søndag den 19. oktober 2014

Syren


Hvor lang tid kan det tage at sy 5 knapper i en trøje, jaaaaa, her sådan cirka 3 måneder, måske fordi jeg vidste at trøjen er lidt for stor til mig, og fordi jeg godt vidste det da jeg strikkede den, da jeg havde læst rundt omkring at især ærmerne er meget lange, hvis man følger opskriften, målte og målte og synes at jeg skulle have den sidste rapport med af mønsteret, og så endte det med at det blev for langt.

Den har fået almindelig uldvask i maskine, tør simpelten ikke give den andet, er bange for at hulmønsteret helt forsvinder, hvis jeg forsøger at valke den lidt. Men den er behagelig nok at have på hvis man ruller ærmerne lidt op, selvom den er tung når man står med den i hånden, føles det ikke når den er på. Og det var et af årets projekter om at få lavet nogle af de "gamle" modeller, som hele tiden bliver udskudt.
Måske den finder sig en anden ejer......

Faktaboks:

Garn: 430 gr. Mini Alpakka fra Sandnes fv. 4855.
Design: Syren af Anette Danielsen fra bogen Strik en stund.
Pinde: Addi Turbo nr. 3.5.

Kan kun rose det skønne alpakkagarn, det hverken fnulrer eller drysser når man strikker med det, og det er vildt, skønt blødt og ikke stikkende. Kunne tænke mig en glatstrikket model i det engang, for det falder utroligt smukt.

Næste weekend står jo i messen's tegn i Fredericia, håber der er ny og god inspiration denne gang, selvom lageret ikke gerne skulle forøges, er lige ved at være færdig med Sommerstriber, og skal ikke gerne slå op til mere nyt lige nu, for der er rigeligt i kurven, der trænger til at blive hevet op og gjort færdig.

God og regnfuld søndag derude, det er lige strikkevejr..... :o)

2 kommentarer:

  1. Ja, jeg har i hvert fald heller ikke brug for alt for meget fristende nyt og skal ikke til messe - kan alligevel aldrig holde mig i skindet :-) Det er en flot syren - tror faktisk jeg har noget af den alpaca fra sandnes på lager - jeg forsøger også at vende tilbage til dem, der aldrig blev strikket i 1. omgang - men der kommer jo hele tiden nye fristelser :-) Men jeg synes nu også, at det går så hurtigt for nogle designere, at man sagtens kan springe 1 bog eller 2 over ;-) Jeg ville da bare hive lidt op i ærmerne og beholde den selv :-)

    SvarSlet
  2. Den trøje er flot - og jeg ville (som Lene) også bare hive den op i ærmerne, og bruge den :o)

    SvarSlet