søndag den 4. oktober 2009
Strikkefestival i Svendborg
Dagen til festivallen oprandt da endelig, og det var en super oplevelse at være med.
Vi startede tidligt hjemmefra og kørte mod Svendborg i øs sjask regnvejr, det tog sin tid, men vi nåede frem og straks skulle vi kigge på alt det skønne garn der var til salg, herover er det Bente Borgstrøms smukke hjemmespundne garn, det er vildt blødt og bare så skønne farver. Og ja, der var garn på alle etager, det var ikke det der manglede noget af, tiden var bare for kort til at nå det hele.
Vi var godt 100 strikkende kvinder og én mand, Slavi, som ses her med sin sjove måde at sætte garnet rundt om halsen på når han skal strikke vrang, men skal hilse og sige at det gik som lyn og torden med den fart han fik strikket pinden på, og Slavi havde en flerfarvet bluse med der lige knap var færdig, aldrig har jeg set så glat og fint mønsterstrik, ikke en bule eller en tråd der var trukket lidt for meget i, hatten af for det, det er godt gået....
Vi nåede da at strikke lidt, men der var jo også spisetider der skulle overholdes, flot buffet, rigtig god mad, der manglede bare ikke noget. Og vi var nødt til at kigge ud i byen også, så på med regntøjet og paraplyen, vi nåede kun 2 garnbutikker i byen, købte ikke noget garn, kun et par blade. Tilbage og til workshop, hvor jeg lærte at sy pænt sammen, og havde taget Viften med som prøveklud, så nu kan jeg det, og skal straks have syet den sammen, så den kan blive vasket og taget i brug. Monterings Aage kan bare blive under kommoden...:o))
Efter workshoppen, var der foredrag med Ruth, hvor vi så alle modellerne og hørte om hendes tur til USA, meget underholdende og Ruth er utrolig god til at fortælle, det var sjovt, det tog næsten 3 timer inden hele turen var slut, så var det tid for aftensmad.
Ville gerne have haft lidt mere tid til at snakke med flere, og er også dårlig til at huske hvem der var hvem, må vist hellere komme med næste år også.
Alt i alt en rigtig skøn dag, det var ikke fordi jeg overkøbte, selvom der var mange fristende ting, havde regnet med at skulle have noget Supersoft, men Helle havde ikke garn med, men vi fik en overraskelse og den vil jeg gøre brug af om en uges tid.
Her er mine indkøb, garnet er der 14 ngl. af, fine maskemarkører fra Anja, og jo jeg købte også vanteopskrift af Ruth, den tror jeg er god til rester. Ramillas opskrifter behøver vist ikke nærmere præsentation, det er jo strikket flere gange her i landet, og de skal så afprøves her også, kan allerede ved hurtig gennemlæsning se at det er velformuleret og nemt at gå til.
Stor tak til Britta, som havde arrangeret det hele, kan ikke sige andet end det hele var perfekt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Sikke dog meget du har nået på den festival - men hyggeligt ser det ud
SvarSletSikke I har hygget i Svendborg. I år var jeg nød til at vælge hvilken festival jeg ville deltage i. Jeg vil glæde mig til næste års webstrikkefestival... Håber vi ses:-)
SvarSletDet lydder til i har haft det dejligt ;)
SvarSletYt
Uhh, hvor er jeg misundelig, vil også på en sådan festival! Det ser ud som om I hyggede igennem.
SvarSletÅh hvor det lyder dejligt, Jette :-)
SvarSletOg mig som et øjeblik troede, at det første billede viste, hvad du købte :-)))). Du har jo ligefrem været god.
Nøj, hvor jeg godt havde gidet :-)
KH Gittemay
Skønne billeder, jeg måtte desværre gå midt i Ruth's foredrag.
SvarSletHa, jeg troede også det første billede var dine indkøb ;-) Du har jo opført dig særdeles behersket - ser rigtig, rigtig hyggeligt ud :-)
SvarSletJaah det var bare SÅ hyggeligt :)
SvarSletNØJ du er behersket med indkøb ;)
Hejsa ! kigger mig totalt forvirret rundt på din blog ! Strikkefestival i SVENDBORG !!?? Hvor, hvem og hvordan ???
SvarSletHar overhovedet ikke set noget om dette !! Bor jo ved Svendborg, og vi er et par piger som ikke kan finde noget strik-In i byen og SÅ skriver du om strikke festival på 100 Mand !!!!
Kan du fortælle mere ??
Fynpige, det er en årlig tilbagevendende begivenhed for medlemmer af Webstrikgruppen, hvis ikke du er medlem kan jeg godt forstå at du ikke har hørt om det. Næste år foregår det i Næstved.
SvarSletHvor ser det bare godt ud det hele, selskabet, garnet ... jeg må vist hellere komme med næste år ;)
SvarSletDejligt at høre, at du havde en god weekend.
Kh Karen
Ser ud som om I har STOR-hygget. Det var jo også vejr til den slags indendørs-samling.
SvarSletHej Jette, og tak for din ros :D
SvarSletOg et fint billede af mig :D
Hilsen og tak
Slavi
Hej Jette! Du er altså kreativ :-)
SvarSletDet er gode billeder, du har taget og en skøn beskrivelse af arrangementet. JA - kom med alle dagene til næste år.
;-) Christa