søndag den 22. november 2009

Garn og smykker



Man kan vel ikke tage til staden uden at købe lidt garn med hjem...:o))
Det var slet ikke meningen at jeg skulle have noget, men da Bette havde tilbud på en masse garn til kun 10 kr. nøglet, kunne jeg ikke lade være. Det var fordi hun ikke skulle føre det mere, der var også en masse fra Drops, det fik jeg også købt, men ikke til mig selv. Så alt i alt slæbte jeg knap 2 kilo med i kufferten. Plus alt det andet jeg havde nået at købe i løbet af den sidste kursus uge, kunne næsten ikke løfte kufferten. Og min kollega havde købt gulvlysestager, som vi havde èn hver, i den anden hånd og havde ingen mulighed for at holde fast nogen steder. Nå, men vi kom gennem busser og S-tog endelig i toget til Odense. Så ved gud stopper det lige før Slagelse, midt ude i det hele, vi kunne desværre ikke køre videre, pga. en dør der ikke ville lukke....:o((
Det var selvfølgelig i den vogn vi sad i, så hvis de venligst vil forlade vognen og gå op i de forreste vogne, MED alt det habbengut vi havde, det var ikke sjovt...:o((( Og så en forsinkelse på næsten en time oveni.
Endelig kom vi da hjem til sidst og der kommer nok et projekt det kan bruges til på et eller andet tidspunkt.



Og det var så sidste uge på kursus i guldsmedeteknik, og vil sige at man lærer utroligt meget på så kort en tid, brochen fik jeg lavet lidt videre på og fik fremstillet 3 sølvringe, de 2 af dem med pynt af kobber, messing og sølv, plus vi lavede en fatning med en sten i også i sølv. Nu da vi har lært teknikken er der så mange timers øvelse i at få det helt perfekt, uden at kunne se samlinger og lodninger, men jeg er ganske tilfreds med resultatet til det brug jeg har. Men hvis det skulle til bedømmelse blev det skrottet, heldigvis skulle vi ikke aflevere noget der passede på mål og det hele, som de rigtige guldsmede skal. Det var 14 lærerige dage og ville ikke have været det foruden.
Nu er det så bare tilbage til vasketøj plus alt det andet, det har været en fornøjelse at alt blev gjort for en, men også rart at være tilbage i familien igen, og har heller ikke strikket ret meget i den sidste uge, det må der rettes op på nu, hvor Sukkertrøjen og Pisavesten er ved at være færdige. Har strikket 10 engle, og vil nu sætte mig hen og få strikket vingerne til dem.

8 kommentarer:

  1. Det var da godt, I ikke faldt omkuld, når I hverken kunne holde fast eller noget - men det lader til at ha´ været gode og oplevelsesrige dage :-)

    Jeg synes dine ringe ser fine ud, men jeg er jo heller ikke fagmand! Af et første forsøg er det vist godt gået, kan forestille mig, at det ikke er helt nemt, og din broche er bare så flot :-)

    SvarSlet
  2. Det er altså fine ting du har lavet Jette. Jeg glæder mig til at se sukkertrøjen. Vi ses vel på strikkecafé til julehygge?

    SvarSlet
  3. Jeg syntes det ser rigtigt flot ud.
    Så det er godt vi ikke er pro.

    Sikke en tog tur, når nu man bare gerne vil hjem.

    Yt

    SvarSlet
  4. ja jeg synes altså det er rigtig fine ting du har fået lavet - og opvartning - hold da op det er vel nok fed luksus, hovedstaden ser ud til at have været spændende også på andre måder

    SvarSlet
  5. Ja med toget kan man sagtens få sig en oplevelse :-). Ser det lige for mig :-))). Godt du slap helskinnet hjem.
    Det lyder altså som nogle dejlige uger, du har haft - og jeg synes da også, at de ringe ser fine ud. Og garn...ja, man må jo lave lidt lagerpleje indimellem :-)))

    KH Gittemay

    SvarSlet
  6. Jette, du er da en kvinde med mange talenter. Den broche vil da bare s superflot ud til et strikket tørklæde - også ringene er lækre!

    SvarSlet
  7. Hov, det var mig der blev anonym ved et uheld!

    SvarSlet