lørdag den 27. marts 2010

Avis trøje



Efter som det mest er mig selv der får de fleste kreationer jeg laver, synes jeg det var på tide at manden fik sig en ny trøje, da den eneste anden jeg har strikket til ham er ved at være lidt slidt i betrækket. Og han finder sig i at være omgivet af garn der sommetider kan ligge overalt, og han laver jo maden det meste af tiden, for jeg har altid liiiige en pind der skal strikkes færdig.

Og han har selv valgt modellen og farverne, vidste jo på forhånd at det må ikke være for farverigt, så er det jo smart at jeg har farvekortene liggende, og så var det op til ham at finde de helt rigtige.


Jeg havde en hel spole liggende af den mørkegrå, det var den jeg havde udgangspunkt i, for den var tiltænkt et andet projekt, som jeg alligevel ikke ville bruge det til. Måtte så lige bestille den lysegrå og nogle effektfarver.






Og jeg må sige at jeg har ikke strikket på andet mens den har været igang, kun til en strikkecafe har jeg rørt min patentcardigan. Den er utrolig spændende at lave, selvom der er lang vej fra kanten til ærmegabet, men ikke et øjeblik har jeg kedet mig.


Den er lavet på rundpind efter den nederste "ribkant", har slået 7 masker op mellem forstykkerne, hvor jeg skiftevis strikker med de to farver, og det er fortsat hele vejen til halsaflukningen, har så klippet stykket op, - det trævler overhovedet ikke - først da jeg var helt færdig altså, og klar til at sy lynlås i.









Og belægningen skjuler det opklippede, i bogen skal det ikke syes til, men har lige hæftet det, for en god ordens skyld og er så sikker på at det ikke trævler op lige pludselig.
ALLE BILLEDER KAN KLIKKES STØRRE!!!




Lynlåsen er 70 cm lang og den ligger perfekt glat, bulerne på billedet ovenover må være modellens skyld...:o))

Faktaboks:

Garn: 440 gr. i alt, det meste er i Supersoft, dog er bogstavfarven i Spinni.
  • 190 gr. Graphite
  • 100 gr. Silver
  • 25 gr. Topaz
  • 25 gr. Marlin
  • 20 gr. Cloudberry
  • 50 gr. Spinni fv. 2 s
  • 30 gr. Spinni fv. 30
Design: Avistrøje af Marianne Isager fra bogen Strik a la Carte.
Pinde: Addi turbo og lace nr. 3 og 3.5.
Har lige hurtigt regnet ud, at hvis man køber Supersoft i stedet for det originale garn, kan den laves til en pris af 350 kr, på Isager's side står den til 979 kr. i str. L.
Jeg brugte Spinni til bogstaverne, da jeg var bange for at trøjen blev for tyk hvis jeg brugte Supersoften til det. Og det var mit første møde med avisstrikning, det er slet ikke så svært som jeg troede det var.
God weekend til alle, og påskeferie for dem der nu har det, jeg skal arbejde lige til på onsdag.

18 kommentarer:

  1. De stakkels mænd - de skal jo ha´ en belønning indimellem, for al den lidelse strikkeriet medfører ;-)

    Hvor er den blevet flot, Jette, fuldstændig fantastisk - sikken et arbejde :-) Jeg kunne godt tænke mig at vide, om du syr lynlås i på maskine?

    Det var klogt valgt at tage 1 tråd Spinni, så den ikke blev for voldsom - resultatet taler jo for sig selv. Rigtig god påske :-)

    SvarSlet
  2. wow, hvor er den blevet flot og lækker! heldig mand du har der.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  3. Hvor er den altså blevet flot Jette! Helt fantastisk! Avissweateren er nu også en af de pæneste herresweatre jeg har set:-)Sikken et arbejde!

    SvarSlet
  4. Whau hvor er den bare flot, din mand er forhåbenlig rigtig glad for den.

    SvarSlet
  5. Den er da smadderflot!

    Dette er et indlæg jeg IKKE viser min mand, for så kunne han jo få "gode" ideer.

    SvarSlet
  6. Hvor er den flot! Måske man skulle kaste et blik eller to i sine strikkebøger. De gemmer jo mange dejlige ting, kan jeg se.

    SvarSlet
  7. Jeg laegger lige en lovprisning til alle de andre. Hold da helt ferie hvor er den flot. Vil du godt forklare mig den maade du har sat lynlaas i, for hvor er det paent. Og saa er det et godt navn den har den troeje. Ja de er jo taalmodige de herremaend. Finde sig i garn der ligger overalt, klikklikklikklik af pinde midt i yndligsprogrammet, og de der "ja jeg kommer om to pinde" naaaaaaj lige en pind til.........

    SvarSlet
  8. Jeg laegger lige en lovprisning til alle de andre. Hold da helt ferie hvor er den flot. Vil du godt forklare mig den maade du har sat lynlaas i, for hvor er det paent. Og saa er det et godt navn den har den troeje. Ja de er jo taalmodige de herremaend. Finde sig i garn der ligger overalt, klikklikklikklik af pinde midt i yndligsprogrammet, og de der "ja jeg kommer om to pinde" naaaaaaj lige en pind til.........

    SvarSlet
  9. Vil prøve at se om jeg kan forklare måden jeg har sat lynlås i på. Hæfter den bare med knappenåle og syer så bagsting med alm. sytråd, så tæt på metallet som muligt, dog uden at den kommer til at køre i det. Så gør jeg bagefter på samme måde med den strikkede belægning, der går tråden bare ikke helt igennem, den skal jo ikke ses på forstykket. Alt i hånden.

    SvarSlet
  10. Den er sgu flot. Intet mindre!! :-)
    Marlene

    SvarSlet
  11. Den er jo simpelthen så flot, Jette! Sikke et arbejde. Og et tankevækkende regnestykke, du har lavet :-).

    KH Gittemay

    SvarSlet
  12. Superflot, jeg må hellere undlade at vise den til manden ;-) God ide med spinni, den er noteret. De kære mænd fortjener lidt hjemmestrik en gang imellem, de skal jo leve med store mængder uld indenfor hjemmet.

    SvarSlet
  13. Den er super duper flot!! Jette. Virkelig en fin sweater, og så er jeg vild med dine farver.

    Strikkede den til Jørgen sidste år til hans fødselsdag, men kan egentlig bedre lide dien farver ;-)

    SvarSlet
  14. jeg har et svagt punkt for avistrøjen - måske fordi det var den første isager model jeg strikke. Hvor er den blevet flot din avistrøje - så dejlige farver du har fået valgt og den smukke finish - ej hvor flot

    SvarSlet
  15. åhh hvor er den bare flot,sådan en vil min mand sikkert gerne have.

    SvarSlet
  16. Avistrøjen er et sikkert hit.. og faktisk ikke så svær at strikke. Måske en af de få MI-udgaver uden fejl (?)
    den sidder flot på ham...

    SvarSlet
  17. Hvor er den bare flot! Det må da helt sikkert blive den nye yndlingstrøje. Det er dejligt at have en til at passe gryderne, så vi kan passe strikketøjet :)

    SvarSlet
  18. Det er da bare den skønneste trøje du der har fremstillet. Den er super super flot.

    SvarSlet