torsdag den 1. januar 2015

Godt nytår


Et godt og lykkebringende nytår skal lyde herfra.

Og hvorfor er der så ingen strikbilleder lige nu, er der så nogen der tænker, fordi jeg har for første gang i hele mit liv tilbragt juleaften under varmere himmelstrøg, et sted uden garnbutikker, bare total afslapning og ingen stress. Godt nok mærkeligt at ligge og flyde i solen hele dagen, og så gå ud og spise julemad, vel og mærket udendørs en juleaften, med mandelgave og alt hvad der tilhører.

Føltes meget underligt, det var slet ikke rigtig jul, men nu er det afprøvet, og lige nu er det ikke noget jeg vil gentage, for det var godt nok lidt forkert for mig, som er meget juletosset.

Kan næsten gentage mig selv fra sidste års status, at jeg ikke får blogget og kommenteret nok, men de dumme arbejdstider jeg har og alle de ekstra timer, får tiden til at flyve afsted og blogland ligger langt væk.
Men har da strikket lidt, og status er at der er brugt 4.195 gr. garn, og KUN købt 3.400 gr., så det er da en reducering af lageret. Klap klap :o)

Mine Sommerstriber er regnet med i 2014, mangler bare lige at få syet knapper i og få den vasket, det er hermed mit eftermiddagsprojekt, og lover at få den fotograferet og vist frem inden længe. Var lige forbi Tante Grøn da jeg kom hjem og kom til at købe lidt garn til en hue til datteren, den har næste prioritet og så sokker som jeg havde med på ferien til ventetider, de skal også være færdige.

5 kommentarer:

  1. Rigtig godt nytår - det kan jo være dejligt at prøve noget andet, men jeg kan nu godt lide efterår og vinter og ikke mindst jul - så forstår dig godt :-) Jeg har simpelthen opgivet at tælle, men det er sørme blevet til en del i 2014. Glæder mig til at se din Sommerstriber :-)

    SvarSlet
  2. Rigtig godt nytår. Tror heller ikke det ville være noget for mig, at holde jul i syden, men man kan jo aldrig vide, når man ikke har prøvet. Imponerende du har nedbragt lageret. Det er ikke lykkedes for mig.

    SvarSlet
  3. Godt nytår. Det lyder herligt med en afslappende jul under varme himmelstrøg. Hvis det kan trøste dig, så har jeg strikket endnu mindre end dig

    SvarSlet
  4. Godt nytår til dig. Hvem kunne ikke lige bruge lidt sol og varme nu ? :o)

    SvarSlet
  5. Thank you very much for your post, it makes us have more and more discs in our life, So kind for you, I also hope you will make more and more excellent post and let’s more and more talk, thank you very much, dear.
    happy wheels
    super mario bros
    pacman
    agario

    SvarSlet