Viser opslag med etiketten Festival. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Festival. Vis alle opslag

søndag den 4. oktober 2009

Strikkefestival i Svendborg



Dagen til festivallen oprandt da endelig, og det var en super oplevelse at være med.
Vi startede tidligt hjemmefra og kørte mod Svendborg i øs sjask regnvejr, det tog sin tid, men vi nåede frem og straks skulle vi kigge på alt det skønne garn der var til salg, herover er det Bente Borgstrøms smukke hjemmespundne garn, det er vildt blødt og bare så skønne farver. Og ja, der var garn på alle etager, det var ikke det der manglede noget af, tiden var bare for kort til at nå det hele.



Vi var godt 100 strikkende kvinder og én mand, Slavi, som ses her med sin sjove måde at sætte garnet rundt om halsen på når han skal strikke vrang, men skal hilse og sige at det gik som lyn og torden med den fart han fik strikket pinden på, og Slavi havde en flerfarvet bluse med der lige knap var færdig, aldrig har jeg set så glat og fint mønsterstrik, ikke en bule eller en tråd der var trukket lidt for meget i, hatten af for det, det er godt gået....




Vi nåede da at strikke lidt, men der var jo også spisetider der skulle overholdes, flot buffet, rigtig god mad, der manglede bare ikke noget. Og vi var nødt til at kigge ud i byen også, så på med regntøjet og paraplyen, vi nåede kun 2 garnbutikker i byen, købte ikke noget garn, kun et par blade. Tilbage og til workshop, hvor jeg lærte at sy pænt sammen, og havde taget Viften med som prøveklud, så nu kan jeg det, og skal straks have syet den sammen, så den kan blive vasket og taget i brug. Monterings Aage kan bare blive under kommoden...:o))




Efter workshoppen, var der foredrag med Ruth, hvor vi så alle modellerne og hørte om hendes tur til USA, meget underholdende og Ruth er utrolig god til at fortælle, det var sjovt, det tog næsten 3 timer inden hele turen var slut, så var det tid for aftensmad.
Ville gerne have haft lidt mere tid til at snakke med flere, og er også dårlig til at huske hvem der var hvem, må vist hellere komme med næste år også.
Alt i alt en rigtig skøn dag, det var ikke fordi jeg overkøbte, selvom der var mange fristende ting, havde regnet med at skulle have noget Supersoft, men Helle havde ikke garn med, men vi fik en overraskelse og den vil jeg gøre brug af om en uges tid.




Her er mine indkøb, garnet er der 14 ngl. af, fine maskemarkører fra Anja, og jo jeg købte også vanteopskrift af Ruth, den tror jeg er god til rester. Ramillas opskrifter behøver vist ikke nærmere præsentation, det er jo strikket flere gange her i landet, og de skal så afprøves her også, kan allerede ved hurtig gennemlæsning se at det er velformuleret og nemt at gå til.
Stor tak til Britta, som havde arrangeret det hele, kan ikke sige andet end det hele var perfekt.