fredag den 1. januar 2016

Chess




Med ønsket om et godt nytår til alle, kan jeg nu afsløre det eneste garnkøb i 2015, som var beregnet til denne julegave.
Det øverste billede er med blitz og viser ikke rigtig farven, som er mere korrekt på det nederste.
Modellen er af Hanne Falkenberg og oprindeligt en sweater, som jeg så har strikket forstykkerne i to med en I-cord kant til at montere lynlås i, og den lille brystlomme har jeg udeladt. Modtageren vil helst have med lynlås, så derfor blev den lavet sådant.




Opskriften er som sædvanlig meget velskreven og nem at gå til, selvom den ser meget enkel ud, er ribborten ikke bare ret og vrang, men med en fremhævet maske, og ærmerne er halvpatent, ligesom det retstrikkede i ternene, og på en måde jeg aldrig har strikket halvpatent på, meget meget nemmere, næsten kun retmasker.
Eneste minus er at man samler op til ærmerne foroven, det gør at man sidder med hele arbejdet for at strikke de ærmer, men ved hjælp af maskeholdere til at samle det lidt, gik det alligevel, og jeg lærte at sætte livliner ind, for det er ikke til at samle tabte masker op i patent.

Faktaboks:

Garn: I alt 530 gr. Shetlandsuld fra BC, i farverne 14 og 15.
Design: Chess af Hanne Falkenberg.
Pinde: Karbonz nr. 2.5 og 3.

Jeg har ikke fået garnlageret gjort op endnu, har tænkt mig at det skal have den helt store oprydning i dag, hvor jeg får vendt det hele ud af kasserne og sorteret grundigt, så håber jeg at det bliver mere overskueligt.

7 kommentarer:

  1. Hold nu op, hvor er den flot, Jette :-) og hvor har du fået monteret den lynlås på fineste vis :-) Helt fantastisk, at du har holdt dig til det ene garnkøb - jeg har strikket over 10 kg op i år, men har købt stort set lige så meget!! Men pyt - det går jo aldrig til spilde, men bliver altid strikket op tilsidst :-) Nej - patent skal bare køre derudaf uden tabte masker - det er næsten heller ikke til at trevle op, uha uha! Rigtig godt nytår til dig - håber, der bliver masser af dejlig strikketid :-)

    SvarSlet
  2. Hvor er den skøn. Jeg har aldrig strikket en Falkenberg-model, men har kun hørt at hendes opskrifter er meget gennemarbejdede og detaljerede. Jeg synes det ser flot ud med lynlåsen, og at modtageren er blevet glad :-)

    SvarSlet
  3. Hvor sjovt, jeg har også planlagt at rydde op i garnkasserne i dag og få skabt et overskud. Måske er det det nye år, der kalder på en ny start på strikkefronten.


    Trøjen er fantastisk flot og dine ændringer er spot on. Falkenberg laver sådan nogle flotte modeller. Lynlåsen gør den helt perfekt. Jeg er imponeret - tør ikke sy lynlås i trøjer, da jeg ikke kan få dem til at sidde pænt, men din ser helt perfekt ud.
    Imponerende at du kun har købt så lidt garn i 2015. Jeg har købt mange kilo garn, også langt flere end jeg har strikket op. Godt gået.

    SvarSlet
  4. Også godt nytår til dig. Jeg er sikker på, at julegaven faldt i god jord .

    SvarSlet
  5. Rigtig godt nytår til dig og dine.
    En smuk trøje. Hanne Falkenbergs mønstre fungerer altid - og der er gode detaljer.

    SvarSlet
  6. Thank you for sharing the post.kindly visit us @ IAS Coaching Centre in Chennai

    SvarSlet