torsdag den 9. juli 2009

Domino taske



Det er næsten 2 år siden jeg startede med at strikke af det skønne garn, og det var ikke meningen at det skulle være en taske, men det er det så blevet til. Oprindeligt ville jeg lave en top eller vest og startede med at lave en ring af dominofirkanter og så kørte det opad og fik lavet huller til ærmer og en fin udskæring. Så langt så godt, og modellen var også flot liggende, MEN, jeg lignede en eller anden sammenpresset rullepølse når den kom på...:o((



Og så har den bare ligget, har haft fat i den mange gange, og tænkt på hvad det så kunne blive til, for det er ikke til at trævle op igen og bruge til noget andet. Endelig fik jeg taget mig sammen tíl at gøre noget ved det. Har syet det nederste sammen, som så blev til bunden og ærmehullerne er blevet til hanke, som jeg så har strikket en rullekant på i noget andet garn, for jeg havde jo ikke mere af det andet. Og samme rullekant foroven og så i vaskemaskinen på 40 gr. sammen med nogle håndklæder, og skal love for den er krøbet en hel del.

Faktaboks:

Garn: 300 gr. Double Knit fra Handpaintedyarn, fv. Frutos del Bosque.
20 gr. Shetlandsuld, fra Garn.dk, fv. Ny 20.
Design: Eget biks sammen.
Pinde: 3.5 domino.




Kan man måske få love at tage billeder her, niks, katten skal altid lige ind foran linsen, for den følger med mig når jeg går frem og tilbage. Her under er et billede af starten på toppen/tasken. Her kan man se det er dominostrik, hvilket er svært efter valkningen.
Og bedst af alt, man kan skrive 320 gr. af på kontoen, skal jo have brugt noget inden strikkefestival og messe i oktober, hvor man måske kunne komme til at købe noget...:o))



Ved ikke lige om jeg vil bruge den som taske, er sat på stuegulvet med kommende projekter i, så bliver den da brugt til noget...

8 kommentarer:

  1. Den er da sød, Jette. Jeg har en kat mage til din!!Sjovt.

    SvarSlet
  2. Jeg synes nu det er en meget kreativ idè:-) Og hvor er din kat sød - er der lidt rødt på den ligesom på min ?

    SvarSlet
  3. God ide, at lave en taske i stedet for trøjen, som du ikke var glad for, og man kan jo altid bruge opbevaring til garn og strikkeprojekter ;-)

    SvarSlet
  4. En sød historie, blusen, der blev til en taske. Hellere end brugbar taske end en rullepølsetrøje.

    SvarSlet
  5. Det er da en fin taske - og en rigtig god idé.

    KH Gittemay

    SvarSlet
  6. Hvor er det dejligt, at man bare kan ændre en bluse til en taske - jeg synes, det er enormt godt fundet på og jeg ville helt sikkert bruge den :-)

    SvarSlet
  7. Sikke dog et godt formål du fik ud af dit strik.
    Tasken er bare flot..
    Anja

    SvarSlet
  8. Det er smart tænkt. Fra dum trøje til fiks taske!

    SvarSlet