søndag den 24. januar 2016

Status for 2015


Strikkeåret skal jo gøres op, lidt senere end normalt, men ingenting er normalt her mere, så bedre sent end aldrig kan jeg for første gang i mange år sige mig fri for at have købt garn for spidsen af en jetjager, men sølle 755 gr. som skulle anvendes til julegave.
Har så heller ikke strikket helt vildt, det har jo haft sine årsager, lidt over 2 kg garn er der brugt i 2015, en masse små ting, ingen store tunge trøjer, Er selv godt tilfreds med resultatet.
Lidt garn har jeg dog fået, lækkert sokkegarn i julegave og en sød lille bog fra Marianne Østergård.





Det var ikke et år som forventet da jeg trådte ind i 2015, og meget har forandret sig fra jeg i februar måned blev hjertepatient og i august fik en pacemaker.Alt i alt er jeg kommet over det chok det giver og kommet videre, har lært at leve med det, selvom det giver meget store begrænsninger i hverdagen med den træthed der følger med, er lige nu ved at øge dosis igen af medicin, men det bliver på mine præmisser, har sagt at jeg hellere vil køre lav dosis og have en bedre hverdag, end at køre den høje anbefalede og så skal gå og være svimmel hele tiden, men giver det et forsøg her de næste par måneder.
Så langt så godt, men når man samtidig ikke har det store overskud, skal igennem hele det kommunale forløb, hvor der overhovedet ikke tages noget hensyn til hvad det er man fejler, men alle skal åbenbart igennem det samme.
Det er så endt ud i at jeg fra oktober blev ressourceforløbsmodtager, blev fyret fra mit job her efter nytår, som jeg har passet de timer jeg har formået, men kommunen ville ikke jobafklare mig der, jeg skal ud andre steder og det er der ventetid på. HALLO, hvor mange penge kunne de ikke spare, hvis jeg blev hvor jeg var, og bare fik det flexjob, så var jeg ude af systemet og kommet videre og fået ro på, men nej nej, det hele skal gøre mest besværligt og sikkert også dyrest i sidste ende, men de beholder deres job. Jo, det er Danmark vi lever i!!!
Skal lige sige at firma og fagforening har hjulpet alt det de har kunnet.

Positivt er så at jeg får en del strikketid, og den benytter jeg mig af, får ryddet op i garnkasserne når kræfterne er til det. Håber at 2016 er det år, hvor jeg bliver afklaret til et flexjob.

5 kommentarer:

  1. Uha... Selvom jeg jo er bekendt med forløbet får jeg en klump i halsen af at læse det. Sikke et samfund vi har fået! Dejligt at du stadig kan finde glæden ved garn og strik. Ønsker dig alt det bedste.

    SvarSlet
  2. Det lyder godt nok opslidende, både fysisk og psykisk. Jeg håber at 2016 bringer det, du ønsker så du slipper for at blive mindet om din sygdom hele tiden

    SvarSlet
  3. Hvor er det barsk at skulle kæmpe med alt dette. Som om sygdommen ikke er nok i sig selv. Det er helt urimeligt som vi behandler syge mennesker i dette land. Jeg håber inderligt at du får dit fleksjob - ellers er der da ingen mening med galskaben. Rigtig god bedring.

    SvarSlet
  4. Kære Jette - Hvor jeg forstår din afmagt - der bliver spildt ufatteligt mange offentlige kroner i det sociale system hvert år på at kontrollere folk i stedet for at hjælpe dem. Jeg vil virkelig ønske for dig, at du hurtigt bliver afklaret i et flexjob. Det er så hårdt at skulle igennem alt det samtidig med du er så syg.
    Du kan være stolt på strikkefronten - det er altid så lækre ting, du laver - store eller små - det er altsammen gode , hyggelige timer, der ligger i det ☺ ser ud til at være noget helt fantastisk strømpegarn. Rigtig god fornøjelse ☺

    SvarSlet
  5. Kære Jette - Hvor jeg forstår din afmagt - der bliver spildt ufatteligt mange offentlige kroner i det sociale system hvert år på at kontrollere folk i stedet for at hjælpe dem. Jeg vil virkelig ønske for dig, at du hurtigt bliver afklaret i et flexjob. Det er så hårdt at skulle igennem alt det samtidig med du er så syg.
    Du kan være stolt på strikkefronten - det er altid så lækre ting, du laver - store eller små - det er altsammen gode , hyggelige timer, der ligger i det ☺ ser ud til at være noget helt fantastisk strømpegarn. Rigtig god fornøjelse ☺

    SvarSlet