fredag den 28. september 2012

Restecardigan



Med det samme jeg så Yt's flotte cardigan, vidste jeg at den måtte jeg bare strikke, og det skulle så også være med rester, for dem er der jo en del af efterhånden.
Fik ret hurtigt strikket selve kroppen, men det kneb med at få taget mig sammen til at lave de ærmer, nu var det jo sidste projekt i kurven, så hev mig op og fik den gjort færdig, og det er jeg glad for, den sidder godt og skal nok blive brugt her til vinter.
Og så er den jo strikket ovenfra, hvilket gør det meget nemt at tilpasse størrelsen, og meget let forståelig opskrift.

Bundfarven var købt til Avistrøjen, men der valgte jeg at købe Spinni i stedet for, så den havde jeg funderet over hvad kunne blive til, der var jo kun 200 gr. af den.
Men den passede perfekt som bund for alle mulige rester af Supersoft der lå gemt fra utallige projekter.


Igen min søde niece der har været fotograf og hendes lille vaps var meget interesseret i hvad vi lavede, så hun kom altså lige med på billederne.
Knapperne er limefarvet, de ser gule ud på billedet, fandt dem hos Irene fra Uldgården.


Faktaboks:

Garn: I alt 330 gr. Supersoft i farverne:

  • Silvergrey til bunden 165 gr.
  • Goldcrest
  • Heather
  • Cloudberry
  • Marlin
  • Sweet Pea
  • Hyacint
  • Calypso
  • Blå farver fra Nomadevesten, i alt 165 gr. til stribefarver.
Design: Dorthe's Trøje af Kludemutter, gratis opskrift.
Pinde: Addi Turbo nr. 2½ og 3.

Eneste minus ved at bruge rester er alle de ender der er hæftet.... Har gjort det undervejs i arbejdet, her er faktisk over 13 gr. garn i afklip.



7 kommentarer:

  1. Skønne, skønne striber på en flot og enkel cardigan - lige noget for mig, der elsker cardigans! Den sidder superflot på dig, så mon ikke det bliver en af dine yndlingstrøjer?

    Jeg har for nylig kigget mine garnrester igennem netop med tanke på en cardigan lig denne, så når jeg har færdiggjort et par ufoer, skal jeg også strikke striber!

    SvarSlet
  2. Super lækker cardigan :o) Troede lige at du havde fået en flagermus som kæledyr.... ( siger jeg som selv har 2 yorkshire terrier .o)) Har også gemt opskriften og har fået mere lyst til at få den lavet !
    God weekeend
    Kh
    Susanne i Silkeborg

    SvarSlet
  3. Rigtig flot cardigan - og god måde at få brugt sine rester.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  4. Den er bare rigtig sød og fin i de farver. Super ide til at tømme lidt ud i resterne. Sød lille hund.

    SvarSlet
  5. Hvor ér den flot! Sikke en god måde at få brugt alle de der supersoft rester på, som man får samlet sammen.

    SvarSlet
  6. Den er godt nok fin og en supergod ide at få brugt alle de rester, der hober sig op. Det er nogle fine farver den har.

    SvarSlet
  7. Smart måde at få brugt resterne på. den er blevet rigtig fin og er perfekt til efterårskulderen.

    SvarSlet