torsdag den 11. juni 2009
Organisering
Det kan man få en fridag til at gå med, alt garnet op på bordet og få et overblik over hvad der egentlig gemmer sig i diverse kasser, poser, kurve og skabe rundt om i huset. Nu skulle det være, havde bestemt at denne regnvejrsdag skulle der lidt mere styr på det lagergarn.
16 projekter er nu lagt i pose med opskrift, nogle med mærkat der henviser til bøger, med sidenummer, så nu er der ikke brug for al den tid til at tænke over hvad man nu skal lave. Har brugt Ravelry flittigt til at finde opskrifter, især til de garner jeg kun lige har en smule af. Og har faktisk fundet 830 gr. som jeg sådan set ikke kan bruge til noget, det er nøgler på 50 gr. og derunder, som egentligt ikke er anvendeligt, men kan ikke nænne at smide det ud, for det kan måske bruges til et eller andet. Har tænkt på om jeg skulle lave en restekonto, for det ville jo være en pæn sjat at skrive af på selve lagerkontoen.
Og der er stadig garn til at finde på flere projekter, kan bare ikke finde nogen til det lige nu.
Så har jeg fået det shetlandsuld, som skal vaskes, spolet op på garnvinden, efter den geniale metode Britt har givet mig ideen til.
Garnvinden sat fast på trappegelænderet og spolen nedenunder og så gik det bare derud af, og nu ligger det klart til en gang maskinvask imorgen, håber på tørvejr, så det kan komme ud og hænge. Og bundterne er forsvarligt bundet med strips, og vil finde pudebetræk de kan komme i. Og det skulle så gerne blive til en model Loppem.
Det var hvad dagen bragte indtil nu, kun afbrudt af kørsel til og fra skole med datter og tømning af maskinparken. Så nu vil jeg sætte mig og komme igang med at strikke, for nu skal jeg jo ikke bryde hjernen med at finde på. Og så har jeg modtaget det længe ventende garn fra England, og der er sat projekt på det, det bliver ikke mysteriesjalet, men et fra Victorian Lace Today. Øh, havde helt glemt at jeg er færdig med Adamas, men har ikke taget billeder endnu, det må vente på bedre vejr...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det ser imponerende ud - dit lagergarn, når det sådan er smidt op på et bord:-) Det er simpelthen så dejligt at få ryddet op en gang imellem.
SvarSletSikke en masse dejlig garn.
SvarSletOg rart at få et overblik over hvad man har.
Jeg har fotograferet alt mit garn og lagt det ind på Ravelry.
Så kan jeg sidde og kigge på hvad jeg har og hvad jeg vil bruge det til.
Det kan jeg få lang tid til at gå med :-D
Der er da til et par dage, det må være dejligt med så meget garn.
SvarSletEr det ikke en dejlig aktivitet på en regnsvejrsdag ?
SvarSletEn rigtig god ide at lægge garn & opskrifter sammen, det må give et lidt bedre overblik.
Mh,
Bettina
Hold da op med garn. Men sådan er det nok med sådan nogle som os. Vi ELSKER garn og kan ikke få nok:)
SvarSletSkønt syn, du skal ikke ud i regnvejret efter nye forsyninger :-)
SvarSletSmart ide med at pakke projekter, så kan man lige gribe en pose i farten.
Jeg har doneret alle de rester, jeg ikke gider strikke med til velgørende formål. Der forsvandt godt 1 kilo. Ellers er er f.eks. Annette Ds løvfald eller div Isagermodeller.
Se det er en godt brugt regnvejrsdag efter mit hoved :-) Og jeg beundrer virkelig din systematik!
SvarSletDet nederste af Anette Danielsens Tidsel kan vist også sluge nogle rester :-)
Tak for ideerne, og det er jo lige hvad en regnvejrsdag er til, når man nu alligevel ikke kan komme ud. Og nu vil jeg starte en af mine poser, kan ikke lade være..:o))
SvarSletDu har da ikke ret meget garn hva? Du bliver da nødt til snart ud og gramse /købe noget nyt ikke? :) ;)
SvarSletHov, med resterne tænkte jeg på et af de der skønne valmuesjaler!! Der skal man jo allgievel splejse garnet sammen i farveforløb :)
SvarSletDet er nemlig rigtigt godt til en regnvejrsdage og det er så herligt at sidde der og ordne garn og få overblik.
SvarSletMin erfaring er dog at et sådant overblik ikke forhindrer mig i at drømme videre og researche løs....
Smid endelig ikke resterne ud hvis det er de tynde uldgarner - de kan nemlig bruges til de modeller de andre forslår + et par stykker i Helga Isagers nye bog.
:-) Britt
P.S. Dejligt at se at du kan bruge fiffet.
Hold da kæ..., Jette!
SvarSletDu har da hygget igennem :-)
Og det er jo SÅ godt at få styr på lagerbeholdningen og få sat projekter på.
Lækre sager du har. Det bliver spændende at følge 'produktionen'.
Jeg skal vist også have kigget på mit igennem igen igen...Den der idé med garn + opskrift i poser er faktisk slet ikke så dum. Jeg lavede en mappe med de projekter, jeg ville lave først - hvor jeg også skrev garn på osv....men har fundet ud af, at det er for nemt at 'glemme'. Der er jo så meget derude....
I poser 'fanger bordet' ligesom mere...så - heldigvis skinner solen idag, så det må vente lidt endnu :-)
KH Gittemay
HOLD da op !! Og jeg får næste stress af at have garn til 4 projekter !!! hi hi Men hvor må det være skønt at "nusse" rundt med alt det garn !! Har du været til Dyreskuet i Odense ? Har været der i dag og elsker det hjørne med får og garn !
SvarSletSikken en orden og sikket et overblik!! Bliver helt misundelig...
SvarSletHos mig fylder rester en helt masse. Nænner ikke at smide dem ud, man hvad skal jeg lige bruge dem til......
Mine rester er givet til en SFO.. Der gør det mere gavn end på mit garnlager.. :o)
SvarSletSikke en god ide med at lægge dine projekter klar. Måske skulle jeg gøre det..
Min strikkekurv har været tom i en uges tid fordi jeg ikke kunne finde ud af hvad jeg skulle strikke. Strikkede en masse prøver men det hele blev kasseret.
Anja
Wauw manner. Du er organiseret! Der ser ud til at være til rigtig mange gode timer der.
SvarSletJeg tror ikke jeg tør begynde at tømme det hele ud på et bord. Egentlig tror jeg ikke at jeg har så meget, men man kan jo blive overrasket, ikke? ;-)
k.h.
Marlene