søndag den 22. januar 2012

Ruffle no. 2



Det er mange år siden jeg købte 2 ngl. Noro garn, bare fordi jeg synes det var så smukt, men det har godt nok taget lang tid at finde på noget at bruge det til, og ved heller ikke om det her lige er sagen, men nu er det færdigt, har ligget alt for længe i kurven og gloet på mig. Har været fuldstændig tom for ideer til det garn, måske hvis man havde haft flere nøgler af det, ville det have været nemmere.

Faktaboks:

Garn: 100 gr. Noro Silk Garden i fv. 272.
Design: Ruffle Necklace Scarf fra Lion Brand Yarn.
Pinde: Hæklenål nr. 5.


Og den flotte buket af 18 langstilkede roser fik min datter da hun fyldte 18 år her i ugen der gik, af sin eks-kæreste fra Holland, virkelig en sød tanke af ham, at tænke på hendes store dag, selvom de ikke har kontakt mere. Kunne slet ikke finde en vase der var stor nok, så måtte ty til en vandkande.



På strikkesiden står det på et resteprojekt godt inspireret af Yt, ikke så flotte farver, men det er rart at få bund i alle de rester der ligger i kassen. Samt Tangent er færdig og ligger til tørre, er i tvivl om at den er til den store side, måske skal den have en gang vask mere.

7 kommentarer:

  1. Skønne farver og dejligt forårsagtigt er dit Ruffle.
    Sikke flotte roser og TILLYKKE med hende. Glæder mig til at se din Tangent :)

    SvarSlet
  2. Tænk, at det nogle gange kan være så svært at finde det helt rigtige projekt! Synes nu, at Ruffle er et særdeles godt valg :-)

    SvarSlet
  3. Ruffle er godt valgt til norogarnet synes jeg. I det hele taget synes jeg noro er godt til tørklæder og lignende småprojekter.
    Jeg glæder mig til at se din Tangent, håber den passer dig. Yts cardigan er et rigtigt hyggeprojekt, jeg samler også rester til sådan en.

    SvarSlet
  4. Det ser altså rigtig fint ud det Ruffle tørklæde. Flotte farver.
    Og den Yts cardigan ser rigtig lækker ud, ja, præcis et hygge projekt.

    SvarSlet
  5. Ruffle ble riktig så lekkert med Norogarnet. Flott skjerf.

    SvarSlet
  6. Det er altså en dejlig blog du har, du laver så mange flotte ting. En masse inspiration gir du mig til min egen blog. Mange hilsener annetteskreativiter.blogspot.com

    SvarSlet