søndag den 14. november 2010

The Crow Waltz Shawl



Det er lidt svært at gengive den rigtige farve på dette smukke lille sjal, har forsøgt med og uden blitz, det øverste er nok det der ligner mest.
Men det har været en udsøgt fornøjelse at strikke af det super überlækre garn som jeg købte i London i sommerferien. Det er meget glat og smukt og blødt, kunne blive ved med at snakke om det. Og det har da også nydt megen opmærksomhed, da det var med på strikkecafe.



Faktaboks:

Garn: 140 gr. Old Maiden Aunt Alpace/silk sport, 93 gr. i fv. Hebridean og 47 gr. Derelict Daughter.
Design: The Crow Waltz Shawl af Juju Vail fra Loopknitlounge. Gratis opskrift.
Pinde: Addi Lace nr. 3.5, 3.75 og 5.



Det starter med at man strikker laceborten først, samler så masker op langs den, og strikker op mod nakken til man ender med 3 masker tilbage. Samler så igen op til den øverste kant med en picot aflukning. Selve sjalet strikkes i vævestrik, hvor man løfter en maske af og strikker en på retsiden med pind 5, og vrangsiden strikkes alm. vrang med p. 3.5.
Det giver en meget smuk struktur. Der er også et valg at træffe om man vil strikke laceborten i et langt stykke eller man vil have det symmetrisk, så deles den i 2 og syes sammen i spidsen forneden. Jeg valgte den i 2 dele, for at spidserne vender modsat hinanden.

Har gang i mange små sjove ting, og startede på benvarmere til mig selv i går, det kan jo næsten ikke undværes nu hvor vejret er så surt. Og imorgen starter jeg på kursus i 6 uger, ih, det bliver dejligt ikke at skulle op kl. 4.30 hver dag lige til jul, så har jeg måske noget mere energi til at strikke om aftenen...:o))

10 kommentarer:

  1. Meget flot struktur i sjalet. Jeg har en bog med 78 forskellige vævestrikteknikker. Jeg drømmer om at afprøve dem alle ( når jeg bliver gammel), for der er kun sort/hvide uduelige fotos i bogen og det giver en flot struktur at strikke i vævestrik.

    SvarSlet
  2. Dit sjal er meget smukt, jeg har slet ikke set noget lignende før. Smuk farve.

    SvarSlet
  3. Hvor er det blevet fint og en dejlig farve er det også. Kan du nu have et rigtig godt kursus:)

    SvarSlet
  4. 4.30 - det skulle simpelthen være forbudt!! Håber, du alligevel kan være lidt frisk om aftenen :-)
    Sikken et pragtfuldt sjal - man fornemmer tydeligt den flotte struktur - men det er smadderirriterende at lilla farver er så vanskelige at gengive :-)

    Og så må jeg også lige komplimentere din "Skovtur" - den ser skøn ud og skal helt sikkert også strikkes på mine pinde - engang :-)

    SvarSlet
  5. Ja den farve man kan se paa billedet ser laekker ud. Lidt struktur ikk???? Og en meget flot model. Jeg maa altsaa igang med sjaler. Det lokker.

    SvarSlet
  6. Smukt!

    Mere er der vist ikke at sige :-)

    SvarSlet
  7. Smuk, smuk kant - den er virkelig flot !

    SvarSlet
  8. Nydelig sjal. Jeg likte godt strukturen i mønsteret:)

    SvarSlet