søndag den 15. august 2010

Jess



Yes, siger jeg ikke til Jess, modellen er sød nok, men den er bare blevet for stor, trods jeg har strikket den i medium, og den har fået en varm maskinvask.
Måske er garnet for tungt til denne model, men så fik jeg da brugt det som jeg trævlede op fra Lucy, som der manglede ærmer til. Garnet fejler bestemt ikke noget, det deler sig ikke og er rimeligt blødt at strikke med selvom det er bomuld af den lidt tykkere slags.
Designet er super, men en ting er jeg ikke så vild med, det er man kan tydeligt se indtagningerne, fordi de skal tages ind ved at strikke 3 masker sammen inden for de 3 kantmasker, men det er svært at gøre det anderledes når det er perlestrik, som også er meget elastisk.



Faktaboks:

Garn: 385 gr. Soho Summer DK Cotton fra Joe Sharp, fv. 234.
Design: Jess fra bogen Misty af Kim Hargreaves.
Pinde: Addi Turbo nr. 4.

Er ved at komme ind i hverdagen igen efter ferien, hvori jeg har haft startitis, så kan næsten ikke bestemme mig til hvilket strikketøj der skal have opmærksomheden, så det bliver lidt på dem allesammen, og samtidig med har jeg så mange modeller på to-do listen, som jeg drømmer om at komme igang med..... Sikkert kendt problem her i blogland..:o))
Og glæder mig helt vildt til vores første strikkecafe i september hvor der kommer besøg af Sanne fra Rasmilla.

10 kommentarer:

  1. Det var da ærgeligt med vesten. Det er ellers en sød model. Specielt kan jeg godt lide kraven og at den ligesom går lidt ned foran.

    SvarSlet
  2. Du er blandt venner, hvad startitis angår - uha jeg er også inde i sådan en periode :-) Og nu kommer Annette Danielsens nye bog snart, uha, uha ;-)

    Øv, at den blev for stor, den er ellers så sød og det er jo også en lækker farve. Du må finde én at forære den til, det er jo en kanonflot gave :-) Du har da ærlig talt også været lidt uheldig med de modeller du har startet op fra Misty - håber det vender!

    Det er dejligt at ha´ strik-komsammener til gode, kan godt forstå, du glæder dig :-)

    SvarSlet
  3. Eijjj, den har jeg også på listen, men måske jeg skal finde noget andet garn end det silke, jeg har fundet frem....

    SvarSlet
  4. ØV med størrelsen. Vi ses snart til strikkecafé, jeg glæder mig til Sanne B

    SvarSlet
  5. Ærgerligt med vesten, men måske kan den bruges til en gave?

    SvarSlet
  6. Den er nu ganske flot, den vest - selvom jeg godt kan forstå, at du er ærgerlig over størrelsen :-).
    Gad vide, om det er en virus, der hærger...jeg er kommet afsted med at starte på ikke mindre en 5 nye ting i løbet af min ferie. Godt den er ovre nu - for det kunne da gå helt galt :-)))

    KH Gittemay

    SvarSlet
  7. Den ser ellers godt ud, men aergeligt at stoerrelsen ikke passer. Du maa finde en at glaede den med til jul.
    Heldige dig at du har en strikkecafé "til gode". Altid dejligt at have noget at glaede sig til.

    SvarSlet
  8. Flot farve og rigtig sød model (begge :-)
    Øv, at den er blevet lidt for stor, men måske kan du sælge den
    /annie

    SvarSlet
  9. ¡precioso chaleco, me encanta como te queda!

    SvarSlet