Vil lige sige mange tak for alle de søde kommentarer i har skrevet til GAAA, og kan sige at det hjalp enormt meget at det blev vasket, det er ligesom man ikke ser så meget at det er to forskellige garner der er sat sammen, og det lettede lidt på humøret her.
Denne gang er det i småtingsafdelingen, et hæklet penalhus til teenageren, og selvfølgelig med hendes favorit logo på, og foret med "leopardstof". Det var også tiltrængt at hun fik et nyt, hun har brugt et hun selv har broderet i 2. klasse og det var det rene laser og pjalter og så synes jeg det var sjovere dette her end bare at købe et eller andet nyt.
Fandt en lynlås på lageret og slog 60 luftmasker op, det passede med længden af lynlåsen, hæklede fastmasker til der ikke var mere garn, hæklede siderne sammen og "monterings Aage" var hurtig udlånt herfra til at få det hele samlet i en fart. Hjørnerne forneden er syet ind i hak så den kan stå af sig selv. Som afstivning fandt jeg noget tykt filt, engang tiltænkt at lave julepynt i, men det har jeg ikke lige taget mig sammen til....
Fakta: 40 gr. Viscolin fra Isager - hæklenål nr. 2 - lynlås 20 cm
og det hvide garn til broderiet er noget meget tyndt hæklegarn fra lageret.
Supersmart D & G - penalhus! Er datteren ikke glad. Tænker lige : det kunne også bruges som toiletpung. Fin gaveidé!
SvarSletSmart lille sag :-) Og god ide, Irene!
SvarSletSikke dog en fiks lille sag, du har fået fremtryllet, Jette. Den er lige røget på listen - det er da et overskueligt og sjovt projekt :-)
SvarSletKH GitteMay
Det er da et superfint penalhus med logo og det hele. Og ja et fint lille projekt. Ideen er god og anvendelses mulighederne mange. Og det skulle være mærkeligt om vi ikke alle har en lille rest af noget som kunne række!!!!!
SvarSletGod søndag til dig fra Krista.
Meget fint penalhus.
SvarSletPas på der ikke kommer bestillinger fra veninderne :-)
Super idé - og så en D&G-en af slagsen.
SvarSletDu får også lige en forsinket kommentar til dit GAAA - Det er super flot. Herfra kan farveforskellen ikke ses, og mon ikke det bare gir det lidt "personlighed" ;-)