lørdag den 4. august 2012

Nålepude



Quadratisch praktisch und gut, det er hvad min nålepude har været et stykke tid, altså den jeg bruger når jeg syer patchwork i min udestue, hvor jeg bruger mange knappenåle.
Altså tænkte jeg, det kan da ikke passe at en kreativ kone ikke kan finde på noget bedre, men den var jo anvendelig og havde travlt med at sy, men pyntede det gjorde den ikke ligefrem.....

Fik da endelig fundet noget bomuldsgarn frem fra gemmerne, og fik kreeret denne enkle og søde sag, som jeg for længe siden havde kigget ud hos Liselotte, og må da sige at den er kønnere at se på end en skuresvamp...


Faktaboks:

Garn: Sølle 12 gr. Mayflower merceriseret bomuldsgarn.
Design: Nålepude af Liselotte Weller.
Pinde: Hæklenål nr. 3.

Lige nu er det svært at holde fokus på et projekt, synes jeg vil tømme min strikkekurv og kæmper med mit Seyfarth sjal, men det er stort og varmt at sidde med, slår op til småting og kan ikke bestemme mig til hvad garn jeg skal bruge, finder nye opskrifter på Ravelry, roder efter garn, ombestemmer mig og gemmer det hele væk igen, synes jeg er noget rastløs, og der går alt for meget tid med det, og ingenting bliver færdigt, men håber snart den periode er slut og der kan komme ro over det hele.
Blev sendt hjem pga. manglende arbejde i sidste uge, så går man der og venter på de ringer, ved ikke om man skal afsted eller hvad, det huer mig ikke at det skal være så usikkert, måske det er det der gør mig så rastløs.
Og lige nu fik jeg en ide til noget nyt, garnet fundet frem og må så se om jeg kan holde fokus på det resten af dagen....:o)

5 kommentarer:

  1. Den er en hel del kønnere at se på :o)
    hilsen Mona

    SvarSlet
  2. Den er rigtig fin, godt du blev trær at den anden "nålepude", den er bedre som skuresvamp.

    Jeg håber du hurtigt kommer ud af din såkaldte "rastløse" periode. Er spændt på at se det nye du er igang med:-)

    SvarSlet
  3. Ih hvor jeg kender det du beskriver. Jeg får sådan en rastløs periode næsten hver gang jeg har afsluttet et strikketøj. Vælger først en opskrift, så en anden, så et garn, så et andet, kasserer og starter forfra. Jeg håber du finder et godt projekt, der kan tage rastløsheden fra dig.

    Det er også træls, når man ikke ved om man skal afsted eller ej. Det kan man også godt blive rastløs af. Jeg håber du får en afklaring inden længe.
    Jeg kan godt forstår Seyfarth sjalet er lidt varmt at sidde med i øjeblikket, det er nok bedre egnet som vinterstrik.
    Din nålepude er virkelig fin.

    SvarSlet
  4. At "gå og vente" kan gøre selv den bedste rastløs. Men så er det jo godt, at du kunne lave så fin en nålepude i stedet for skuresvampen :-) Noget fokus har du altså kunnet holde :-)

    Håber, der kommer afklaring :-)

    SvarSlet
  5. Den er rigtig fin, selvom ideen med skuresvampen er absolut brugbar :)Jeg glæder mig til at se hvad du har gang i. Ja, det er en rigtig træls situation ikke at vide om man skal arbejde eller ej. Håber der kommer gang i det, så du kan få en mere stabil periode.

    SvarSlet