Viser opslag med etiketten 7 ud af 12. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 7 ud af 12. Vis alle opslag

lørdag den 16. maj 2009

Roundabout Leaf Tank



Endelig blev det tørvejr, så jeg kunne få taget nogle billeder af toppen her.
Har været vild med den siden jeg så den i bogen Knitting Nature, og som den første model fra bogen kom den på pindene. Jeg har så valgt at strikke den i uld, den er strikket i bomuld som en sommertop i bogen, men vil bruge den som tunika, med en bluse under.



Den har været sjov at strikke, helt ny måde for mig at lave en bluse på, og så samtidig nem at sidde med, ikke så mange masker på pinden på en gang.
Ulempen ved garnet er at det er fyldt med spindeolie, det er sejt at strikke med og mine lacepinde blev helt matte undervejs.
Og jeg var jo smart i en fart som sædvanlig, spolede næsten det hele op med det samme, og synes det så pænt ud at nøglerne stod og pyntede på mit strikkebord, men det er sæbebehandlet egetræ, og nu er der ringe af spindeolie på bordet lige der hvor det stod. :o(((




Lidt ændringer er der lavet på modellen, efter opskriften skal skulderstropperne krydses på ryggen, det gjorde jeg så, men det sad ikke pænt, så trevle den ene op og lave en ny, for der er forkortede rækker på stropperne. Så havde jeg fået det ordnet og syet på, så synes jeg de var for bredde, op igen med begge, og så strikke dem efter den allermindste størrelse, og uden forkortede rækker, for det sad forkert på mig - endelig blev jeg tilfreds med den, og den sidder bare godt og føler mig tilpas i den.




Faktaboks:
Garn: 270 gr. Shetlandsuld fv. 20 fra Garn.dk, strikket med dobbelt tråd.
Design: Roundabout Leaf Tank af Nora Gaughan, fra bogen Knitting Nature, str. M.
Pinde: 4.5 Addi Lace.

Det bliver så det 7. af de 12 projekter på Ravelry.

Og første clue er kommet til Mysterie sjalet, men jeg har ikke fået garn endnu, kan se det bliver et stort sjal, noget i stil med Slow Bee, så der bliver nok at se til når posten engang gider komme med det garn.
Har været i Bogense og hente forsyninger af jordbærkager og slik, så nu er vi klar til at se Melodi grandprix, hvis ellers jeg kan holde mig vågen så længe..