søndag den 25. oktober 2009

Kreative dage i Fredericia



Ikke nogle vilde indkøb herfra, mønstre til strikkede mus, de var bare så søde slet ikke til at stå for, om jeg når dem til denne jul er ikke sikkert. Og Englekit fra Kastanien, det er et overkommeligt projekt, de er bare så flotte. Og så blev det til en hornknap, håndlavet af en lokal mand, som får hornene fra afrikanske køer, han havde mange flotte ting i både horn og træ.
Og 15 stk. knapper til Sukkertrøjen, så man kan ikke sige at jeg har overkøbt eller forøget garnlageret denne gang.



Men garn var der masser af, og mennesker, der var bare tryk på, fuldstændigt umuligt at komme ind i standene og mærke på noget garn, det hjalp dog senere på eftermiddagen. Havde en forrygende dag i selskab af Tina, vi fik set en masse og fik masser af ideer til noget andet end strik. Men var godt træt efter alle de indtryk, samtidig synes jeg ikke at jeg havde tid nok til at se det hele, kunne godt bruge en dag mere. Men skal jo også lige nå at vende hytten og tømme et par maskiner her inden arbejdet kalder igen imorgen. Og selvfølgelig skal der også strikkes lidt.

onsdag den 21. oktober 2009

Bøger og Red Barnet huer



Nye bøger er ankommet, de er bestilt for meget længe siden, havde helt glemt det da, Alice Starmore's bog har man kunne forudbestille i lang tid, og den har jeg længe ønsket mig, det er en bog fuld af diagrammer til forskellige Fair Isle mønstre og super gode hjælpesider med meget tydelige billeder af hvordan man gør de forskellige ting. Er ikke helt klar over om det er et genoptryk af den gamle bog, som har været umulig at få fingrene i. Og der er også meget historie i, det bliver hyggeligt at læse.
Den anden bog Simply Shetland 3, ved jeg simpelthen ikke hvorfor jeg har bestilt, kan ikke finde en eneste ting i den jeg gider at lave, i hvertilfælde ikke lige nu, eller har jeg trykket forkert da jeg bestilte, sådan går det, når det er så længe siden det er gjort.



Har også været med på bølgen i at strikke små huer til Red Barnet, de er sendt afsted, og det tog da lidt af lagergarnet, 100 gr. i alt for de 5 på billedet.
Fra venstre øverst er det Aviatrix, det 3 ens huer er Hospital Hat, bare uden retriller forneden, begge er fundet på Ravelry, den ribstrikkede er fundet på Hendes Verden.
Det var helt svært at stoppe igen, da jeg først var kommet igang med dem, for man skal lige have en mere, men da mange projekter banker på og en helt anden pakke kom ind af døren, så måtte jeg sige stop.



Ja, øh, den pakke indeholdt så lige 1250 gr. dejligt garn og et par farvekort, så mon ikke jeg skulle have til vinterens forbrug nu.
Det skulle jo så også måske sætte en stopper for et vildt indkøb i den kommende weekend, hvor jeg lige smutter til Fredericia om lørdagen og bare oser lidt rundt...:o))
Det kan være vi ses, kan jo altid drikke kaffe, når nu jeg ikke skal købe så meget.

tirsdag den 13. oktober 2009

Viften



Vil lige indlede efterårsferien med at fremvise en lagerbasker, nemlig Viften som har været undervejs siden sommerferien, men brugt til tag med strikketøj, så derfor er den først færdig nu, ville nemlig vente til strikkefestivallen med at lære at sy den rigtigt sammen. Og tjuhej det gik stærkt og hvor blev det pænt med en rigtig søm. Jeg har endda omsyet min Rismarker efter samme system og det pyntede gevaldigt på den også, selvom den er blevet meget fnulret på ærmerne, det er Alpaca 2 der laver nogle gevaldige totter, det gider jeg ikke bruge mere.



