Viser opslag med etiketten toppe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten toppe. Vis alle opslag

lørdag den 6. august 2011

Sommerstriber



Er faktisk helt ked af at være færdig med denne model, for garnet var bare så lækkert og strikke af, men på den anden side så er modellen super lækker at have på, den er slet ikke for varm og så vejer den under 100 gr., hvilket gør at det er en rigtig god sommertrøje, hader nemlig de tunge bomuldstoppe, får dem aldrig på når det er varmt.

Har virkelig nydt strikkeprocessen, garnet er lidt svært at få jævnt under strikningen og så med vævestrik er det ikke så pænt at se på, men det har udlignet sig i vask, og den passer bare perfekt. Har med vilje ikke lave den så lang som først tænkt, Anette skriver 32 cm under ærmet og det har jeg fulgt, strikket den i str. M, prøvede godt nok modellen i S hos Tøndering, den var meget stor, men jeg strikker jo stramt og bruger normalt en M, og havde købt ekstra garn til det. Så man kan godt nøjes med 2 kegler til den, har kun brugt meget få meter af bundfarvens anden kegle, det kunne jeg have undværet hvis jeg havde strikket ombukningskanten stribet med den lyseblå rest jeg har tilbage. Men har fundet et lille sjal på Ravelry der kan strikkes af resterne.
Hvis silken giver sig for meget, vil jeg hækle en kant rundt i halsen.
Og så dufter garnet bare så godt, næsten ligesom uld.....


Faktaboks:

Garn: 97 gr. i alt af  Ito Kinu, med 52 gr. fv. 84 og 45 gr. fv. 112.
Design: Sommerstriber af Anette Danielsen, købt hos Tøndering.
Pinde: Addi Turbo nr. 2½ og 3.


Og sommerferien er tilbragt med denne udsigt, en uge sydpå i varmen og solen, det er lige til at holde til, bare sætte sig til bords og sengen bliver redt, daffe ned på stranden og når vi blev trætte af det, så blev der udforsket butikker og vandret en del ture, ren afslapning....:o)
Men så ikke en eneste garnbutik...:o) Havde hækletøj med til flyveren, og fik næsten et par grydelapper færdige. Har en hel uges ferie tilgode endnu, så måske er der en chance for at få strikket lidt, kommer an på vejret, for haven trænger gevaldigt til en omgang igen igen.
Husk alle billeder kan klikkes større.

fredag den 26. juni 2009

Sommertop



Så kom sommeren til landet igen, og nu er min nye top færdigstrikket og vasket, har ingen fotograf hjemme, så i må nøjes med billeder uden fyld i. Den passede da jeg prøvede den inden vask, tror jeg får den brugt, den er dejlig let og blød.



Super enkel model, opskriften udførligt beskrevet, og efter snoningstykket gik det stærkt med det glatstrikkede, kan se på billedet hvor jeg er gået over til at strikke frem og tilbage ved ærmegabet, men det ses ikke så tydeligt i virkeligheden. Snoningen foroven er strikket for sig selv og syet på, den voldte mig lidt problemer da jeg skulle hækle omkring den, det blev for stramt, så jeg måtte op på en nål nr. 4 for at det blev pænt.



Faktaboks:

Garn: 200 gr. Økologisk bomuld fra Mayflower - farvenr. 706.
Design: Sommertop af Annette Bendix Nørgaard for Designclub.dk
Pinde: 3 Addi Turbo og strømpepinde til stor snoning.

Det bliver så det 9. ud af 12 projekter på Ravelry.




Så kommer lige lidt blomsterbilleder, for nu er mine roser begyndt at springe ud, de har godt nok været længe om det, men det er nok min egen skyld, for jeg klippede dem temmeligt langt ned i foråret. Denne rose kender jeg ikke navnet på, men den ligner meget Rosa de Rescht, og dufter som den. Den har været i haven altid og bliver større og større, hvis i kan se det, kravler den helt op i Laurbærbusken, som er temmelig høj efterhånden. Eneste minus ved den er at den kun blomster en gang i løbet af sæsonen.




