lørdag den 3. november 2007

Secret of the Stole 3+4




Den nu halvfærdige hemmelige stola, som er fredagsstrikketøjet i øjeblikket.
Jeg valgte at strikke 4. del to gange for at få et længere tørklæde, nu da garnet fint egner sig til vinterbrug.


Den 4. del af mønsteret var meget nem at gå til - også meget ensformigt - . Faktisk er det enormt svært at få taget billede af den, nu den er så lang. Gad ikke og ligge på gulvet og sætte alle de knapnåle i, så jeg lagde den på min datters seng, se det var jo smart, indtil billedet skulle tages, for skulle temmelig højt til vejrs for at få det hele med, så måtte op og balancere på en skammel, det har sikkert set sjovt ud..... Er allerede startet på 5. del af stola'en.
Perlerne kan jo ikke ses på billedet, men de er der skam...


Tog jo til staden torsdag aften til Strikkecafe, hvor Lene Høxbro var på besøg for at fortælle om sin svigermors design.
Det var meget interessant at høre om og Lene var utrolig god til at vise tingene frem ved simpelthen at tage næsten alle modellerne på en efter en, så kunne man virkelig se hvordan modellen sad, og vi fik lidt at vide om mange ting.


Var også heldig at få sat ansigt på Lise, det er dejligt at møde andre bloggere, nåede ikke at få snakket så meget, for der var vildt mange damer i et lille og mega varmt lokale...
Jeg var jo startet på dominostrik i ferien, for at få brugt noget af det Uruguay garn jeg købte, og nu fik jeg jo lyst til at lave endnu mere af denne teknik..

1 kommentar:

  1. Hvor er den flot, den mystiske stola.
    KH Gitte B

    SvarSlet