søndag den 19. juli 2009

Start på Viften


.
Det har ikke været uden hjernbryderier at jeg overhovedet er nået så langt på Viften, det var lige før jeg havde givet op, for den opskrift er godt nok lidt kryptisk skrevet.
Jeg har brugt lige så lang tid på at lede på nettet, som på at strikke, for at finde ud af hvad Fru Isager mener med det hun skriver.
.
Men, men, som sædvanlig kunne jeg hente hjælp hos Britt, der altid skriver udførligt det jeg ikke forstår, så som kantmaskerne, de voldte mig en del besvær, for kunne ikke få det til at passe at de skulle være på hver sin side, indtil det gik op for mig, at det er måske fordi at dem på kraven kommer til at vende ud, når man laver ombukken på trøjen, har jeg ret eller hvad???
.
Og hos Britt kunne jeg se mig ud af billederne, hvad der menes med at tage ind på trøjen, for det er også skrevet lidt mærkeligt, og har tjekket rettelserne til bogen også, så nu håber jeg at det bare er til at strikke uden at tænke så meget.
.
Så er det bare om der er garn nok, synes den allerede har slugt meget, 80 gr. er der brugt lige nu, jeg strikker med 2 tråde Supersoft fra Marianne Svit i farven Hyacint, og jeg har 500 gr. på lager, hvilket jeg synes skulle være nok, men man får sine tvivl, når den sluger så hurtigt. Det passer fint med strikkefastheden, da jeg strikker stramt.
.
Og når jeg læser videre i opskriften undrer jeg mig over at der er 2 maskeantal man kan ende med, for der er kun én størrelse, men det kan være at det løser sig når jeg når så langt.

6 kommentarer:

  1. Det er så flot en model! Er spændt på. hvordan din kommer til at se ud. Har du set, at Liselotte(slagt en hellig ko)også lige har strikket den?

    SvarSlet
  2. En rigtig fin lille sag du har kastet dig ud i. Ser ikke helt let ud. Farven er skøn og vil passe perfekt til modellen.
    Glæder mig til at se det færdige resultat.
    /Annie

    SvarSlet
  3. Feeeeeeeed farve til viften!

    Ak ja Isager opskrifter er sudokuer...

    SvarSlet
  4. Nej, den er flot, Jette. Har bestilt det Kauni, jeg ikke havde hjemme.

    SvarSlet
  5. Flot, at du orker, jeg er meget spændt på at se den færdig :-)

    Sikke søde babyfutter og djævlehuer, du fik lavet - en super gaveide :-)

    SvarSlet
  6. Den bliver suuuperflot! Fantastisk farve.
    Jeg mener at huske at de 2 størrelser kommer med forskelligt maskeantal i sidestykket.
    :-) Britt

    SvarSlet