søndag den 6. september 2009

Clara



Endelig fik jeg muligheden for at strikke en lille kjole, havde længe klaget min nød på arbejdet over ikke at have små piger at strikke til, og det var der en der greb chancen til at få lavet en lille kjole til en prinsesse der fylder et år her i oktober.
Og havde jo købt garn der lige skulle passe til sådan en, har faktisk mere på lager der kunne anvendes til formålet. Men der kommer nok en lejlighed til det engang.



Den har været nem at strikke og opskriften er skrevet godt, jeg har så valgt at den skulle være i bomuld, da det er nemmest med hensyn til vask.
Strikkede bærestykket 2 gange, da jeg kom i tvivl om at halshullet var stort nok og måtte lige få målt en 1 årigs hovedomkreds, begyndte så slidsen lidt før og tog et par ekstra masker på og lukket meget løst af på en større pind. Det er muligvis pga. bomulden, den giver sig sikkert anderledes i uldmodellen.

Faktaboks:

Garn: 105 gr. Isager bomuld fv. 36 - af den gamle slags.
Design: Clara kjole af Karin Vestergaard Mathiesen for Isagerstrik.
Pinde: 3 Addi turbo og strømpepinde til ærmerne.

Og ugen der er gået var jo første hele uge efter 13 ugers fordeling, det var lidt hårdt lige at skulle arbejde 5 dage, har så sandeligt nydt at have 3 dages uge, ikke fordi jeg har fået strikket mere af den grund, har måske en pænere have og bare slappet lidt mere af, det kunne jeg godt vænne mig til.
I torsdags startede den nye sæson for strikkecafe på Kulturmaskinen, og der blev lagt ud med et besøg af Dorte Lyager fra Knitalot, helt sikkert en supersmart ide, og hvis jeg ikke havde så mange projekter der er planlagt, havde jeg også tegnet abonnement hos hende, men har simpelthen ikke tiden til at strikke mere end dem lige nu.
Og er begyndt at glæde mig helt vildt til Webstrikkernes strikkefestival i Svendborg, håber at nå og snakke med en hel masse skønne kvinder der er ligeså garntosset som mig selv. Har også planlagt at der skal købes noget garn, håber at der kommer nogle pushere med gode ting og sager.

fredag den 28. august 2009

Shetland Triangle





Endnu et styk sjal er kommet af pindene. Og samtidig et af de nemmeste jeg nogensinde har strikket, det tenderer til det kedelige, men god tv-strik og så har jeg fået gammelt lagergarn anvendt til det.





Og så er det heller ikke lige så luftigt i mønsteret, som jeg godt kan lide, men det er stort, over 2 meter i vingefang, det var for at få brugt alt garnet, ellers er det jo et lille sjal med omkring 10 rapporter, tror jeg nåede op på det dobbelte. Men det skal jo nok finde sin anvendelse et eller andet sted. Burde måske have gået et pindenummer op, da jeg jo er en faststrikker.






Faktaboks:

Garn: 150 gr. NZ lammeuld, fv. 123.
Design: Shetland Triangle af Evelyn A. Clark fra bogen Wrap Style.
Pinde: 3.75 Addi Lace.

Har fået bestilling på et babytæppe, som jeg var i Odense for at købe garn til, samtidig så jeg at DAD havde udsalg og kom lige til at forøge lageret, bare en lille bitte smule. Kate havde så ikke lige det garn til tæppet og måtte til Tanterne, ved ikke hvad det er, men betjeningen der er altså ikke så rar, kan ikke lige sætte fingeren på hvad det er, men hvis jeg kan undgå den butik, så gør jeg det.
Og det bliver så blive mit andet projekt på Sjal-kalen.

lørdag den 15. august 2009

Moire Skirt



Det er altså næsten umuligt at tage billeder her uden at den kat vil med på, men her er så langt om længe min nederdel der er blevet færdig.
Det har været en drøm at strikke den, en blanding af silke, uld og alpaca, og en masse snoninger, lige noget for mig.



Havde først strikket den i det Geilske silkeuld alene, men synes at den blev for tynd, så bestilte en alpaca der passede i farven og gik så en pindestr. op, det passede også bedre med strikkefastheden. Og farverne er bare så smukke sammen.
Igen en sommermodel jeg har lavet til en vintermodel, for oprindeligt er den strikket i noget tykt bomuld, og så er den strikket i 6 baner, som er syet sammen, men det havde jeg ikke lige tålmodighed til, så kantmaskerne blev fjernet og det hele sat på en rundpind, har set på Ravelry at flere også har valgt denne løsning.
Har valgt at forsyne den med foerstof, da jeg har hørt at det løser problemet med at der kommer "rumpefacon" og så hænger den heller ikke i benene.



Tag jer ikke af de akavede stillinger jeg står i, for teenageren tager bare billederne i en fart, uden at tænke på hvad der ser pænest ud, og vupti er hun væk igen, ikke til at drive fra den computer...

