lørdag den 10. januar 2009

Calvert



Endelig blev det weekend, det var godt nok en hård uge at starte op efter ferien, men nåede da at få monteret modellen inden ferien var helt slut, det hjalp på det at Britt sendte Monterings-Aage herover, for der er meget der skal syes sammen på Calvert. Men kan ikke sige andet end det har været en dejlig nem model at strikke, let forståelig opskrift, selvom den er på engelsk, fine målskitser, og det hele passer bare sammen.




Det har jo været mest glatstrik, men det går lynhurtigt på pinde 4, startede med ryggen som er delt i 2 stykker, da det nederste er større end det øverste, så den får sådan en (hvad skal man sige) svingeffekt?? Og det er bare et firkantet stykke uden indtagninger. Forstykkerne er der så til gengæld taget en del ind på opad. Og nu glemte jeg at jeg ville tage et billede af det nederste af ærmerne, for det har jeg ikke prøvet før, men det er en smart detalje, man slår 9 masker op og strikker så langt at det kan nå rundt om håndleddet, lukker af og samler en masse masker op over det lange stykke og vupti har man et rynket ærme.




Jeg har ændret lidt i forhold til opskriften, lavet ærmerne længere og halsen knap så åben, så har jeg lavet knaphuller, det er meningen at man bare skal lukke den gennem hulmønsteret, men havde købt temmelig store knapper fra Birthe Sahl, hvor er de bare smukke, er der forøvrigt nogen der ved om de kan tåle at komme i vaskemaskinen??? For jeg har først syet dem på efter blusen var vasket.
.

Og garnet, ja billederne gengiver slet ikke det skønne spil og farver som den i virkeligheden er, meget mere grøn, og har masser tilbage af det endnu, det er bare at finde på!!!!

.

Faktaboks:
Garn:
435 gr. garn ialt, strikket med en tråd af hver garn, 200 gr. Supersoft - farve Thistle fra Marianne Svit og 235 gr. Alpaca - farve 22 fra Garn.dk
Design: Calvert af Norah Gaughan fra hæftet Norah Gaughan, vol. 3
Pinde: 4 Addi Lace.


Og det bliver også det første af de 12 projekter på Ravelry, som jeg har meldt mig til, et for hver måned, må se om jeg nu kan overholde det.

11 kommentarer:

  1. Sikke en smuk trøje - det mønster på forstykket er da utroligt flot.

    SvarSlet
  2. Det er da en rigtigt god start på året - en flot trøje!

    SvarSlet
  3. For søren, hvor ér den flot! Og farverne kan man nærmest tænke sig til med din beskrivelse, den trøje skal du nok få stor glæde af.

    SvarSlet
  4. Den er super flot, og jeg er da helt vild med det mønster foran. Det er SÅ flot.

    SvarSlet
  5. Hvor er den fin - og knapperne passer perfekt til.
    Det ser også ud til at garnkombinationen er ideel: struktur fra Supersoft og superblødhed og fald fra alpaca'en.....en kombination jeg har overvejet mange gange - dejligt at se den udført hos dig.
    :-) Britt

    SvarSlet
  6. Hvor der den blevet flot!

    Jeg skal vist have kigget nærmere på Nora Gaughan efter din anbefaling.

    SvarSlet
  7. Hvor er den flot, fantastisk smuk detalje på forstykkerne og jeg kan også rigtig godt lide faconen :-)

    Det er en af de opskrifter jeg helt må have overset i min Norah Gaughan bog, så det er vist godt, jeg har valgt at fordybe mig lidt i det, jeg har :-)

    SvarSlet
  8. Hvor ser den blevet fin.
    Smukt mønster.

    Den kombination af garn, skal jeg også have prøvet af.

    SvarSlet
  9. Det er en virkelig flot trøje- sikke et fint mønster. Den må være dejlig her i januar.

    SvarSlet
  10. Den var flot, synes meget om mönstret både på forstykket och på bärestykket på ryggen, hedder det sådan? At gengive farver med kamera er jo noget af det sväreste.

    SvarSlet
  11. For pokker hvor er den flot. Meget smukt mønster foran.

    SvarSlet