søndag den 16. december 2007

Striber færdig



Endelig blev den herre her færdig. Den har fulgt mig i tykt og tyndt siden sommerferien, først som bilstrikketøj og andet tag med strikketøj, siden har den haft sin plads ved siden af sofaen, så jeg kunne tage den op og gøre den færdig lidt efter lidt. Her til sidst har det knebet med at få den op til montering. For hold da op hvor er der meget montering på den. Lynlåsen var det største projekt at få sat i, så kom de her strimler der skulle strikkes og syes i bag på lynlåsen.


Men alt i alt en flot herremodel, og stor ros til Bente Rønberg som står for designet, fra bogen Vævestrik med variation , opskriften fulgt, dog har jeg valgt at strikke den som en cardigan med lynlås hele vejen igennem og derfor strikket ryg og forstykker på rundpind op til ærmegabet.


Vasket ved 25 gr. på uldprogram i maskinen, orkede ikke at stå med den i håndvask, og den kom ud blød og lækker, lige perfekt, slet ikke filtet, nu mangler bare julepapiret og båndet, så er julegave nummer 2 klar. Håber så bare den falder i herrens smag....


Fakta: 460 gr. Shetlandsuld i farverne 14, 15 og 16 fra Garn.dk - Addi turbo 3 og 3.5.
Design Bente Rønberg -Striber str. L - lynlås 70 cm


Ud over denne model færdiggørelsen er weekenden bare gået med rengøring og klejnekogning, har styr på alle julegaverne, mangler bare lige et par spillegaver, det er til bankospil, hvor vi spiller om små pakker, som f.eks. en pose kaffe, et glas marmelade, små lysestager osv. For så er der jo lidt til de voksne også, for vi er ikke på julegaver med hinanden. Det er kun børnene der får alle pakkerne.. Glæder mig helt vildt til de sidste 5 arbejdsdage er overstået og bare slappe helt af i juleferien...

4 kommentarer:

  1. Hvor er den bare flot!
    Modtageren kan kun blive glad for den.

    SvarSlet
  2. Den er kort og godt: bare LÆKKER!!!

    Mange julehilsner Vivian

    SvarSlet
  3. Næh og ih! Sikken en flot gave at få. Den er jeg da SÅ sikker på, han bliver glad for:-). Virkelig flot og lækker, Jette.

    KH Gitte B

    SvarSlet