Faktaboks:

Garn: 160 gr. Geilsk silkeuld fv. 06 + 150 gr. Babyalpaca fv. Au 13.
Design: Moire Skirt af Nora Gaughan fra bogen Knitting Nature.
Pinde: 4 Addi Lace.

Snart ryger der en Shetland Triangle af pindene, har kæmpet med at få det færdigt, for der er så meget andet på pindene lige nu der er mere spændende end det sjal. Og nu vil jeg gå ud og sylte nogle rødbeder fra urtehaven. God weekend til alle. :o))

lørdag den 8. august 2009

Tur til hovedstaden

Som skrevet i sidste indlæg skulle Joan og jeg jo en shoppetur til København og snuse i alle de lækre garnbutikker vi så tit læser om. Og uha, vi fik kigget og gramset, lækre sager de har, mange garner som ikke kan opdrives i Odense og omegn.
MEN, vi købte ikke noget!!!! Der gik et eller andet galt for os, tror det simpelthen blev for overvældende med alle de muligheder der var, og så kan jeg ikke overskue noget som helst, når der bare er frit valg på alle hylder.
Kunne ikke komme i tanke om et eneste projekt der kunne bruges til det garn man stod i hænderne med.... Eller var det varmen.



Jeg tabte både næse og mund da vi kom ind i denne forretning, først kommer man ind i et lokale med bånd på alle hylder, så et lokale med lynlåse i alle regnbuens farver, alt hængt sirligt op på rad og række, og til sidst dette lokale kun med knapper, aldrig har jeg set så mange knapper på en gang!!! Fik lov at tage disse billeder, og kunne næsten ikke finde de planlagte knapper når der nu var så mange at vælge imellem, men fik da købt et par stykker.


Nyd lige at alt er fint sorteret i farver, børneknapper havde en hel reol for sig selv.
Forretningen er til salg, hvis nogen skulle have lyst!!




Tilbage til de der garnbutikker, vi startede i Sommerfuglen, vildt hyggelig butik med alle de lækre garner man ellers kun kan se på nettet. Bøger, sjove knapper og en masse dejlige ting. Næste stop var Bette Design, smuk, enkel og rummelig butik, meget nemt overskuelig, super sød indehaver, vi fik svar på alt og man følte ikke at man var nødt til at købe noget, vi havde fat i mange ting, men kunne jo ikke bestemme os. Nu kunne jeg godt have brugt noget af det lækre Nikolaj garn hun fører....

Et kig i Strikkeboden i Fiolstræde og Uldstedet lidt længere henne, en lidt for sammenpresset forretning, og alle Isagermodellerne der hang opstrikket gjorde ikke noget godt for modellerne, de var alt for løst strikket, og farverne var ikke de samme som i bøgerne, hvilket jeg synes giver en forkert indtryk af dem. Rismarker f.eks. var kun strikket med en grøn farve, og det gav en helt anden trøje, Løgblomst, som skulle være en str. M, lignede en der kunne passe XL.

Vi fik da også kigget på Skipperstoffer, også en hyggelig butik, hvis man lige har brug for stof. Vi nåede da også at kigge på en masse andre forretninger. Så gjorde vi noget jeg fortryder helt vildt, havde slået op at der var endnu en garnbutik der skulle være et besøg værd, den lå på Østerbrogade, vi havde jo kort med og mente at der kunne vi fint gå ud, men der var godt nok langt, jeg havde ikke mine gode sandaler på, for de var ved at gå i stykker, jeg slæbte mig næsten de sidste meter til butikken og vi var enige om at et eller andet skulle der købes, for den lange seje vej og ømme fødder, om ikke andet så noget strømpegarn, MEN vi har dog aldrig været et sted der var så kedeligt, vi kunne overhovedet ikke finde noget garn om så vi havde fået det foræret!!!! Og en taxa blev løsningen på hjemturen, for vi kunne ikke gå et skridt mere.
Hele dagen efter har jeg siddet med benene oppe, fødderne vildt hævet og store vabler under fødderne og sår på tæerne... AV, AV.

Vi var et smut igennem Botanisk have, da vi skulle finde den dumme garnbutik, men tiden var knap så det blev kun et hurtigt kig på enkelte planter, men det sted skal jeg da have besøgt en anden gang. Men alt i alt, en super hyggelig tur, med god mad og kaffe undervejs, det laver vi om en anden gang, bare med ordentligt fodtøj!!!

lørdag den 1. august 2009

Ferien er slut



Øv, øv, 3 uger flyver bare alt for hurtigt afsted, hader den sidste dag før jeg skal på arbejde igen, det er bare så hårdt at komme tidligt op igen, nu hvor man bare har gået og hygget, sovet længe og ikke hængt i en klokkestreng. Sådan er det jo hvert år....:o((

Nå, men har da fået startet en hel del strikkerier op her i ferien, det er så spændende at starte på noget nyt, bedre end at gøre noget færdigt.

Hele 6 ting er på pindene, blandt andet mine første toe-up sokker, har strikket den første 2 gange, da den blev for stor, nu tror jeg den passer, men gider ikke lige fortsætte, for jeg har jo også gang i et meget simpelt sjal, plus en del mere.



