lørdag den 2. august 2008
Blithe færdig
Endelig færdig med Blithe, og der var lige garn nok, ikke mere end et par meter tilbage. Og den har været sjov at strikke, især forstykket, ryggen er bare glat og den tog lang tid at komme igennem. Også fordi det er bomuldsgarn, det er meget hårdt for fingrene at strikke i. Jeg kan ikke huske hvor jeg har købt garnet, det minder meget om Safran fra Garnstudio, sådan lidt løst i det, ikke snoet så meget.
Men men, synes ikke lige den gør noget godt for min figur, der er nok for mange bilringe der kan ses, må se om den ender i skuffen. Knapperne fandt jeg i Stof 2000, rigtig søde synes jeg, og skulle skynde mig at sy dem i, så den kunne blive vasket, og smart i en fart som sædvanlig, da jeg nåede til den sidste knap, så jeg at jeg havde vendt dem med bagsiden udaf, op igen med dem og så kunne jeg blive færdig. Hvor er det bare typisk mig....
Faktaboks:
Garn: 300 gr. bomuldsgarn
Design: Kim Hargreaves
Pinde: 3 Addi Turbo.
Nå, men jeg var jo på jagt efter knapper og mere garn til GAAA, som så var udsolgt, det kommer først hjem i næste uge. God undskyldning for ikke at nå tæppet i ferien. Og ville lige aflægge Garnbixen i Søndergade et besøg, for at få købt til Rismarker fra bogen Japan, som skal være et af vinterens projekter. Men havde glemt at hun jo først åbner om eftermiddagen, gik tilbage igen og faldt over denne nye butik i Odense, hvor jeg købte denne smukke kurv og en lille "ting".
Kurven er lavet af kvinder i Ghana som del af et FairTrade projekt, det er alt de har i butikken, og hvor er der mange smukke ting der. Og "tingen" er allerede fyldt op af strømpepinde, maskeholdere, målebånd, saks osv. osv....
Og ja, jeg har jo haft Fifi i tankerne længe og købt garnet dertil, men har ikke rigtig været tændt på at starte den, fandt ud af at den lysegrønne farve jeg havde købt, nok ikke lige er mig, så jeg var altså nød til at finde på noget andet. Og det blev så samme garn, bare i brombærfarven. Og ja, så ligger den grønne så og glor, men det kan da bruges til noget andet en dag... Og posten kom så lige her til morgen med pakke fra Lynghøjgård med det smukke brombærgarn.
Selvom Garnbixen nu var lukket, fik jeg alligevel kapret garnet til Rismarker, det er bestilt hos Tante Hanne, og regner med at det ankommer i næste uge. Uh ha, hvor jeg også glæder mig til at starte på en helt masse nyt... Og kan vist roligt sige at der skulle være hamstret til hele vinterens projekter...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg syntes nu det er blevet en dejlig bluse.
SvarSletMen det vigtigste er nu, hvordan man har det, når man har den på :-)
Iøvrigt en rigtig dejlig taske du fik købt.
Og så med god samvittighed :-)
Jeg har også lige hamstret idag, så vi skal ikke kede os til vinter !
Synes ligesom Tine at blusen ser rigtig fin ud:-) Har også købt garn i dag - man kan aldrig få for meget garn:-)
SvarSletJeg synes nu den siger grov fin på dig, som jeg lige kan se!
SvarSletOg sikke nogle lækre indkøb du har fået dig der...
Den er blevet rigtig, rigtig fin og den sidder da kanon. Det med "bilringe" er vist ofte noget, vi kun selv lægger mærke til, os kvinder! Jeg har spejdet og kan ikke få øje på nogen :-)
SvarSletJeg kan ikke forstå, at du ikke synes blusen er ok, den ser da super ud på dig.
SvarSletSikke en flot taske du har købt, og tanken bag er jo super god.
Merete
jeg er altså vild med din Blithe - det er så fantastisk god en model - måske man skulle kaste sig over den... hvor køber man mønsteret?? Hilsner fra Ærø
SvarSletHej alle. Tak for rosen til blusen, jeg overvejer lidt endnu om den kan gå, det afhænger nok lidt af om man lige er i humør til at få den på.
SvarSletCharlotte: Du kan kun købe den som kit på den side jeg linker til. Men du må gerne låne min, bare send en mail.
Den er rigtig flot. Jeg fandt lige min opskrift frem og jeg tror da, at jeg må lave én til foråret.
SvarSletSer da ingen mystiske "udposninger", men en rigtig, rigtig fin Blithe! :-)
SvarSletOg dejlige indkøb du har foretaget. Har selv merci-garn liggende..tiltænkt en Green Gable.
Marlene
Ja jeg synes nu den er flot på også på dig den blithe - men det hjælper jo ikke hvis du ikke selv føler dig hjemme i den
SvarSlet