Viser opslag med etiketten strikkecafe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strikkecafe. Vis alle opslag

lørdag den 7. februar 2009

Babyhat



Her er så den lille hat der passer til Mini, i farven og garnet altså.
Den er lidt kringlet i opskriften, for de vil have at man strikker den i 3 dele og så skal den syes sammen, gjorde først som der stod i opskriften med det øverste først, så midterstykket med snoningen, da jeg så prøvede at sy det sammen var det ikke pænt, alt for tykt, så pillede jeg op igen og samlede maskerne op langs snoningen, og det gjorde jeg også til det nederste stykke der skal rulle. Nu var der så kun bagsømmen der skulle syes. MEN, hvis jeg skulle lave den igen, ville jeg lave det på strømpepinde, så var man da fri for den søm.




Jeg har sat den udenpå en skål, for nemmere at kunne tage nogle billeder, har strikket den største størrelse, hvilket skulle svare til 44 cm i omkreds.
.
Faktaboks:
Garn: 45 gr. Sable fra Tiboodo - farve 184
Design: Babyhat fra Tiboodoo, hos Tante Grøn.
Pinde: 3 Addi Turbo.

.

Ellers var det jo store strikkeaften på det nye Kulturmaskinen i Odense, hvor vi nu skal være, da Badstuen jo er lukket. Men må sige at det gamle var mere hyggeligt, selvom det er flotte lokaler.
OG Anette Danielsen satte jo kulør på de ellers kedelige grå vægge, hun kan om nogen være helt nede på jorden og så fuld af ideer, at man bliver helt forpustet. Hun er skøn!!!
Fik set alle modellerne fra bogen Strik naturligvis, det var dejligt at se dem rigtigt og mærke de forskellige kvaliteter af garnet.
Og vi fik set de nye modeller til endnu en børnestrikbog - Det er ganske vist - den udkommer den 21. september og alle modeller har navn efter eventyr af H.C. Andersen, og kan love at de er smukke, mere må vi ikke sige, vi lovede på spejderære ikke at røbe noget!!!

lørdag den 6. september 2008

Tiboodoo på strikkecafe



Og nej, jeg har ikke købt garn igen, men VUNDET sådan et strikkekit, da Tante Grøn stod for den sidste strikkecafe på Badstuen i Odense, næste gang har den holdt flyttedag til Brandts.
Vi fik afprøvet de fine detaljer i at strikke på fransk, dog med hjælp af
Ingerlise Lebech, der står for oversættelserne af opskrifterne. Og sikke stille der kunne blive når alle sidder med næsen i teksten og forsøger sig med en lille lomme med læg, kaffen blev kold og vi nåede slet ikke at få snakket ret meget.
Men det er sindsygt smukke detaljerede ting de laver, de der Tiboodoo, en udtagning er ikke bare en udtagning, men en del af et smukt mønster i tingene, små pufærmer, ja , jeg kunne blive ved....
Og til stede var jo også DM, den perfekte model til de fine ting, hun var jo bare så sød med den fine hue..
Nå, men jeg kender desværre ikke små piger, så modellen må vente lidt med at blive strikket, det kan godt være jeg bruger garnet til julegaver, for drenge kender jeg en del af, og jeg synes også at lyseblå er en drengefarve, og lyserød er en pigefarve, det kan godt være at jeg er lidt gammeldags hvad det angår....

Og starten på en flot Superkarla så jeg også, sammen med et kig i Fru Kvist's bog Thrown Together, der er mange gode modeller i den.



I søndags var jeg til Husflidsudstilling på Bogense skole, hvor der også var salgsmesse med alverdens ting der bliver produceret på aftenskolerne, og det er rørende lave priser de kører med, og rigtig mange smukke ting der bliver lavet. Jeg købte blandt andet denne strikke ten, som trædrejeren sagde den hed, han havde læst det i en meget gammel bog, og var helt begejstret over at vi vidste hvad den skulle bruges til, denne model er lavet i egetræ. Bente Geil har en lignende model i hendes webshop.

Og Kastanien var der jo også, med tilbud om at komme på strikkeværksted hver anden uge, uha, det ville vist være farligt at melde sig til det, for jeg ville da ikke have tid til at strikke, når undervisningen foregår i hendes butik, tænk sig, så ville lagerbeholdningen da eksplodere...