søndag den 15. februar 2009

Vanter



Bare fordi jeg ville bruge noget lagergarn, har jeg lavet disse vanter, oprindeligt havde jeg fundet nogle flotte mønstrede på Ravelry, men måtte erkende at shetlandsuld ikke lige er det bedste til mønsterstrik med 2 farver, det fnidrer ind i hinanden, og man kan slet ikke se mønsteret ordentligt. Så det endte ud i at blive noget vævestrik, for jeg ville have to farver, fordi den grå ville jeg aldrig få brugt alene, den er simpelthen for kedelig, men den er megaflot sammen med den rosa/lilla farve, som stammer fra et Mysteriesjal jeg lavede sidste år.

Begge billeder kan klikkes større!!!




Faktaboks:
Garn:
40 gr. ialt, fordelt på 25 gr. Júnik, har ikke farvenr. - og 15 gr. Navia uno farve 13. Design: Mit eget bikssammen, som jeg vil prøve at beskrive:
Pinde: 2.5 strømpepinde.

.
Har slået 60 m op, - det kunne godt have været et par masker mere, for de sidder helt tæt -
Strikket 20 pinde rib hvor retmasken strikkes med rosa og vrangmasken med grå.
Vævemønsteret går over 4 pinde:
1. ret med rosa
2. ret med rosa
3. 1 m løs af med garnet bag - 1 r med grå
4. 1 m løs af med garnet bag - 1 vr med grå
Har så bare strikket en tommelfinger, når jeg synes den var lang nok, den er over 10 m. hvor jeg så har taget 2 ekstra m op, da tommelfingeren skulle strikkes, den er ialt over 24 m.
Indtagningerne foroven er som på sokker, 2 m sm 4 gange på hver 2. pind. Sluttet med 2 x 6 masker som strikkes sammen fra vrangsiden.
De er vasket i maskine på uldprogram og er blevet dejligt bløde, så nu må de ud og afprøves!!
For endelig har vi fået noget sne her på Fyn - håber bare vejene er ryddet inden jeg skal på arbejde i morgen tidlig - for desværre ingen vinterferie her....

Og er i fuld sving med at bruge resten af garnet til en halsedisse, mere om den senere... For nu skal jeg være færdig med Blomstertrøjen, og Topstykket er jeg nået en del på, men mangler stadig at bruge cirka 3 nøgler garn, for min skal være en kjole.

Og det bliver mit 3. af de 12 projekter på Ravelry.

9 kommentarer:

  1. Hvor er de smukke:-) de to farver klæder virkelig hinanden :-)

    SvarSlet
  2. Smukke farver, og et rigtig fint mønster!
    Lyder dejligt med sneen. Vi har desværre ikke fået ret meget.
    Der må ihvertfald gerne komme lidt mere :-)

    SvarSlet
  3. Jamen tænk hvad der kan komme ud af noget eget mix. De er meget smukke.

    SvarSlet
  4. De er da blevet lækre de luffer - garnet gør sig godt i det mønster

    SvarSlet
  5. De er da blevet lækre de luffer - garnet gør sig godt i det mønster

    SvarSlet
  6. Bare fine og elegante--Skønne farver

    SvarSlet
  7. Dejlige vanter. Rigtig god måde at få bugt med den grå farve, for farverne passer figtig fint sammen og dit valg af vævestrikning passer perfekt.
    /Annie

    SvarSlet
  8. De ser rigtig skønne og lune ud. Farverne er super sammen. Ikke så tosset med en gang "biks" af egen skuffe! :-)

    Marlene

    SvarSlet
  9. Tak for opskriften den vil blive gemt. De er meget meget lækre og dobbelte kan jeg regne ud.

    SvarSlet