Jeg bøvlede lidt med opskriften i starten, men fandt ud af det ved hjælp af Britt's altid udførlige forklaringer til diverse opskrifter, og er vældig godt tilfreds med resultatet, og farven er bare så smukt meleret, garnet købte jeg sidste år hos Svit.
Det forstykkes konstruktion giver jo en helt speciel facon, og den er godt nok flot, kunne ikke lige finde noget lukketøj til den, for fotografen skulle jo ikke vente mens jeg ledte, kan aldrig huske hvor jeg lægger tingene, gad vide om det er alderen...:o))



Faktaboks:

Garn: 480 gr. Supersoft, fv. Hyacint, strikket dobbelt.
Design: Viften af Marianne Isager fra bogen Japan strik.
Pinde: 4 Addi Lace.

Og det er ikke så længe det luner med den afskrivning på lageret, for venter på en ny bestilling af Supersoft, et tilbud jeg ikke kunne lade gå forbi mit lager, skulle jo nødig gå tør i vinterens løb.
Og nyder at have ferie, får ryddet godt ud i skabene og ordnet alt det jeg ikke når i hverdagen, jeg har fred og ro til det de første 3 dage, hvor jeg er næsten alene hjemme, dvs. teenageren er her jo, men hende ser man jo dårligt før en gang ud på eftermiddagen. Og jo, så gik weekenden med at genoprette min computer igen igen, alt blev slettet, ikke af mig, men en eller anden opdatering der kom ind, og så var den totalt død, men nu skulle det virke igen, krydser fingre for at den holder lidt endnu.
Og er i fuld sving med at strikke små huer, bomuldsgarn er der jo rigeligt af på lageret.
Og kan i have en rigtig god ferie, dem af jer der er så heldige at have det nu også...:o))

søndag den 4. oktober 2009

Strikkefestival i Svendborg



Dagen til festivallen oprandt da endelig, og det var en super oplevelse at være med.
Vi startede tidligt hjemmefra og kørte mod Svendborg i øs sjask regnvejr, det tog sin tid, men vi nåede frem og straks skulle vi kigge på alt det skønne garn der var til salg, herover er det Bente Borgstrøms smukke hjemmespundne garn, det er vildt blødt og bare så skønne farver. Og ja, der var garn på alle etager, det var ikke det der manglede noget af, tiden var bare for kort til at nå det hele.



Vi var godt 100 strikkende kvinder og én mand, Slavi, som ses her med sin sjove måde at sætte garnet rundt om halsen på når han skal strikke vrang, men skal hilse og sige at det gik som lyn og torden med den fart han fik strikket pinden på, og Slavi havde en flerfarvet bluse med der lige knap var færdig, aldrig har jeg set så glat og fint mønsterstrik, ikke en bule eller en tråd der var trukket lidt for meget i, hatten af for det, det er godt gået....




Vi nåede da at strikke lidt, men der var jo også spisetider der skulle overholdes, flot buffet, rigtig god mad, der manglede bare ikke noget. Og vi var nødt til at kigge ud i byen også, så på med regntøjet og paraplyen, vi nåede kun 2 garnbutikker i byen, købte ikke noget garn, kun et par blade. Tilbage og til workshop, hvor jeg lærte at sy pænt sammen, og havde taget Viften med som prøveklud, så nu kan jeg det, og skal straks have syet den sammen, så den kan blive vasket og taget i brug. Monterings Aage kan bare blive under kommoden...:o))




Efter workshoppen, var der foredrag med Ruth, hvor vi så alle modellerne og hørte om hendes tur til USA, meget underholdende og Ruth er utrolig god til at fortælle, det var sjovt, det tog næsten 3 timer inden hele turen var slut, så var det tid for aftensmad.
Ville gerne have haft lidt mere tid til at snakke med flere, og er også dårlig til at huske hvem der var hvem, må vist hellere komme med næste år også.
Alt i alt en rigtig skøn dag, det var ikke fordi jeg overkøbte, selvom der var mange fristende ting, havde regnet med at skulle have noget Supersoft, men Helle havde ikke garn med, men vi fik en overraskelse og den vil jeg gøre brug af om en uges tid.




