søndag den 3. juli 2011

Amaya



Så blev en af mine sommercardigans strikket færdig, garnet er genbrugt fra en drops model jeg prøvede af sidste sommer, som bare ikke lige var mig, den var helt forkert i faconen, og nu må jeg snart have lært det, de drops opskrifter er ikke altid lige gennemførte.
Men det kan man vist roligt sige denne model fra Sanne er, smukt mønster og kan godt lide detaljen med de små slidser i siderne og på ærmet, hvor der er kantmasker, lidt svært at se på billedet.
Eneste minus er at ærmegabene er meget store og tyngden af garnet trækker ærmerne ned. Strikket i str. M, og lavet lidt længere, kan ikke huske om det var en eller to mønsterrapporter.
Den var meget stor og slasket efter vask, så måtte en tur til min søster som har tørretumbler, det hjalp helt klart på faconen, håber så bare ikke at jeg skal køre efter det hver gang den skal vaskes...
Helt sikker på den bliver flyttet ind i med de kølige dage vi har lige nu.


Faktaboks:

Garn: 500 gr. Merci i fv. 677. Strikket med dobbelt garn.
Design: Amaya af Sanne B. fra Rasmilla.
Pinde: Addi Lace nr. 4.5.

Har været lidt fraværende med kommentarer rundt omkring på bloggene, det skyldes at der har været en del at tumle med på det sidste.
Havde sidste arbejdsdag i torsdags, og det var hårdt at sige farvel til så mange gode kollegaer gennem over 26 år, det var en mærkelig, underlig følelse at køre hjem den sidste dag og vide at man slet ikke ser mange af dem igen, og at man nu skal ud i systemet, som er skruet meget mærkeligt sammen.
Skal på den sidste uges jobsøgningskursus i næste uge, ellers er det bare om at skrive ansøgninger og vente på et længere varende kursus sidst i august. Den sidste ansøgning jeg fik afslag på, var der over 700 ansøgere, så har ikke den store forventning lige nu. Men giver ikke op, der er nok en plads til en halvgammel kone et eller andet sted derude...:o)
Og nu har jeg rigtig meget strikketid og et kæmpe lager af garn, så hvad mere kan man ønske sig..:o)

12 kommentarer:

  1. Sikke en fed trøje, super flot.

    SvarSlet
  2. Ja, det er med at finde de positive briller frem, jeg krydser fingre for, at du finder noget godt og ønsker dig held og lykke med jobsøgningen :-)

    Det er en meget smuk Amaya, du har lavet - det er første gang, jeg egentlig lægger mærke til, hvor fint mønsteret er - det ses så tydeligt i den farve, du har strikket i :-)

    SvarSlet
  3. Det er blevet en fin sommercardigan. Amaya er en dejlig model, som jeg også har strikket et par gange. Krydser fingre for at dine ansøgninger giver dig det ønskede job, men indtil da - så nyd at du har masser af strikketid:-)

    SvarSlet
  4. hvor er den bare flot til dig, den Amaya, og hvor godt at du ser det positive i jobsøgningsjunglen, strikketid og en go' lager er ikke dårligt, så nyd det så længe det varer!

    SvarSlet
  5. Smuk smuk Amaya :-). Forstår godt, at det er lidt tungt. Krydser fingre for din jobsøgning :-)

    KH Gittemay

    SvarSlet
  6. Amaya er rigtig flot til dig, lækker trøje til den Danske sommer.
    Held og lykke med jobsøgningen.
    Kh Majbritt

    SvarSlet
  7. Fin amaya. Held og lykke med jobsøgningen. Der er længe til september, måske vi skulle lave et lille fynsk strikketræf?

    SvarSlet
  8. Din Amaya er superfin. Dejlig trøje til at tage over sig en kølig sommeraften!

    Nemlig; man skal ikke give op! Og dejligt at kunne fordrive tiden med strik.

    SvarSlet
  9. Hvor er det en smuk trøje du har lavet, superfint mønster:-)
    Held med jobsøgningen, og bevar det gode humør:-)

    SvarSlet
  10. Sikke en dejlig trøje du har strikket - den klæder dig og er anvendelig som sommertrøje.

    Held og lykke med jogsøgningen:O)

    SvarSlet
  11. Lækker og super smuk trøje!

    Held og lykke med omvæltningen til jobsøgende. Jeg håber, du hurtigt finder en ny og god plads til dig.

    SvarSlet
  12. Flot og klædelig Amaya. Jeg håber du kommer til at bruge den ligeså meget som datteren og jeg bruger vores. Måske man også skulle have en grå?

    Held og lykke med jobsøgningen!

    SvarSlet