lørdag den 20. maj 2017

Dip Dye og Entrelac



Langt om længe og strikket hele 2 gange, er min Dip Dye sweater blevet færdig. Var bestemt ikke tilfreds med den første udgave, så nu er den strikket med vendestrik i nakken, for at få en bedre pasform, samt har ikke taget så mange masker ind på ærmerne, da de sad meget stramt. Er bedst tilpas i lidt for store trøjer, så nu er den lige som jeg gerne vil have den.
Måtte tilkøbe 50 gr. mere af den nederste farve for at opnå resultatet.

Det er en meget simpel trøje at strikke, her kan alle være med, farveskiftene er fint beskrevet og kan jo bruges i mange sammenhænge. Og kan jo også bruges til at få bugt med rester på et eller andet tidspunkt.

Faktaboks:

Garn: I alt 346 gr. Coast i farverne Marlin, Skylight, Nimbus, Dove og Lead.
Design: Dip Dye Sweater af Camilla Vad.
Pinde: Addi nr. 3.5 og 4.




Tog udfordringen op, da min søster lagde linket til disse sokker på Facebook, elsker jo udfordringer, og hun ville gerne have dem som hyggesokker.
Desværre kunne man ikke få det originale garn mere, så måtte tage hvad jeg lige kunne finde i en lokal butik, ikke just de smukkeste farver, men de er jo fine nok som hyggesokker.
Der gik lige lidt tid inden jeg fik knækket koden til den hæl, men ved at strikke en prøve i noget andet garn, lykkes det til sidst.


Faktaboks:

Garn: 100 gr. Drops Fabel i farve 903.
Design: Entrelac sock af Natalia Vasilieva, fra bogen Think outside the socks.
Pinde: Addi nr. 2.5.

Bogen er i øvrigt fyldt med mange utrolig smukke sokker i alskens farver og mønstre, ikke noget man lige ser hver dag.

Ellers er tiden fløjet fra mig, og der er sket det at jeg langt om længe er blevet godkendt til fleksjob, så nu søger jeg med lys og lygte efter et eller andet jeg kan lave i de få timer, jeg nu kan. Men det kommer nok en dag
Har en masse trøjer igang, jeg kan godt blive lidt rastløs af ikke at have noget at rive i, så går det ud over garn og pinde og diverse andre projekter.

4 kommentarer:

  1. Den er ihvertfald blevet rigtig flot og dejligt at den nu passer. A.M. må da blive super glad for sine nye hyggesukker, de er da mega fine! Og din fine væg er blevet "møbleret" med søde blomster kan jeg se og den helt rigtige belysning ��

    SvarSlet
  2. Ja, den er blevet super flot - og hvor er det dejligt, at vi kan ændre modellerne som det passer os :-) De sokker er godt nok noget af en udfordring, pyh - flot at du er blevet færdig med dem - en rigtig dejlig gave at få :-)
    Tillykke - håber, du snart finder et dejligt flexjob - er der ikke en garnforhandler/designer, der kan bruge en garvet og dygtig strikker som dig? :-)

    SvarSlet
  3. Super flot dip dye 👍 Hvem kan ikke lige bruge sådan en lækker trøje ? Og strømperne er smarte - men et tålmodighedsarbejde. Flot resultat. Held og lykke med flexjob . Håber du finder et der lige passer til dig - som fx en garnforretning, som Lene foreslår ..

    SvarSlet
  4. Den dip dye er bare flot. Kan godt forstå du foretrækker den lidt rummelig. Det er det rareste. meget fin med det farveskift - og det er da også en god ting med en nem trøje ind imellem :o)

    SvarSlet