Her er mine indkøb, garnet er der 14 ngl. af, fine maskemarkører fra Anja, og jo jeg købte også vanteopskrift af Ruth, den tror jeg er god til rester. Ramillas opskrifter behøver vist ikke nærmere præsentation, det er jo strikket flere gange her i landet, og de skal så afprøves her også, kan allerede ved hurtig gennemlæsning se at det er velformuleret og nemt at gå til.
Stor tak til Britta, som havde arrangeret det hele, kan ikke sige andet end det hele var perfekt.

søndag den 27. september 2009

Queen Anne no. 2



Det er anden gang jeg hækler denne model, nu bare som opskriften lyder, for det skal ikke bruges som halstørklæde, men bare til pynt. Havde egentlig en ide om at lave en eller anden form for halskæde til at live op på en sort bluse, kunne ikke rigtigt finde nogen egnede, og den her er jo sød i sig selv, den blev lidt lang for jeg brugte silkeulden helt op, så ligger det ikke og flyder...:o)) Og det er så dejligt at kunne flytte stash over på used på Ravelry...:o))



Faktaboks:

Garn: 40 gr. Geilsk silkeuld fv. 06 + 30 gr. Babyalpaca fv. Au 13.
Design: Queen Anne's Lace Scarf af Khebhin Gibbons
Pinde: Hæklenål nr. 4.

Har bare skyllet det op og hængt det over en stang, gad ikke at sætte nåle i det.
Og nu bliver det en spændende uge jeg går i møde, først på torsdag hvor Annette Danielsen kommer på strikkecafeen og viser sin nye bog. Og næste weekend er det jo webstrikkernes årlige festival, hold op hvor jeg glæder mig til at være med for første gang, møde alle dem man "snakker" med IRL, og selvfølgelig kigge på alt muligt garn og være med i nogle workshops. Det kunne være jeg skulle se at bliver færdig med Viften, det skulle give lidt mere lagerplads...:o))

lørdag den 19. september 2009

Heart Blanket



Fiks og færdig blev mit bestillingsarbejde, og er ganske tilfreds med resultatet. Farve og design er bestemt af moderen til den lille dreng som skulle se verden her om kort tid, og det skulle være superwashgarn, og det havde jeg så at gå ud fra da jeg skulle købe garn til tæppet. Havde Karisma i tankerne da jeg skulle handle, men fald for den nye Merino, som er betydelig blødere og farven var heller ikke i Karisma'en. Umiddelbart virker det meget løst i det, men det deler sig ikke mens man strikker.
Har ændret lidt på opskriften, sat retriller mellem hjerterne, som set på Ravelry flere steder, det giver ligesom et pænere udtryk.



Faktaboks:

Garn: 375 gr. Merino extra fine, fv. 05, fra Drops.
Design: Heart Baby Blanket af Ann Saglimbene.
Pinde: 4 Addi Lace.


Det skal bruges til et barnevognstæppe, og barnevognen er sort med noget gråt på, så det passer jo perfekt dertil.
Eneste minus er at det tæller ikke fra på garnlageret, det ville ellers have været en god sjat at få skrevet af. Og så kalder arbejdet ude i haven igen, så ønsker alle en rigtig god weekend og nyd det gode vejr.

Award

Har jo fået denne fine Award fra både Gitte og Lene, takker mange gange, sødt af jer at tænke på mig.



Der følger jo en opgave med og det er at skrive 10 ting om sig selv, og sende den videre til 3 andre bloggere. Det bliver 10 hurtige herfra og kan se at alle næsten har modtaget awarden, og dem der ikke har er meget velkommen til at tage den her fra mig.
- Vild med strik i alle afskygninger.
- Hader edderkopper.
- Meget genert overfor mennesker jeg ikke kender.
- Hader at lave mad.
- Der går for megen tid med arbejde og for lidt tid til det sjove.
- Forfalden til spil på Facebook. Der går også for megen tid der.
- Elsker at læse gode bøger.
- Køber for meget garn.
- Tror på at der er mere mellem himmel og jord.
- Kan aldrig finde tøj der passer sammen.