søndag den 12. juni 2011

Dig


Startet i februar måned, fordi den skulle være færdig til fødselsdag i maj, og det lykkedes også, selvom det er en god varm trøje lige nu, men den må ligge til det bliver vinter igen.
Modellen er flot og lidt udfordrende at strikke, især i starten med alle de snoninger, der er noget at holde styr på, men ellers er det nemt med ribstrik på resten af blusen, eneste minus er at ville godt have haft at den var længere op i halsen, kunne jo ikke prøve undervejs, når det var en gave, men det må han leve med, piller ikke lynlås op igen. Og det mangler faktisk i bogen at man kan se modellerne på.


Den er ikke ligeså stort et hit som Avistrøjen, han er ikke til slimline modeller, selvom den er stor nok, så gør ribben at den skal "sættes" lidt på plads, ikke bare lige til at smutte i. Det var planen at ville strikke damemodellen til mig selv, men den er jeg gået bort fra igen, det er jo som at strikke sok nr. 2, ikke særligt spændende. Stregen hen over ryggen er bare fordi den har ligget foldet sammen.


Faktaboks:

Garn: 540 gr. Supersoft med 270 gr. af fv. Truffle og Pebble, strikket sammen.
Design: Dig af Anette Danielsen fra bogen Strik en Stund.
Pinde: Addi Lace nr. 4.

Har fuld fart på pindene med en sommer cardigan i bomuld, den skulle jo gerne nå at være færdig mens det er sommer, samtidig 100 planer om hvad der skal startes bagefter, har jo så meget garn at det kan være svært at vælge..:o)
Rigtig god pinse til alle, jeg vil fordrive resten af dagen med et par timers havearbejde og så lidt mere strik.

9 kommentarer:

  1. Hvor er det en skøn trøje - fantastisk smukke snoninger :-) Vidste ikke de to modeller lignede hinanden så meget - jeg tror nu nok, jeg må ha´ gang i Mig på et tidspunkt.

    Jeg strikker sommermodeller for fuld kraft og forsøger også at komme i gang med blogning igen - hvordan skal jeg ellers holde styr på alt det, jeg laver? ;-) Men her gælder det nu også haven i eftermiddag, så må pindene vente til i aften. Rigtig god pinse :-)

    SvarSlet
  2. Skøn trøje!!! Godt at han kan lide den.
    Det med de helt fine tilpasninger er jo lidt svære, når man gerne vil overraske ;)

    SvarSlet
  3. Der er kun et at sige om den trøje= Hamrende flot!!!!!!

    SvarSlet
  4. Det er en fantastisk flot herretrøje! Virkelig fin:-)

    SvarSlet
  5. En rigtig flot herremodel - jeg holder med dig i at den er en model med lidt udfordringer i det lykkes ikke mig at memorere snoningsmønsteret før jeg var næsten færdig med trøjen.

    kh Jane

    SvarSlet
  6. Flot herretrøje hmmm er det nu klogt at vise manden et billede af den?

    SvarSlet
  7. Dette var en utrolig fin herrejakke:)

    SvarSlet
  8. Den er blevet fin din "DIG", men det er rigtigt, at halsen bliver lidt langt nede. Da jeg strikkede MIG strikkede jeg også ca. 6 cm ekstra efter vendestikken og inden kraven.
    Håber da han blev glad for sin nye trøje.

    SvarSlet