalet til hende, for det havde hun jo glemt alt om, og ikke regnet med at få noget.


Desværre havde jeg ikke set at hun havde købt forskellig indfarvningsnummer, og lagde ikke mærke til det da jeg strikkede, da det er sort og har strikket om aftenen, først da det kom ud i solen kunne jeg se det, men håber det udligner sig ved flere vaske. Det er jo bomuldsgarn og bliver nok hurtigt slidt i vask.
Har ikke prøvet dette mærke før, men det var rigtig fint i kvaliteten, det delte sig ikke og der var ingen knuder på, hvilket er det største problem med bomuldsgarner, hader at hæfte de ender, det er ikke til at gøre så pænt som i uld.
Glæder mig til at lave et til mig selv i det garn jeg købte sammen med opskriften, hvor det så skulle blive lidt større i højden, var nødt til at lukke af før, da jeg kunne se at der ikke var nok garn. Og det er virkeligt langt, så fint at bruge som halstørklæde også.

Faktaboks:

Garn: 250 gr. Bumbo bomuldsgarn i fv. sort.
Design: Skulderblad af Bente Geil.
Pinde: Addi Lace nr. 4.

Og til en anden kollega, en ung knægt, der render med hue på også om sommeren, han ville så gerne have en hue med kvast på, så jeg fandt lige nogle muligheder i en middagspause, som han kunne vælge ud fra, og det skulle så være denne model, bare med en kvast.
Det tog ikke lang tid at fabrikere den, fandt garnet til den på messen i Middelfart, og med dobbelt garn gik det hurtigt.



Faktaboks:

Garn: 81 gr. Arwetta, med 64 gr. fv. 145 og 17 gr. fv. 101. Med dobbelt garn.
Design: Model 0-689 fra Garnstudio.
Pinde: Addi Turbo nr. 4.

Nu lakker det mod enden på arbejdsmarkedet, så skal jeg ud i den store arbejdsløshedskø, med alt det papirnusseri det medfører...:o(
Og inden er der planlagt en tur til Århus den 27. maj, hvor Joan og jeg skal have en hyggelig dag, med besøg i alle de garnbutikker vi kan nå, så mon ikke vi kan få lageret godt fyldt op inden vi går på understøttelse...:o)
Var lige en tur forbi Pakhus 16 i går inden jeg kørte hjem fra arbejde, men det var mest smykker og så ting til børn, så fik ikke brugt nogle penge der, men flotte stande og søde kreative kvinder var der masser af.