Lige nu står Rosa Salet på spring til at sprede sine kønne duftende blomster ud, den er meget sart over for regnbyger, så når den ikke at springe ud, men rådner, men smuk er den.





Og min nye Kaprifolie, som jeg købte i efteråret er allerede løbet godt i vejret og de første blomster er sprunget ud og dufter også vidunderligt. Den hedder Belgica, er købt i Rosenhaven i Bogense, hvor de har et godt stort udvalg.



lørdag den 16. maj 2009

Roundabout Leaf Tank



Endelig blev det tørvejr, så jeg kunne få taget nogle billeder af toppen her.
Har været vild med den siden jeg så den i bogen Knitting Nature, og som den første model fra bogen kom den på pindene. Jeg har så valgt at strikke den i uld, den er strikket i bomuld som en sommertop i bogen, men vil bruge den som tunika, med en bluse under.



Den har været sjov at strikke, helt ny måde for mig at lave en bluse på, og så samtidig nem at sidde med, ikke så mange masker på pinden på en gang.
Ulempen ved garnet er at det er fyldt med spindeolie, det er sejt at strikke med og mine lacepinde blev helt matte undervejs.
Og jeg var jo smart i en fart som sædvanlig, spolede næsten det hele op med det samme, og synes det så pænt ud at nøglerne stod og pyntede på mit strikkebord, men det er sæbebehandlet egetræ, og nu er der ringe af spindeolie på bordet lige der hvor det stod. :o(((




Lidt ændringer er der lavet på modellen, efter opskriften skal skulderstropperne krydses på ryggen, det gjorde jeg så, men det sad ikke pænt, så trevle den ene op og lave en ny, for der er forkortede rækker på stropperne. Så havde jeg fået det ordnet og syet på, så synes jeg de var for bredde, op igen med begge, og så strikke dem efter den allermindste størrelse, og uden forkortede rækker, for det sad forkert på mig - endelig blev jeg tilfreds med den, og den sidder bare godt og føler mig tilpas i den.




Faktaboks:
Garn: 270 gr. Shetlandsuld fv. 20 fra Garn.dk, strikket med dobbelt tråd.
Design: Roundabout Leaf Tank af Nora Gaughan, fra bogen Knitting Nature, str. M.
Pinde: 4.5 Addi Lace.

Det bliver så det 7. af de 12 projekter på Ravelry.

Og første clue er kommet til Mysterie sjalet, men jeg har ikke fået garn endnu, kan se det bliver et stort sjal, noget i stil med Slow Bee, så der bliver nok at se til når posten engang gider komme med det garn.
Har været i Bogense og hente forsyninger af jordbærkager og slik, så nu er vi klar til at se Melodi grandprix, hvis ellers jeg kan holde mig vågen så længe..

lørdag den 18. august 2007

Sprite færdig



Endnu engang mange tak for alle kommentarerne til Clue 6, og tog godt nok tidligere fri fredag, men ikke for at komme hjem til Clue 7, men fordi jeg skulle til frisøren og ikke skulle jage afsted for at nå det.... For jeg fandt ud af at det var det sidste Clue der kom og så blev jeg "sparsommelig" og ville gemme det lidt, for det er jo så dejligt et strikketøj og det varer en tid endnu inden SOC starter...



Fik så færdiggjort Sprite som jeg er helt vildt begejstret for, det er bare en fed model, men sej at komme igennem med al den rib. Det indendørs billede viser farven korrekt. Har ikke ændret på opskriften, den var nem at gå til. Eneste minus er at målene er opgivet i antal pinde og med min strikkefasthed ville den være blevet alt for kort hvis jeg havde fulgt pindeantallet. Men var så heldig at Inge også var igang med modellen på strikkecafeen, så kunne jeg lige måle mig frem til hvor mange ekstra pinde jeg skulle have for at få længden korrekt.



Det er meningen at jeg skal have en sort langærmet T-shirt under den her til efteråret, da jeg ved at mig og ren uld direkte på huden ikke er en god kombination. Har bare ikke lige fundet en endnu...



