søndag den 11. november 2012

The Pink Panther


Så blev Tulle vinterklar i en ny fin trøje, det er altså lige så sjovt som at strikke babytøj at lave de her små trøjer. Denne gang købte jeg garn til den, for har ikke rigtig noget på lager der lige kan smides i vaskemaskinen i den farve.


Hun spurtede rundt med det samme da hun skulle være model, det er svært at få hende til at stå bare lidt stille, men nuttet det er hun.
Opskriften er fra Drops, med maskeantal osv. men snoningsmønsteret har jeg fundet i "The Great Book", et udtryk jeg bruger, lige siden jeg så The Julekalender.
Og bogen er så denne gang Aran Knitting fra Alice Starmore, hvor jeg har brugt swatch 14A, chart B.


Faktaboks:

Garn: 72 gr. strømpegarn fra Mayflower i fv. 770, strikket med 2 tråde.
Design: Drops nr. 102-43 med mønster som beskrevet længere oppe.
Pinde: Addi Turbo nr. 4.

Stadig uden job, der er bare ikke noget at søge, men tiden flyver bare afsted og datoen for kontanthjælp nærmer sig hastigt, godt at garnlageret er stort, men håber stadig at der vil dukke et job op, nærmest ligeglad med hvad det er, bare der kan tjenes alle de timer op der skal til for at få en ny dagpengeperiode.
Resten af søndagen skal der strikkes...:o) God søndag til alle!

9 kommentarer:

  1. Rigtig nuser. Drops har nogle rigtigt gode nogle til dyr.

    SvarSlet
  2. Uha, jeg krydser fingre for dig, hvad angår job - hvor må det bare være surt!

    Totalt nuttet lille hund med meget fin strik :-)

    SvarSlet
  3. Hvor er hun bare nuttet i sin fine sweater.
    smukt arbejde!

    SvarSlet
  4. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil strikke til den lille,søde hund - den er da ikke til at stå for.
    Nu har vi jo stadig lidt tid og mon ikke "akutjobbene" kan komme os til gavn?
    Håber det bedste for dig Jette. Måske vi snart kan få lidt strikketid. Jeg har fået et nøgle Alpaca 1 bragt fra Sommerfuglen af Poul's nevø :) til min "Ret" og mangler nu kun et ærme.

    SvarSlet
  5. Hvor er Tulle bare blevet fin i sin nye trøje.
    Og øv for den arbejdsløshed. Håber snart den udvikling vender.
    mvh Mona

    SvarSlet
  6. Vilken vacker blogg du har:)
    jag undrar hur man kan följa dig..har du bloglovin eller FB??

    Gillar du inredning kan du kolla in min blogg:)

    ha en fin vecka

    LOVE Maria från inredningsvis.se
    (sverige)

    SvarSlet
  7. Uh det er en ren gyser. Jeg krydser fingre og håber du finder noget. Kunne du ikke ringe til en af garnforretningerne og tilbyde dem at ansætte dig med tilskud. Lønnen er nok ikke så høj, men bedre end kontanthjælp og så kan du få procenter på varelageret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det hjælper ikke så meget at blive ansat gennem løntilskudsordningen, det tæller ikke timer, og det er dem vi skal samle 1924 af, for at få en ny dagpenge periode. Ellers ville det være rart at være i sådan en forretning, tvivler dog på at jeg fik mere ud af det i kroner, de ville nok blive brugt ret hurtigt.....

      Slet
  8. Neimen hvor skjønn den hunden var og så fin med genser ;)
    Hilsen Lisbeth fra Norge

    SvarSlet