Det går lidt langsomt her med at få blogget, men har da strikket noget selvom det ikke helt kører efter bogen for tiden.
Var færdig med Olive, men den blev alt for lang, så måtte pille op igen, og nu ligger den og venter på at få strikket kanten forneden. Og sjalet nærmer sig sin afslutning, havde problemer med at styre den lange pind, og de biser foroven på sjalet tog sin tid at få lavet.
Men har da fået denne vest færdig, men desværre er den lige et nummer for lille til mig, men en kollega kunne passe den, det var jo dejligt.
Jeg faldt for det hæklede i denne model, det skulle bare afprøves, og garnet har jeg jo rigeligt af på lageret og den er strikket med dobbelt tråd og gik meget hurtigt med at få den færdig.
Faktaboks:
Garn: 175 gr. Shetlandsuld fv. 20 fra Garn.dk, strikket med dobbelt tråd.
Design: Drops 117-3 fra Garnstudio.
Pinde: 4.5 Addi Turbo, og hæklenål nr. 4.
Og for at det ikke skal være løgn, så har jeg ødelagt min Sukkertrøje, det er åbenbart ikke meningen at jeg må få lov at eje sådan en. Der røg en glød ud af brændeovnen lige for oven på forstykket, og jeg opdagede det først da det begyndte at lugte brændt, for havde travlt med at få det væk der var faldet på gulvet. Må se om jeg kan lappe lidt på det, måske er jeg heldig at det ikke ses. Og nu vil jeg glæde mig til årets første strikkecafe på torsdag, hvor Bente Geil kommer på visit, er blevet lidt vild med Spidskompetence, så mon ikke hun har kit med til den.
Og vil lige ønske god weekend her i sneen til alle, vil sætte mig hen og få noget af pindene.
Sød vest, ærgeligt den er for lille, men godt der er en anden, der kan bruge den. Må jeg være fræk at spørge, hvor du skal på strikkecafe henne.
SvarSletNej, hvor sjovt, jeg har lige aftalt med min veninde, at det er den vest, jeg skal strikke til hende - ærgerligt den blev for lille, men du kan vel hurtigt strikke én et nr. større :-)
SvarSletFrygteligt ærgerligt med din Sukkertrøje - håber virkelig det lykkes dig at reparere den :-)
God strikkecafé :-)
Hej Lotte, det er i Odense på Kulturmaskinen på torsdag fra kl. 19 - 21, og det koster vist 50 kr. i entre. Du skulle kigge forbi, det er så hyggeligt.
SvarSletNøj den vest er da bare lækker, faldt da vist også pladask - det hæklede er bare så flot. Åh hvor synd med din sukkertrøje, håber da du kan rede den.....
SvarSletVesten blev rigtig flot. Jeg har selv kigget på den, men den er kommet lidt lang ned på min "to do" liste. Din kollega må da være glad for at du ikke kunne passe den, det må være det positive ved det.
SvarSletHvor er det ærgeligt at vesten blev for lille til dig.. For hvor er den dog flot.
SvarSletJeg gad også godt til foredrag med Bente Geil men med halt det her sne vil jeg ikke køre så langt.
Hvor er det ærgeligt med din sukkertop
Meget flot vest, den står godt til det sorte. Og så har du gjort en kollega meget glad :-))
SvarSletRigtig sød vest. Varmer lige der hvor den skal.
SvarSletÆrgerligt at den blev for lille, men så har du glædet en anden.
Det er jo en skøn vest :-). Og stort øv med den sukkertrøje - håber du kan redde den :-).
SvarSletKH Gittemay
Sikke en herlig vest, og godt at du kan glæde en anden, nu når den nu ikke passede dig.
SvarSletOg jeg stamper lige med i gulvet for din sukkertrøje, altså!