Vil sætte mig hen og nyde det sidste af MS3, og er allerede gået i tænkeboks over hvad garn jeg skal bruge til SOC, men har ikke fundet noget endnu, kunne godt tænke mig halv uld og silke, men kan ikke finde noget med en løbelængde på 6-800 m pr. 100 gr. Det gør nemlig ikke noget at det bliver lidt tykkere i det, for jeg vil bruge det som halstørklæde til vinter. Så hvis i har gode ideer, vil jeg blive glad...



Da der ikke var meget montering i denne model, har jeg syet alle boblerne til, da jeg altid får hul bag dem og synes ikke det er så kønt..



Forbrug: 150 gr. Jamieson shetlandsuld - p.3, farvenr. har jeg ikke.



Design: Annette Danielsen for Isager.

lørdag den 16. juni 2007

Green Gable færdig



Langt bagefter alle andre blev GG endelig færdig. Og jeg er tilfreds med resultatet.


Har valgt og lave mønsterborten forneden også ligesom jeg gjorde på Snowdrop, da jeg var bange for rib ville sidde for stramt på det kristiske punkt lige der....


Garnet er Netto's silke - fra lageret - lyserød, strikket med 2 tråde på p. 3.5, forbrug 220 gr. Startede med 1o6 m, da min strikkefasthed ikke passede, og endte med at have 200 m, efter at have taget ærmerne af pinden.


Vil anbefale andre der strikker i dette garn at starte uden på nøglet, da jeg tog det indefra til det første, og har brugt timer på at filtre det ud, og det trækker nemt tråde ud som ikke kan gøres pæne igen.


Ellers er det meste af dagen gået med at finde garn og perler til Mystery Stole, som jeg i et anfald af et eller andet har meldt mig til - mig som er en tåbe ud i engelske opskrifter - men må prøve at følge med så godt jeg kan. Godt vi har Webstrikkerne, der kan man jo få svar på alle spørgsmålene.


Datteren og jeg er alene hjemme, manden til polterabend, så vi hygger i regnvejret med computer og strik. Hun har gang i at vinde Jamieson op, som jeg regner med skal bruges til Sprite.

mandag den 28. maj 2007

Afrodite



Nu kom den dårlige samvittighed over mig med det garnkøb til bølgetæppet, så måtte hellere se at få et eller andet færdigt.



Kurven var overfyldt med ufo'er, og Afrodite var den der næsten var færdig.



Og den skal nok blive brugt, farven er fin og modellen sidder som den skal.



Garnet er bomuld/acryl fra lageret, som nu er nedbragt med 225 gr. Strikket på p. 3 og fulgt opskriften til str. M, dog lavet den et par cm længere.



Ryg og forstykke er ens, lige på nær i halsen...



Green Gable er stadig på pindene sammen med bølgetæppet, billede kommer når jeg har fået alle 5 farver hæklet ind i det. Startede på GAAA i går, trængte til lidt afveksling på al den ligeud strik og hækling.

fredag den 20. april 2007

Snowdrop


Min første Snowdrop blev endelig færdig, det er en tøse-teenageversion til min datter på 13 år.

Hun har selv valgt garn og farve.

.
Købt i Brugsen - 150 gr. bomuld med sølvtråd i, 75 gr. mohair (mest acryl). Hun vil ikke gå med uld, så denne kombination må da hverken kunne kradse eller stikke. Ja, det skulle da lige være sølvtråden....

.

Jeg har slået op efter str. small, men under ærmet hvor man slår masker op igen har jeg taget lidt mindre på pinden og taget lidt ind nedad det glatstrikkede stykke. Ender med det samme antal masker som den blev startet med.

Den skal jo være stram og kort til denne dame.

.
Spændende at se om den bliver brugt, har ikke været heldig med det hjemmestrikkede til den dame.....

.



Dejlig model at strikke, vil lave en til mig selv med slids, som beskrevet hos GrenDesign, den facon er nok bedre end den helt tætsiddende.

Er gået i tænkeboks - næste projekt - mmmm...... SKAL være på tynde pinde - noget lagergarn.