søndag den 20. oktober 2013

Color Craving



Hvis jeg havde set dette sjal færdig strikket, havde det overhovedet ikke fanget min interesse, det er godt nok mere sjældent end kønt, så det kan godt være at jeg ikke hopper på en mystisk KAL fra ham igen, før jeg har set hvad det ender ud med.
Jeg valgte den meget tidskrævende aflukning med en I-cord kant, den var noget pænere end den Picot aflukning han havde valgt.
Men det har været utroligt spændende at strikke, også fordi jeg kan lide udfordringen, og fik da brugt lidt lagergarn til det.


Faktaboks:

Garn: 188 gr. i alt af Shetlandsgarn i farverne: ny 48 - 81 gr., ny 13 - 58 gr., ny 34 - 49 gr.
Design: Color Craving af Stephen West.
Pinde: Addi Lace og Turbo nr. 4.

Der imod er jeg vildt tilfreds med mine nye sokker, det er bomuld/uldblanding, som jeg har prøvet før, og de er meget behagelige at have på, har en forstærkningstråd med i hælen, da de knapt er så slidstærke i det garn, og det er bare en helt klassisk toe-up model, kun med lidt snoning i ribkanten foroven.


Faktaboks:

Garn: 86 gr. Regia cotton i fv. 5433.
Design: Klassisk model.
Pinde: Addi Turbo rundpind nr. 2.5.

I kurven er Raven ved at være godt på vej, samt flere sokker, hold helt op, alle de sokker jeg har lavet i år.....
Men næste weekend står den på messe i Fredericia, så hvem ved hvad der kunne friste der, eller om jeg bare bliver helt rundt på gulvet og ikke kan bestemme mig, når der er så mange muligheder. Glæder mig meget til en hyggedag sammen med Joan.

7 kommentarer:

  1. Jeg giver dig ret i at årets mystery kal ikke er det bedste design fra hans hånd. Til gengæld ser sokkerne skønne ud

    SvarSlet
  2. Jeg er heller ikke imponeret, venter også en anden gang til jeg har set det færdige resultat {;o)

    SvarSlet
  3. Spændende. Det ligner godt nok Stephen West. Han er lidt tricky og har altid skægge nye teknikker. Skønne efterårsfarver og nye sokker kan man altid bruge.

    SvarSlet
  4. Det sjal er specielt - ja - men faktisk også flot (som jeg ser det). Og du har valgt nogle rigtig flotte farver til det.

    SvarSlet
  5. Jeg forstår dig godt, men jeg synes faktisk det er blevet et helt kunstværk i de farver, du har valgt! Du skal måske bare finde den rigtige måde at slynge det om halsen på?
    Sokkerne gør mig endnu engang misundelig, jeg får simpelthen aldrig strikket nogen, der er altid noget andet der tager over! Bliver nok nødt til at udnævne en måned til sokkestrikning ;-)

    SvarSlet
  6. Jo, det er nok mere specielt end praktisk. Hvordan mon det skal bruges? Ja, det bliver dejligt med en garn-hyggedag. Glæder mig :)
    Hvad har du brugt til hælforstærkning i dine fine sokker?

    SvarSlet
  7. Jeg er egentlig ikke specielt vild med Stephen West-sjalet, men når det er sagt, så har jeg altså alligevel (på Instagram) set nogle ret fine eksemplarer og gode måder at sætte det på......

    Dit farvevalg er helt fantastisk; er enig med Strikkeheksen i at det ligner et kunstværk - så slyng det om halsen og gå glad ud i efteråret med lun hals!

    Strømperne er skønne; jeg har endnu ikke strikket i Regia....måske det skal være mit næste køb?!

    SvarSlet