Lige nu

Dette er et meget negativt indlæg, og uden billeder, ved slet ikke om jeg udgiver det, men skal lige have mine tanker skrevet ned, så klik videre til en anden kanal, for det handler ikke om strik. Jo, også strik, men det er også negativt.

Ugen startede med at mandag morgen måtte jeg vende om, da bilen sagde mærkelig lyde, køre med manden i stedet og sørge for transport af bil til værksted osv.
Tirsdag var normal, bortset fra stadig køre med manden, lige indtil kl. 13,30, hvor hele virksomheden jeg arbejder i bliver med 5 min. varsel kaldt sammen og får den besked at de flytter hele molevitten til udlandet, 300 mennesker står bare der og kigger og der er helt stille, hører direktørens ord, og så siger han ved gud at det glæder ham at virksomhedens navn fortsætter, bare i et andet land, han har overhovedet ikke kæmpet for at det skulle blive her det eventuelt kunne fortsætte, for det er os der har kæmpet og tjent penge ind til det andet, fordi de havde et kæmpe underskud efter finanskrisen, og vi har super travlt, det vælter ind med ordrer.... Det fatter jeg ikke en meter af.........
Vi får udleveret fin brochure med tlf. nr. til krisepsykologer, og så kan vi gå hjem!
Og vi kan dårligt nå at ringe til familien, for pressemeddelse kommer ud 15 min. efter vi har fået det at vide, jo jo, der er skam styr på sagerne.

Egentligt var jeg ikke så overrasket, vi havde tit talt om at det blev dem eller os, og kan ikke huske hvad jeg lige lavede da jeg kom hjem, andet end at sumpe rundt og det kørte rundt deroppe..

Onsdagen gik med at vi bare sad, gik rundt og snakkede med alle, nogle valgte at blive væk, andre brugte krisepsykologerne, jeg kunne ikke holde det ud, bare at gå der og ikke lave noget, så da mekaniker ringede og sagde min bil var færdig, tog jeg bussen ud og hentede den, og kørte hjem, og sumpede..

Torsdag var normal arbejdsdag, flere gik til krisepsykolog, de havde udvidet åbningstiden, og jeg benyttede mig af muligheden, fordi, jeg havde slet ikke reageret på situationen endnu, og fik ikke så meget ud af det, andet end at skulle tage det med ro, og vente, ikke søge andet job lige nu, for de har sørget for vi får hjælp, og fratrædelsestidspunktet bliver fra november indtil næste sommerferie, alt efter hvilket område der skal flyttes først.
Men tankerne flyver, hvad skal man??? Og nu har regeringen forringet det hele for arbejdsløse, ender man lige pludselig på kontanthjælp???

Kontanthjælp, hov, så har man måske ikke råd til at købe garn, fløj det gennem mig, straks jeg fik fri måtte jeg en tur til DAD, for de havde jo garn til halv pris, må vist hellere fylde godt op, og nu er jeg fuldstændig ligeglad med om lageret eksploderer.

Så venter vi bare på at det bliver den 29. juni, for da skulle vi få sat dato på vores afskedigelsestidspunkt...:o((
Det bliver nogle lange uger at gå og vente, men vi trøster os alle med at vi er i samme båd, vi er jo ikke blevet prikket i en almindelig fyringsrunde.
Det er heller ikke så meget det at skulle undvære sit job, det er allermest kollegaer, som man har haft i over 25 år, vi har været unge sammen, vi har været gravide sammen, vi ved alt om hinandens liv og familier, vi ved hvor vi har hinanden, og vi respekterer hinandens måde at gøre tingene på, det bliver svært at undvære!!!

Nå, nu fik jeg luft, og så til det negative strik, det har der jo været meget af her på det sidste, også denne gang, gider ikke engang tage et billede, men har strikket denne model, og den er helt hen i vejret, mærkelig facon, og jeg har fået den lavet alt for stor, den bliver pillet op, for ingen kan have sådan en model på.

Lidt positivt skal der også være, har købt Misty, og er i fuld gang med at strikke Lucy, kan næsten allerede mærke det bliver en god model, der skal bare lige regnes lidt, for håber jeg har garn nok til den, og det er fra lageret.
Og hvis du er nået hertil, siger jeg tak for at du gad læse det, det hjalp i hvertilfælde at få det skrevet ned.
Har også helt glemt blogverdenen i denne uge, vender stærkt tilbage, er jeg sikker på. ...:o))