søndag den 29. juli 2012

Rockefeller clue 2



Fik lige lavet clue 2 færdig i går, så jeg kunne komme igang med det 3. clue som kom fredag. Er ikke så vild med udtagningerne der giver huller, overvejede om jeg skulle lave dem om, men ville så alligevel ikke ændre på hans design. Men kan godt lide farverne som Noro sokkegarnet giver, her er billedet med blitz, som ikke lige gengiver farverne korrekt.

Jeg fik nemlig andre opgaver at strikke i denne uge, nemlig denne "fisk".........
Havde desværre ikke noget garn i lyserød liggende der kunne maskinvaskes, så det endte ud med en rest sokkegarn i grå farver.


Min niece har fået denne lille pige, som er meget kuldskær, og hun er kun en lille baby, så det gjorde ikke så meget med farven, for hun vokser jo hurtigt ud af den, og moster har lovet at lave en lyserød når hun bliver voksen, så må ud og finde egnet garn.
Fik den afleveret i går, og babyen var så træt at hun gad ikke være fotomodel, men den passer hende fint, hun er jo ikke større end tobak for en skilling, bare så nuttet.


Faktaboks:

Garn: 38 gr. Hot Socks Spectra i fv. 50, strikket med 2 tråde.
Design: Drops nr. 0-835 i str. xs.
Pinde: Addi Turbo nr. 4, for at den ikke skulle blive for stor.

Ellers er strikketid meget begrænset lige nu, jeg arbejder fast om aftenen, så det bliver ikke til mange pinde om formiddagen, synes tiden flyver og lige pludselig skal man afsted, men jeg er glad for vikariatet og håber det varer et stykke tid.

7 kommentarer:

  1. Jeg har snoet mine udtagninger, så der ikke kom hul. :) Gjorde det faktisk ved en fejl, og overvejede at lave det om, men jeg synes faktisk det er pænt.

    SvarSlet
  2. Nåh, hvor er hun sød og du har da lavet præcis den rigtige størrelse :-) Det er da også utroligt, at det er nødvendigt at få hundefrakke på midt om sommeren!

    Det bliver spændende med dit sjal og om vi kan se det fotograferet i de rigtige farver - vi ved jo ikke om vi får mere vejr til udendørsfotografering i år ;-)

    Håber, det bliver bedre med strikketid :-)

    SvarSlet
  3. Hej Jette. Jeg er vild med dit sjal. Sikke nogle flotte farver ! Det Noro garn er nu heller ikke at kimse ad. Har selv gået og kigget på det i div. garnforretninger, men det venter lige på den rette model dukker op.
    Jeg er spændt på at se fortsættelsen.
    Hvor er den lille hund sød i sin frakke.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  4. Nej, hvor den nuttet og den ser ud til at nyde sin nye jakke på trods af farven :) Det er da godt nok flot dit sjal, jeg tror nu det bliver pænt med hullerne.

    SvarSlet
  5. Flot flot sjal, og rigtig sød frakke til vovse. Også Josephine fra dit forrige indslag ser rigtig fin ud, og den klæder dig godt.

    SvarSlet
  6. Hvor er den sød, ikke til at stå for.
    Dit sjal ser rigtig godt ud.

    SvarSlet
  7. Ååååhhh, sikke da en sød lille model :)

    SvarSlet