lørdag den 22. januar 2011

Tankestreg

Ved ikke hvad der er med mig og vaskemaskiner, men det går temmelig tit galt for mig når jeg har uldting sat over. Og det skulle der jo selvfølgelig også gøre, da jeg skulle vaske Tankestreg, men denne gang var det mest maskinen det gik ud over, R.I.P. til den 16 år gamle ting, der nu er erstattet af en spritny model, for den valgte nemlig at stå af lige midt i vasken, så måtte hive en 10 kilo tung trøje ud, få den vasket så godt jeg kunne i håndvasken, trykket af i 27 håndklæder, og alligevel var den 2 dage om at tørre, derfor blev det først denne weekend jeg kunne få taget billeder af den.
Nu vil jeg lige prøve en gammel uldmodel i den nye maskine, inden jeg vasker den igen, for tror en gang mere vil gøre den lidt pænere.



Men her er den så, lidt skæv i faconen, nok af at den var så tung i tørrestillingen, men det bliver der rettet op på senere.

Bortset fra alt bøvlet med vask, har den været en fornøjelse at strikke, startede med at lave begge ærmer, fordi jeg var meget i tvivl om garnet ville kunne stå alene, da den ellers er strikket i dobbelt garn, men tænkte at den ville blive for tung hvis jeg brugte Supersoft dobbelt.
Og det er første gang jeg strikker i Felted Tweed, har altid haft den forestilling om at det garn var noget krads noget, tænkte gamle tweedjakker, men hold da op, der fik jeg lige vendt den, for det er det blødeste og lækreste garn jeg længe har strikket i, og strikkefastheden passede med en pind 4, bortset fra i højden, den er så bare reguleret med flere mønsterpinde og 40 pinde mellem knaphullerne, det var lige med at få det til at gå op, så det knaphul der sidder i ribben kom til at passe, men det lykkedes.
Og havde 10 ngl. liggende, som jeg købte hos DAD i sommer på udsalg, egentlig tiltænkt en anden model, som så er røget endnu længere ned på listen...



Faktaboks:

Garn: 450 gr. Rowan Felted Tweed fv. 147.
Design: Tankestreg af Anette Danielsen fra bogen Strik en Stund.
Pinde: Addi Lace nr. 4.

Knapperne fundet hos Garniture i Middelfart.
Og kraven er ca. 2 cm længere end opskriften, brugte lige nøglet op.



Altså, hvor de billeder er afslørende, burde vist tabe mig de 5 -7 kilo overgangsalderen har sat lige på maven og bagen, men synes ikke overskuddet er der lige nu, tankerne kører rundt med hensyn til uddannelse, søge nyt job, kan ikke beslutte mig til hvad jeg skal, den ene dag har jeg lyst til uddannelse, næste dag gider jeg den ikke, ved overhovedet ikke hvad jeg skal finde på, det skal jo ikke være noget der tager flere år, for så skal jeg jo på efterløn, hvis den ellers eksisterer til den tid. Men det tager utrolig meget energi at gå og tænke på, er bare så træt om aftenen....

13 kommentarer:

  1. Det var dog noget af det laekreste. Var lidt i tvivl mellem den og Eng fra AD, meeeennnn...... Og det garn ser noget saa laekkert ud. Godt gaaet.

    SvarSlet
  2. Uh, hvor uheldigt med din vaskemaskine.Godt der ikke skete noget med trøjen. Den ser superlækker ud og flot i det garn!

    SvarSlet
  3. Den nye jakken din er kjempelekker. Både fargen og fasongen er flott. Artig med detaljen med knapper bak:)

    SvarSlet
  4. Godt du fik den reddet ;)
    Den er godt nok lækker.

    Den står højt på listen her,
    er nemlig vild med min Eng.

    Fine knapper ;OO

    Yt.

    SvarSlet
  5. Ih altså, hvor er den flot - den skal nok blive rettet op i næste vask, når den også får en gang centrifugering. Jeg en nået ca. 30 cm på min - men skal lige være færdig med Frost til min mand først :-)

    Jeg synes ikke, der er grund til klage over skikkelsen, men sådan er vi kvinder jo nogle gange alt for hårde ved os selv - den klæder dig rigtig godt :-)

    Håber, du finder på noget, der kan give dig glæde :-)

    SvarSlet
  6. Den er godt nok FLOT. Tror helt at jeg har overset(?) den i bogen, men efter at have set din model er den helt klart værd at overveje.

    SvarSlet
  7. Hvor er den lækker. Sådan én skal jeg også have engang, men lige nu mangler jeg den faktisk ikke...jo rent mentalt, men det er ikke argument nok;-)

    SvarSlet
  8. Rigtig lækker og fed styling med strand og gummistøvler. Held og lykke med indkøb af en ny maskine, så håber jeg at den vil arte sig på uldvaskeprogrammet.

    SvarSlet
  9. Hvis vaskemaskinen havde for vane at filte dine smukke produkter (når det ikke var meningen), så synes jeg den havde godt af dens skæbne (selvom det jo nok er en smule dyrt).
    Din tankestreg ser rigtig smuk ud!

    SvarSlet
  10. Hvor er den flot. Den ser rigtig praktisk og varm ud. ØV med vaskemaskinen. Jeg kender alt for godt det med mange valgmuligheder, man bliver forvirret og usikker.

    SvarSlet
  11. Den er superfin og klæder dig rigtigt godt!

    SvarSlet
  12. Wauw, hvor er I flotte sammen Jette! Den er lige rykket adskillige pladser op på min to do-liste.

    SvarSlet
  13. Den er endnu flottere "live". Som altid hyg'ligt at hilse på dig til café på Kulturmaskinen. :-)
    Kh. Marlene

    SvarSlet