Var på fåredag i Gummerup, men købte ikke noget, der var ikke noget nyt og spændende, det er nok mere spændende for spindere. Sjalet herover er i silkegarn fra Lavendelgården, hvor jeg har besøgt Lone et par gange i ferien, glemte helt at spørge om løbelængden på garnet, bare for at få det lagt rigtigt ind på Ravelry, men det er lækkert garn, selvfølgelig som silke er lidt uelastisk at strikke med, derfor det nemme sjal, for havde startet med et lace-sjal, men det kunne mine fingre ikke holde til at strikke så mange masker sammen.

Nu glæder jeg mig bare til det bliver torsdag, for så skal Joan og jeg gøre alle Københavns garnbutikker et visit, det kan vi lige nå på en orange billet, og så vil jeg ikke love at jeg ikke køber noget...:o))

lørdag den 25. juli 2009

Cherry Leaf Shawl



Mit allerførste projekt fra bogen Victorian Lace Today, som jeg købte sidste år, og først nu har fået taget mig sammen til at få lavet noget fra. Det hjalp at jeg havde pakket mine projektposer, for nu er det bare at gå igang med det planlagte.



Helt rigtigt hedder det Shoulder Shawl in Cherry Leaf Pattern, og det er et bladmønster som er utroligt hurtigt at lære udenad, og det er også lang tid siden jeg har startet et sjal fra nederste spids. Der er blevet regnet og regnet for at få garnmængden til at række, og for en gangs skyld lykkedes det mig at få det til at passe helt perfekt, der er kun et par meter tilovers, klap klap, host host.....

Kanten er strikket på sjalet bagefter, dvs. har ikke brudt tråden, men slået op foroven hvor bladmønsteret sluttede og så strikket kanten ved at samle en maske op og strikke den sammen med den første på pinden. Hele vejen rundt, i spidsen er der bare samlet op i samme maske lidt flere gange.




Faktaboks:

Garn: 100 gr. Navia Uno, fv. 14.
Design: Cherry Leaf Shawl af Jane Sowerby fra bogen Victorian Lace Today.
Pinde: 3.75 Addi Lace - garnet glider utroligt let over pindene, en fornøjelse!!

Alle billeder kan klikkes større!!!

Og så er det mit første sjal til Webstriks Kal-sjal-cal, som jeg har meldt mig til i håb om at få gang i sjalerne igen. Og det må vist også være det sidste af de 12 projekter på Ravelry, har lige glemt at holde styr på antallet.

En uges ferie er tilbage, skal vist have svinget en malerpensel eller to, men skal jo også huske Fåredagen i Gummerup. Havde en forrygende lærerig dag i går, men 3 af webstriks dygtige spindere, hvor jeg så hvordan det egentlig gik for sig, når man laver garn, det er bare så flotte garner der kommer ud af deres hænder, kan slet ikke sammenlignes med det købte. Men jeg afholdt mig fra at prøve, for har vist rigeligt i at strikke, selvom de lokkede godt. Og Ulla havde bagt Hindbærsnitter, mums, de var gode. Og en tur hos Tanterne og DAD måtte der jo også til, for jyderne havde jo ikke set de garnbutikker før. Det afstedkom så også en smule garn mere til lageret, men det var så flotte farver og så ovenikøbet på udsalg...

søndag den 19. juli 2009

Start på Viften


.
Det har ikke været uden hjernbryderier at jeg overhovedet er nået så langt på Viften, det var lige før jeg havde givet op, for den opskrift er godt nok lidt kryptisk skrevet.
Jeg har brugt lige så lang tid på at lede på nettet, som på at strikke, for at finde ud af hvad Fru Isager mener med det hun skriver.
.
Men, men, som sædvanlig kunne jeg hente hjælp hos Britt, der altid skriver udførligt det jeg ikke forstår, så som kantmaskerne, de voldte mig en del besvær, for kunne ikke få det til at passe at de skulle være på hver sin side, indtil det gik op for mig, at det er måske fordi at dem på kraven kommer til at vende ud, når man laver ombukken på trøjen, har jeg ret eller hvad???
.
Og hos Britt kunne jeg se mig ud af billederne, hvad der menes med at tage ind på trøjen, for det er også skrevet lidt mærkeligt, og har tjekket rettelserne til bogen også, så nu håber jeg at det bare er til at strikke uden at tænke så meget.
.
Så er det bare om der er garn nok, synes den allerede har slugt meget, 80 gr. er der brugt lige nu, jeg strikker med 2 tråde Supersoft fra Marianne Svit i farven Hyacint, og jeg har 500 gr. på lager, hvilket jeg synes skulle være nok, men man får sine tvivl, når den sluger så hurtigt. Det passer fint med strikkefastheden, da jeg strikker stramt.
.
Og når jeg læser videre i opskriften undrer jeg mig over at der er 2 maskeantal man kan ende med, for der er kun én størrelse, men det kan være at det løser sig når jeg når så langt.