søndag den 30. december 2007

Godt nytår




Jeg vil ønske jer alle et rigtig godt nytår og tak for det gamle der gik. Det har været et godt strikkeår for mig, og er rigtig glad for alle de søde kommentarer jeg har fået undervejs, det er bare så dejligt at dele sine interesser med andre, der så oven i købet giver sig tid til at skrive en lille kommentar til det man nu har kreeret. For nogle gange er det svært selv at se om "tingen" man har lavet nu også er helt det rigtige.

Har lige haft tid til overs i dag til at lave en status over garnforbruget i 2007. - Og, suk, det er altså ikke hjulpet en dyt på lageret. - Uheldigvis er det bare blevet større....

Startede 2007 med et lager på 2.200 gr. har i årets løb købt 6.275 gr. garn og forbruget har været på 4.355 gr. Summa sumarum ender det med næsten dobbelt op af lagerstatus på 4.120 gr..

Dårlig samvittighed?? Ja, lige nu beslutter jeg mig for at lave en regel om at jeg IKKE må købe noget garn før jeg har brugt mindst 2.000 gr. af lageret. Undtaget er det strømpegarn jeg har i restordre sammen med pinde fra Garn.dk, som skulle komme i løbet af januar måned. Men de 100 gr. fra eller til, gør jo ikke så meget i den sammenhæng....

Nu lakker det mod enden af ferien, har da strikket en del, men mangler montering af Dominotoppen, stolaen har ikke fået så mange pinde, da vejret har været alt for mørkt til at kunne se at strikke på den. Ellers har jeg ikke flere ufærdige ting, skal til at gå i tænkeboks over hvad jeg har lyst til at lave...

Endnu engang mange tak for et godt strikkeår i blogland, håber vi "ses" i det nye år...

8 kommentarer:

  1. Ikke flere ufærdige ting... du kan da godt låne et par stykker af mig ;) Tak selv for timerne i blogland, glæder mig til næste år:)

    SvarSlet
  2. Hmmm tom strikkekurv er ikke noget jeg kan prale af. Pøj pøj med garnstop :-)

    SvarSlet
  3. Godt nytår til dig også.
    Uf da - har slet ikke lyst til at omregne mit lager i gram. Men jeg kan trøste dig med, at dit er meget lille i.f.t. mit - argh...overvejer af samme grund et seriøst garnstop :-)))

    KH Gitte B

    SvarSlet
  4. Rigtig godt nytår til dig også, og jeg håber vi får lige så mange gode stunder i det nye år, som i dette gamle.
    Uh jeg kan bestemt ikke prale af at have nået bunden i strikkekurven :-%

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  6. Godt Nytår....Og flot, hvis det kan lykkeds dig at nedbringe garnlageret i det kommende år. For så er du vist en af de eneste strikkere det kan lykkeds for, uden at det giver kæmpe bagslag med kæmpe indkøb.

    SvarSlet
  7. Godt nytår - er det ikke næsten skræmmende at have tømt strikkekurven ;-)
    Men det er flotte ting, du har frembragt i årets løb!

    SvarSlet
  8. Godt nytår til dig, Jette - og held og lykke med garnstoppet. Jeg tør ikke gøre mit lager op, men det er gået samme vej som dit. Problemet er, at man kan have så mange spændende projekter i hovedet, at man helt glemmer for meget (lidt) tid man har til at realisere dem. Husk, Ulla siger at strømpegarn ikke skal regnes med i lageret (grunden fortaber sig i det uvisse, men det er da en god regel, ikke?)

    SvarSlet