Efter en hektisk weekend med alle forberedelser til juleriet har jeg endelig sat mig, for at strikke. De fleste julegaver blev købt fredag aften, hvor der ikke var særlig mange i Rosengårdcenteret, mangler kun lige et par småting. Som sædvanlig blev adventskransen bunden og kalenderdekorationerne lavet lørdag, efter at skidtet var fjernet fra alle hylder og kroge. I dag var det så tid for at finde alle nisserne og diverse julepynt frem, og jeg måtte gøre det hele selv, datteren er blevet for stor til at gide det der pynteri, men chokoladekalenderen og adventsgaven, den skulle jeg endelig huske.
Og nå ja, igen igen har vi kæmpet med matematikopgaver hele eftermiddagen, de fleste stykker blev klaret, nogle må der hjælp udefra til senere. Min hjerne er altså ikke til matematik... Jo, hvis så ellers der var en forklaring i en bog jeg kunne gå efter, var det altså noget nemmere at finde ud af, men deres bøger er anderledes end da jeg gik i skole, der er ikke nogle eksempler man kan bruge som udgang. Og hun gider det overhovedet ikke, så er det altså svært at få det ind i hendes hjerne....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar