onsdag den 30. april 2008

Zig-zag cardigan



Først vil jeg lige sige tusind tak for alle de fine kommentarer i har skrevet om Super Karla, det er dejligt at få så mange hilsner.

Egentlig var dette garn det min Japanske rib blev strikket i, men den blev som tidligere beskrevet pillet op, da garnet ikke egnede sig til den model, det var alt for blødt. For blødt og lækkert er garnet og det er meget bedre til Isager's Zig-zag, som jeg også har strikket i en trøje i noget hør/bomuld. For modellen er rigtig fin, den har en god pasform til mig.



Det øverste billede viser den mest rigtige farve, petrol skulle det være. Jeg har valgt at lave den med knapper, de yndigste små hjerter i samme farve, fundet hos Tante Grøn. Mest fordi det var svært at opdrive en lynlås lige i den farve og tror også garnet er for let til at det ville sidde pænt. Og ups, man kan lige se at den har været lagt sammen bagpå, men det retter sig vel efter et stykke tid. Og eneste minus er nok at jeg tror den vil fælde en del, håber ikke det er så meget som Drop's alpakka, for det vil jeg aldrig lave noget i mere...

Fakta: 250 gr. Fonty angora, p. nr. 3.5 Addi Turbo
Design: Marianne Isager fra bogen Strik a la Carte.

Og så er jeg gået i gang med med Mysticlight sjalet, og det er ikke til at slippe igen, skal nok tage et billede når jeg er færdig med 2. clue.

10 kommentarer:

  1. For sytten, hvor blev den flot!! Lækker farve også...

    SvarSlet
  2. Den er vel nok pæn. God idé at strikke den i Fonty.

    SvarSlet
  3. Rigtig lækker og knapper er passer perfekt.

    SvarSlet
  4. Nej, hvor er den blevet flot, faktisk meget pænere end i bogen. Jeg håber, at du får meget glæde af den.

    SvarSlet
  5. Endnu engang har du begået et stykke yderst flot strik! Skal lige love for at der ryger noget af pindende ude ved dig!

    Og nyt banner har du også fået - det er også flot!

    Tanker fra Krista.

    SvarSlet
  6. Wauuu siger jeg bare, hvor er den bare smuk - og den er jo som lavet til dig;-)
    Godt gået... og sikke en skøn farve..Super Karla ser godt nok også MEGET smuk ud..du kan bare det der;-))
    Ha, nu en rigtig go weekend..knus herfra

    SvarSlet
  7. Jamen Jette dog - hvor er den bare HELT VILDT flot. Og den sidder jo som om den er designet til dig :-). Farven er rigtig god også.

    KH Gitte B

    SvarSlet
  8. Ja, jeg skal da lige love for der ryger noget af pindene. Den er rigtig flot, og farven er rigtig god. Og jo, vi ses på strikkecafé på torsdag.

    SvarSlet
  9. Den er rigtig fin - skæn model og rigtig flot farve!
    :-) Britt

    SvarSlet
  10. Så flott jakke, og en lekker farge.

    SvarSlet