søndag den 20. februar 2011

Slet og ret Ret.

Tusind tak for alle de søde ord til sidste indlæg, det har været en hård uge, men har fået det lidt mere på afstand nu, og kan se at det var det bedste for hende, men savnet er der stadig, kan ikke lade være med at kigge ud af vinduerne for at se om hun står der og vil ind, her er tomt uden hende.



Har lige brugt det fine vejr til at fået taget billeder af Ret, endelig en bluse lige til at tage over hovedet, ikke tænke på hvad der passer til, og så er den dejlig varm.



Denne gang er det de indendørs billeder med detaljerne tæt på der rammer den rigtige farve mest, og det var altså hundekoldt at posere udendørs, for vinden er bare bidende.



Den kom lige på pindene med det samme da jeg så den opdaterede Strik a la Carte 1 bog, havde slet ikke tid, og garnet var købt til at lave Morgenstund af, den må så vente....
Super simpelt strikketøj, det er bare ret, bortset fra stykke forneden hvor delene bliver samlet, der valgte jeg at tage det på rundpind for ikke at skulle sy det sammen, men man kan selv vælge hvad man har lyst til.
Halsåbningen i bogen er meget stor, det er min ikke, har ikke styr på om jeg har strikket for mange af vendingerne sammen, men det gør ikke noget, for så er man ikke så bar i halsen.
Kunne ikke lade være med at sætte en anden farve ind, for at bryde det lidt.




Faktaboks:

Garn: I alt 330 gr. Fordelt på 226 gr. Supersoft fv. Truffle, 97 gr. Kamgarn fv. tu68, de 2 tråde strikket sammen, 7 gr. Supersoft fv. Goldcrest til kantfarve, strikket dobbelt.
Design: Ret af Marianne Isager fra bogen Strik a la Carte 1.
Pinde: Addi Lace nr. 3.5.

Kamgarnet havde jeg på lager, hvis ikke ville jeg have valgt at bruge Isager Alpaca 1, men min samvittighed sagde at det jo var dumt at købe mere garn når jeg nu havde liggende... ros ros...

Og er ikke altid den hurtigste knallert på molen, for da jeg skulle købe lynlåse købte jeg delbare, tænkte bare at de skulle jo kunne åbnes, men havde glemt at de vendte på hovedet...:o)) Og gad ikke køre ind og bytte dem.

Er i fuld gang med at hækle firkanter sammen til mit tæppe, og hæfte alle de ender, samtidig med at jeg har gang i to store strikkeprojekter, så der er rigeligt at bruge tiden til, og har ikke engang vinterferie, øv øv....

14 kommentarer:

  1. Den er vel nok lækker - og dobbelt lækker, når den er strikket af garn fra lageret :-)
    Ros herfra! (bare det var mig - mit lager går den forkerte vej for tiden)

    SvarSlet
  2. Fed trøje! God fornøjelse med firkanterne og så må vi nyyyde weekenden istedet for den vinterferie vi egentlig fortjener.

    SvarSlet
  3. Den trøje har jeg også kik på. Den er blevet rigtig fin med kontrastfarverne - det løfter lige en tand. Dejligt.

    SvarSlet
  4. Skøn og enkel trøje - sådan nogle kan man ikke få for mange af - jeg synes, den ser fantastisk ud med kontrastfarven :-)

    SvarSlet
  5. Synes kontrastfargen gjorde genseren. Flott detalj med glidelås. :))

    SvarSlet
  6. Den genseren var utrolig flott. Glidelås i siden gjorde den virkelig unik:)

    SvarSlet
  7. Trist læsning med missekatten :( Jeg kender det desværre kun alt for godt!
    Flot trøje du har strikket :)

    SvarSlet
  8. Dejlig enkel basistrøje af den slags man krænger på igen og igen.
    God ide med kontrasten!

    SvarSlet
  9. Det er da filme en lækker sag, du har fået lavet, Jette. Superflot - og super rygrad :-). Og ak ja, de kære katte...så trist det er!

    KH Gittemay

    SvarSlet
  10. Den kontrastfarve var dog en god idé. Laekker troeje, anvendlig og ligetil som man elsker dem. 100% ros fra mig.

    SvarSlet
  11. Den er da blevet super fin. Det giver den lige noget ekstra med de kanter. Den vil du da helt sikkert få brugt meget.

    SvarSlet
  12. Det er altså rigtig flot med den kontrastfarve. Det er en sweater jeg også har i tankerne, og ja kontrastfarve vil jeg helt bestemt overveje.
    Mht. lille kat, så er jeg ikke i tvivl - den har haft et rigtig godt katteliv.
    Knus
    Inge

    SvarSlet